Home

Artikler
Netværk
Tele
Installationer
Lys
Komponenter
Elektronik
Cases
Håndværk
Elektroteknik
Historien
Af interesse
Diverse
Opslag
Billedopslag
FAQ
Video
Links
Om

Tilpasset søgning

ADSL-installationer

Dokument oprettet:5 Sep 2002
Senest ændret:25 Mar 2017
Forfatter:Cubus

ADSL-installation bestående af skillefilter og modem fra SiemensADSL er blevet en populær måde at forbinde sig til internettet på. En opkobling til nettet 24 timer i døgnet til en efterhånden fornuftig fast pris. Det er ikke noget et almindeligt 56k-modem eller en ISDN-adapter kan hamle op med, hvis man bruger internettet til bare lidt mere end at hente email en gang om dagen. Det er en anderledes fornøjelig oplevelse at surfe rundt og give sig tid til at læse om alver­dens ting og sager uden at have et stressende minut-taxameter kørende i baggrunden. Ydermere er selv de laveste hastigheder på en ADSL-opkobling 4-6 gange højere end fx et 56k-modem.

Denne artikel handler om installationen der skal laves, når man får oprettet en ADSL-forbindelse.

Rå kobber

10-meter reglen er en regel om, at tele­teknikeren ved etablering af ADSL i private hjem maksi­malt trækker 10 meter kabel fra kabelind­føringen (første stikdåse i installa­tionen). Afstande herud­over kan i nogle til­fælde lade sig gøre ved ekstra­betaling (afhængig af aftaler mellem TDC og ADSL-udbyder). I praksis kan de 10 meter ofte reg­nes fra en vilkårlig stikdåse, hvis der er til­strækkelig med frie ledning­er i den alle­rede eksiste­rende instal­lation. For en ny telefon­linje (analog eller ISDN) er reglen i øvrigt 25 meter.
Rå kobber er installationsmæssigt den mest simple variant (bortset fra den senere omtalte gør-det-selv løsning, hvor den allerede eksisterende faste telefon­instal­lation forbliver som den er). Det er en løsning, hvor ADSL-forbind­elsen har et trådpar for sig selv hele vejen gennem accesnettet. Forbindelsen strækker sig fra ADSL-udstyr på telefon­central­en til terminering i et KAP-stik eller evt en 3-polet telefonstikdåse hos abonnenten. På adressen, hvor ADSL'en skal bruges, medfører det at finde en ledningsvej fra det punkt, hvor telefonkablerne afsluttes (fx parfordeler på udvendig væg, indvendig stikdåse eller lign.) til det sted, hvor internetforbindelsen skal anvendes. Tit kan man dog nøjes med at trække et kabel fra nærmeste telefonstik, men det kræver, at der er ledige par tilovers i den eksisterende installation. Det er der ikke hvis det fx er en ældre telefoninstallation med 3-leder kabler.

I nutidige telefoninstallationer trækkes der gerne 3- eller 4 pars kabler (6 eller 8 ledere). Der er intet i vejen for, at ét par i et telefonkabel anvendes til almindelig telefon, et andet par anvendes til ADSL i en rå kobber løsning, mens et helt tredje par måske anvendes som ISDN-tilgang. De forskellige signaler ført i samme kabel forstyrrer ikke umiddelbart hinanden. Anderledes problematisk kan det være med flere, især hurtige, ADSL-forbindelser i samme kabelbundt i accesnettet. Her er der eksempler på, at ADSL-kunder er røget ned i has­tig­hedstrin samtidig med at en nabo har fået ADSL instal­leret. Det er selvfølgelig særlig kritisk i randområderne af, hvor ADSL afstandsmæssigt overhovedet lader sig gøre.

Case
En mand, der boede på grænsen af hvor ADSL lader sig udføre, havde ønsket sig en hastighed på 512 kbit/s. Linjen var blevet gennemmålt med positivt resultat. Efter endt installation af modem og skillefilter viste det sig, at modemmet ikke ville synkronisere med centraludstyret. Først da hastigheden blev tvunget helt ned på 32 kbit/s kunne synkronisering opnås.

Andre ledningsveje og kobberpar til centralen blev forsøgt anvendt og det endte med, at en ledningsvej blev fundet, der kunne bære de 512 kbit/s.

Et par måneder efter skulle naboen imidlertid også have ADSL. Der blev lagt en ny linje ind til denne nabo. Gravning var nødvendigt, da han ikke havde flere ledige kobberpar i husets parfordeler (der var tale om kombineret telefon/ADSL hos begge).

Mens disse manøvrer fandt sted røg synkroniseringen med centralen hos manden, der allerede havde ADSL. Det viste sig, at denne linje nu kun kunne klare 256 kbit/s.

Om det gode naboskab siden er bevaret fortæller historien ikke noget om.

Delt rå kobber

Ved delt rå kobber placeres et KAP-stik i nærheden af, hvor internetforbindelsen skal anvendes. For denne type for­bindelse er det karakteristisk, at man har sit telefonabonnement hos én operatør og ADSL-forbindelsen hos en anden. De to signaler deler imidlertid samme trådpar på strækningen til telefoncentralen (accesnettet), om end signalerne ligger i hvert sit frekvensspektrum. Det er derfor nødvendigt med et skillefilter, der hos abonnenten deler de to ting op. Dette skillefilter, der leveres af ADSL-leverandøren, tilsluttes til KAP-stikket.

Det indkomne trådpar fra telefoncentralen forbindes til de 2 midterste pins i KAP-stikket (pin 3 og 4 i RJ11-formatet). Det indkomne trådpar må ikke være tilsluttet andre steder. Abonnentens telefoninstallation forbindes til pin 2 og 5. Fidus­en er nu, at man forbinder et 4-leder kabel mellem KAP-stik og skillefilter. Kablet har RJ11-stik i begge ender (stik der typisk anvendes til telefoner, mens de lidt bredere RJ45-stik anvendes til netværk og ISDN). Dels fødes skillefilteret med det blandede telefon/ADSL-signal på det ene trådpar, dels føres det filtrerede telefonsignal tilbage til installationen på det andet par.

Udtaget til det filtrerede ADSL-signal er placeret på selve skillefiltret og kaldes typisk for "ADSL". Herfra forbindes en ledning (2 leder) til ADSL-modem eller router.

Forbindelsen på skillefiltret til KAP-stikket kaldes ofte for "Line", "POTS in/out" eller "ISDN in/out". ISDN udgaven ud­føres så vidt vides kun med telefoni og ADSL hos samme operatør. Men i øvrigt er de her beskrevne principper iden­tiske med den installation der skal laves, når man har samme operatør til telefoni og ADSL.

KAP-stikket

KAP-stik med skæreklemmer (ingen afisolering)KAP-stikket (Kabel Access Punkt, ses også oversat til Kabel Afslutnings Punkt) bliver meget anvendt i telefoninstallationer nu om dage. Det være sig ADSL, ISDN og alarmstik. Det er ikke en helt almindelig modularkonnektor, det har nemlig en indbygget brydefunktion. Hvis man forestiller sig, at et tilkommende trådpar tilsluttes skæreklemme 3 og 4 (svarer til de to midterste pins) og et afgående trådpar tilsluttes klemme 2 og 5 (svarer til en pin på hver side af de to midterste), så vil der, hvis der ikke er noget RJ11-stik i KAP-stikket, være elektrisk gennemgang mellem tilkommende og afgående par. Det svarer nærmest til et ubrudt tråd­par. I det øjeblik et RJ11-stik klikker på plads i KAP-stikket opstår brydefunktionen. Der er ikke længere forbindelse mellem tilkommende og afgående trådpar. I stedet har man nu 2 separate par at gøre godt med i den ledning man har sat i KAP-stikket. Som nævnt anvend­es det ene par til at lade det blandede signal ankomme til skillefiltret samtidig med, at det udskilte telefonsignal går tilbage i installationen på ben 2 og 5.

Det smarte ved anvendelse af KAP-stik er, at man umiddelbart kan frakoble ADSL'en (skillefilter og modem), fx ved flytning eller opsigelse, og så virker telefoninstallationen som den gjorde før, uden nogen form for indgreb.

KAP-stikkets klemmer i tele-installationer
Skæreklemme Anvendelse
2 Tlf. retur
3 Tilgang
4 Tilgang
5 Tlf. retur

"Gør-det-selv" løsningen

Nogle
udbydere af kombineret ADSL og telefoni tilbyder en gør-det-selv løsning, hvor man sparer udgiften til et tekniker­besøg. Man modtager en pakke med skillefilter, modem og de nødvendige ledninger foruden det unikke hermafroditstik, og sørger selv for at forbinde tingene ved hjælp af den medfølgende vejledning. Ved en gør-det-selv løsning foretages der ikke noget indgreb i telefoninstallationen.

Gør-det-selv er et oplagt valg, hvis man kun har en enkelt telefon­stikdåse i husstanden, eller hvis man kan nøjes med et enkelt stik efter ADSL-installationen. Det kunne fx være tilfældet, hvis man anvender en trådløs telefon. Også ISDN-installationer, hvor NT-boksen forsynes fra et almindeligt 3-polet stik, er egnede som gør-det-selv.

I 2005 er der introduceret nogle såkaldte kombifiltre, hvorved det ved en gør-det-selv installation på en analog linie kan opnås, at op til 3 telefonstik i den allerede eksisterende installation kan anvend­es (ved brug af 3 kombifiltre). Kombi­filtret, der blot sættes i en 3-polet telefon­stikdåse, har en 3-polet stikdåse i ryggen til en telefon og en RJ11-konnektor i bunden til ADSL-modemmet. ADSL-modemmet tilsluttes til RJ11-konnektoren på et af de anvendte filtre.

At lave en gør-det-selv installation på en almindelig analog linje og alligevel lade telefoner blive siddende i de øvrige telefonstik betyder dels støj i telefonerne, hvis de anvendes, dels kan internetforbindelsen blive forstyrret.

Hermafrodit-stikket

Der findes også hermafro­ditstik (pr defini­tion et stik med både han og hun i samme kompo­nent), som har direkte forbindelse mellem tilslutninger i ryggen og stik­ben. Sådanne stik kan ikke anvend­es til gør-det-selv ADSL (med mind­re man undlader at tilslutte en tele­fon i ryggen på hermafrodit-stikket og blot anvender PHONE på skille­filtret). Stikket er at betragte som en adapter fra et 3-polet stik til RJ11.
Hermafrodit-stikket er et specielt konstrueret stik, som anvendes ved gør-det-selv installationen. På lignende måde som ved KAP-stikket er fidusen et 4-leder kabel mellem skillefilter og hermafroditstik (som tilsluttes RJ11-konnektoren i hermafro­ditten).

Hermafrodit-stik To af stikbenene på hermafroditten modtager det blandede telefon/ADSL-signal når stikket sættes i telefonstikdåsen (det tredje ben, det midterste, er blot til pynt - blev i tidernes morgen brugt som jordben). Signalet føres via to af ledningerne i tilslutningskablet til skille­filtret. Skillefiltret sender det filtrerede telefon­signal retur i 2 andre ledninger, der termineres i ryggen af hermafrodit-stikket. Det er her og kun her, at man kan tilslutte sine telefoner. Det passer ikke helt, for skillefiltrene, når de er fra Siemens eller Ericsson, har også et anvendeligt telefon­udtag af typen RJ11, hvis der er tale om en analog telefonlinje. En analog linje kaldes også for PSTN (Public Switched Telephone Network) eller POTS (Plain Old Telephone Service). Ved ISDN-udgaven er det U-snitfladen, der er at finde på skillefiltrene som en tredje stiktilslutning udover ADSL-ud og den kombinerede ind/udgang.

Én operatør til det hele

Ericsson modemAbonnementerne med kombineret telefon og ADSL hos samme udbyder udføres typisk med udstyr fra enten Ericsson eller Siemens. Installation af KAP-stik svarer helt til det nævnte under "delt rå kobber". Hvilket udstyr man får afhænger af hvilket system den lokale telefoncentral har monteret. Nogle centraler har begge fabrikater og så afhænger det af hvilken ADSL-port man får tildelt. Bemærk også, at de to firmaer laver produkterne i to udgaver til henholdsvis ISDN og PSTN.

Designet på komponenterne er forskelligt, men ellers fungerer de ens. Ericsson har foruden ethernet-udgang også USB-tilslutning. Det forlyder, at folk som har fundet en driver til modemmet, rent faktisk har fået det til at virke. Endvidere har Ericsson-modemmet en knap, som totalt afbryder forbindelsen til og fra internettet. Det svarer til at hive netkablet ud. Nogle kan godt lide at være totalt afskåret fra internettet når de bruger computeren til andre formål og kan altså på en nem måde opnå denne funktion ved et tryk på en knap.

En del har observeret en hørbar hyletone på Ericsson-modemmer.

Seneste udvikling er anvendelsen af et SpeedStream modem, der er brugbart med både Siemens og Ericsson ADSL-udstyr på telefoncentralen (udstyret på centralen kaldes for DSLAM).

ADSL-installationer for viderekomne

Folk, der virkelig forstår at bruge en telefonlinje til bristepunktet (hvis ellers teleselskabet giver mulighed for det), har både telefoni, ADSL og fx en overvåget alarm på samme enkelte trådpar. En overvåget alarm er karakteristisk ved, at der sendes et poll med jævne mellemrum for at konstatere, om forbindelsen er intakt. Der kaldes op til vagt­centralen i tilfælde af alarm, men vagtcentralen bliver også informeret, hvis disse polls ikke bliver besvaret. Det er altså ikke muligt for en skurk ubemærket at klippe telefonkablet over.

Hvis ADSL-udstyr og boligens alarmcentral er at finde tæt på hverandre mindskes de potentielle besværligheder, men er tingene placeret fjernt fra hinanden, og har installationen endog kun kabler med få ledere, skal nye telefon­kabler trækkes (hvilket i øvrigt ofte er nødvendigt i ældre installationer, også i de andre nævnte installationstyper).

Det indkomne trådpar skal først føres til KAP-stikket, hvor ADSL'en skal sidde. Herefter føres linjen til alarm­centralens 5-polede stikdåse (ved nye alarminstallationer bliver der dog typisk anvendt KAP-stik ligesom ved ADSL. Funktionaliteten i KAP-stik og de traditionelle 5-polede stik er den samme mht brydefunktionen). Grunden til at ledningsføringen efter skillefiltret nu går til alarmstikket er dels, at de stadige polls er hørbare og skal filtreres fra i alarmcentralen, dels at centralen har førsteret til telefonlinjen i tilfælde af alarmopkald. Dvs at den tiltvinger sig linjen, hvis der er brug for det (afbryder eventuelle igangværende samtaler). Fra afgangsterminalerne på alarm-stikket føres telefonsignalet omsider ud i boligens telefonstik.

Case
En dame havde netop fået opsat et alarmstik til en allerede klargjort alarmcentral. Det var nu tid til at teste alarmcentralen og hun ringede derfor op til vagtselskabet for nærmere instrukser. Her blev hun bedt om at gå hen til betjeningspanelet og trykke på overfaldsknappen. Under stor undren mistede hun i samme øjeblik forbindelsen til manden, der skulle guide hende.

Gæt selv hvilken telefon, der blev ringet fra.


Hvis man forestiller sig, at alarmcentral og monopolskillepunkt (hvor telefonledningerne kommer ind) sidder mod nord og ADSL'en med skillefilter skal bruges i syd skal der altså først føres et trådpar fra nord til syd med det endnu samlede signal. Herefter anvendes et andet trådpar til at føre det nu frafiltrerede telefon og alarmsignal ned til alarmcentralen. Endelig kan man føre det rene telefonsignal rundt i installationen og har altså brug for endnu et trådpar. Dvs, at der på strækningen mellem nord og syd skal anvendes 6 ledere. Heldigvis har nutidens telefonkabler typisk 6 eller 8 ledere. Det er altså kun nødvendigt med et enkelt kabel mellem nord og syd.

Interne links til emner i denne artikel: Eksterne links til emner i denne artikel:


Home | Copyright © 2002-2017 Cubus | cubusadsldk@gmail.com