Home

Artikler
Netværk
Tele
Installationer
Lys
Komponenter
Elektronik
Cases
Håndværk
Elektroteknik
Historien
Af interesse
Diverse
Opslag
Billedopslag
FAQ
Video
Links
Om

Tilpasset søgning

Accesnettet

Dokument oprettet:31 Aug 2002
Senest ændret:25 Mar 2017
Forfatter:Cubus

Parfordeler på husvæg.Accesnettet er ledningsnettet mellem den lokale telefoncentral og områdets teleabonnenter. Nettet udgøres primært af parsnoede kobberkabler i modsætning til forbindelserne centralerne imellem. Her er der fx tale om optiske fibre. Det er også accesnettet, der udgør det såkaldte "rå kobber".

Accesnettet starter på telefoncentralen

På en ganske almindelig telefonlinje ender abonnentlinjen på telefoncentralen i en digital switch, der dels kommunikerer direkte med kunden mht klartone, modtagelse af nummeropkald mv, dels sørger for det nødvendige for at et givet opkald kan blive etableret.

Den karakteristiske, nu forældede, drejeskivetelefon anvender puls-signalering til at fortælle centralen, hvilket nummer der skal kaldes op. Når drejeskiven slippes fra fx 8, sker der et antal afbrydelser og tilslutninger af linjen svarende til det valgte ciffer.

Nutidens telefoner anvender tone-signalering: de to-klange man kan høre, når man trykker på knapperne. Men faktisk kan centralerne stadig forstå puls-signalering, hvilket næppe undrer folk, der stadig anvender drejeskivetelefoner. Man kan også efterprøve puls-signalering fra en trykknaptelefon. Ved at afgive pulserne på ringegaflen (den anordning som røret lægges på og som enten danner forbindelse eller afbryder) opnås samme effekt som ved anvendelse af drejeskive. Tap hurtigt efter hinanden på gaflen det nødvendige antal gange med en lille pause mellem hvert ciffer. Et nul udføres som 10 hurtige afbrydelser.

Switchens porte er forbundet til en større opstilling af LSA-rækker og det er her teleteknikerens arbejde på centralen starter når en ny telefonforbindelse skal etableres. Fra LSA-positionen, der er forbundet til switchen, skal der med krydstråd (parsnoet trådpar uden kappe) skabes forbindelse til et såkaldt tårnnummer eller primærliste, som vender ud mod en given abonnent. Tårnnummeret på centralen er sjældent ført direkte til abonnenten, men det kan da ske, hvis der fx er tale om en abonnent, der er placeret tæt på centralen. Snarere er det tildelte tårnnummer forbundet til et kabelskab i retning mod kunden.

central1.jpg
central1.jpg
central2.jpg
central2.jpg
krydstraad.jpg
krydstraad.jpg

LSA-systemet er et meget brugervenligt system, hvor man med en LSA-tang, uden forudgående afisolering, presser ledningen ind i en skæreklemme. Herved skabes den elektriske kontakt mellem fast installation og krydstråden. I samme arbejdsgang afklippes overskydende ledning. Ikke alle centraler er moderniseret med LSA-rækker og så skal der i stedet diskes op med loddekolbe og loddetin for at få forbundet de to punkter. LSA-systemet er Lodningsfrit, det er Skrueløst og der er intet behov for Afisolering.

lodde_taarn.jpg
lodde_taarn.jpg
lsatang.jpg
lsatang.jpg

Kabelskabene på gader og stræder

I kabelskabene benævnes LSA-rækkerne, eller skrueterminalerne, dels som krydsnumre, dels som fordelingsnumre. X-numrene vender mod centralen, mens F-numrene har retning mod abonnenterne. Med krydstråd skabes der forbindelse mellem et X-nummer, der, hvis det er første skab efter centralen, er forbundet med tårnnummeret på centralen, og et F-nummer, som enten fører til næste kabelskab mod abonnenten, eller, hvis det er sidste kabelskab på ruten, fx ender i en parfordeler på destinationen, hvor der skal oprettes en linje.


kabelskab.jpg
kabelskab.jpg
x_og_f.jpg
x_og_f.jpg

Linjen termineres hos abonnenten

Ved telekunden ender trådparret fx i førnævnte parfordeler på udvendig husmur. Herfra føres telefonkabel til første stik, også kaldet NTP, NetTermineringsPunkt. Har også været benævnt MSP, MonopolSkillePunkt. Monoposkillepunkt er egentlig en mere sigende betegnelse, eftersom det er fra dette punkt, at brugeren selv på lovlig vis kan videreføre sin installation med ekstra stik. På den anden side af nettermineringspunktet, mod centralen, har teleselskabet monopol på arbejdets udførelse.

Hos abonnenter med brug for mange telefonforbindelser er der ofte afsluttet i et krydsfelt i et antal LSA-rækker. Endelig er der også varianten, hvor telefonledningerne er ført direkte ind i en telefonstikdåse hos abonnenten. Med de forskellige lagte krydstråde undervejs, er der opnået et ubrudt kobberpar fra telefoncentral til abonnent. De elektriske signaler kan flyde.

I tilfældet hvor teleselskabets ledninger ender i en indvendig telefonstikdåse kan man ved at skrue den af se, hvor mange trådpar der er. Ekstra par er dog ingen garanti for, at man har mulighed for fx en rå kobber internetløsning. Det er nemlig ikke sikkert, at de er samlet med noget i den anden ende og i øvrigt er det på hele strækningen fra abonnent til central, at der skal være et ledigt og anvendeligt kobberpar.

Det kan blive nødvendigt med gravning, hvis der skal etableres en ekstra linje og de eventuelle ekstra trådpar i en fordelerdåse ikke er splejset sammen med en hovedledning, der fx løber langs vejkanten. Det er noget nemmere at have med at gøre når et antal abonnenters trådpar er samlet i en kabelfordeler over jord og her med krydstråd kan forbindes videre mod centralen. Når man ikke på forhånd fx har monteret 3 trådpar fra hver eneste abonnent i et område til centralen, er det sikkert fordi, at det ville kræve urimeligt store anlægsudgifter. I virkelighedens verden er det jo sådan, at den ene slet ikke har nogen telefon, mens en anden måske har brug for 5 telefonlinjer. Opkrydsningen i kabelskabene giver flexibilitet, sådan at fx en virksomhed kan få adskillige linjer og et privat hjem måske en enkelt, uden at systemet er gearet til at alle på én gang skulle ønske sig 5 linjer. På lignende måde ville ingen internetudbyder kunne yde den lovede hastighed til ADSL-kunder, hvis samtlige kunder gik online samtidig med brug af fuld båndbredde. Men det gør de jo heller ikke.

Nogle steder, hvor der er knaphed på kobberpar til telefonlinjer, klarer man den med en teknologi der kaldes PCM. Det minder lidt om ISDN ved det, at man opnår fx to linjer på et enkelt kobberpar.

gravning.jpg
gravning.jpg
edderkop_bolig.jpg
edderkop_bolig.jpg

ADSL over accesnettet

ADSL er en teknologi til opnåelse af høj datahastighed på accesnettet mellem telefoncentral og abonnent. Strækningen udføres dels som "rå kobber", dels som "delt rå kobber". Rå kobber kommer på tale, når en kunde ønsker en ADSL-forbindelse uden samtidigt telefonabonnement. Enkelte internetudbydere tilbyder dette. Spørgsmålet er, om der er et ledigt og anvendeligt ledningspar på hele strækningen fra central til abonnent. Dæmpningen af signalet må ikke være for stor og her spiller kablets kvalitet og afstanden ind.

Delt rå kobber er en variant, hvor en allerede eksisterende telefonlinje yderligere anvendes til ADSL af en anden operatør. Og så er der selvfølgelig også varianten, hvor både telefoni og ADSL udbydes af samme operatør på en enkelt linje.

ADSL fungerer både sammen med alm analog telefon og ISDN. Men ISDN-signalet fylder mere i frekvensspektret, så der bliver mindre plads til ADSL'en. Det behøver ikke at betyde noget, men på længere afstande kan det blive nødvendigt med en analog linje, hvis en ønsket højere hastighed skal opnås. En analog linje bruger frekvensspektret op til 4 kHz. Der er en margin op til ADSL'en, der gør brug af spektret fra 32 kHz til ca 1100 kHz. På en ISDN-linje derimod er ADSL-delen indskrumpet til spektret fra 162 kHz til de ca 1100 kHz.

Kombinationen af ADSL og telefoni på samme trådpar muliggøres altså af, at telefonsignalerne og ADSL-signalerne er placeret i forskellige frekvensområder. Ved hjælp af et skillefilter i hver ende splittes signalet op i to separate størrelser. Manglende skillefilterfunktion registreres som støj i telefonen.

En rå kobber løsning udføres på telefoncentralen med en krydstråd mellem en LSA-position, der er forbundet med internetudbyderens ADSL-udstyr, og et tårnnummer ud mod abonnenten. Når talen er om kombineret ADSL og telefon trækkes der krydstråd fra switchens LSA-position til en ADSL-indgang, videre fra en ADSL-udgang til tårnnummeret. Dels samles de to signaler, så de kan transporteres på et enkelt trådpar i accesnettet, dels splittes det modtagne signal op i telefon og ADSL på centralen og hos abonnenten ved hjælp af førnævnte skillefiltre.

Interne links til emner i denne artikel: Eksterne links til emner i denne artikel:


Home | Copyright © 2002-2017 Cubus | cubusadsldk@gmail.com