Home

Artikler
Netværk
Tele
Installationer
Lys
Komponenter
Elektronik
Cases
Håndværk
Elektroteknik
Historien
Af interesse
Diverse
Opslag
Billedopslag
FAQ
Video
Links
Om

Tilpasset søgning

ISDN med NTab

Dokument oprettet:12 Sep 2002
Senest ændret:25 Mar 2017
Forfatter:Cubus

NTab-boks på væg.Denne artikel gennemgår en typisk ISDN-installation. Artiklen koncentrerer sig omkring praktisk anvendelige emner som NTab, terminologi og S-bus.

ISDN står for Integrated Services Digital Network. Som Digital antyder, er det bits og bytes, der sendes gennem telefonnettet. Den type, der her omtales, kaldes for ISDN2 eller BRI (Basic Rate Interface). Det er ISDN-versionen, der først og fremmest anvendes af private. To B-kanaler (B for Bearer) står til rådighed. Kanalerne kan anvendes til lyd eller data. De to kanaler betyder, at der kan føres 2 kommunika­tions­strømme på samme tid på samme enkelte abonnentlinje.

Udover B-kanalerne rummer ISDN2 en D-kanal (D for Data) til styring af kommunikationen. På en almindelig telefonlinje sendes der ved opkald en vekselspænding, der får modtagerens telefon(er) til at ringe (i telefoniens barndom frembragte man denne vekselspænding manuelt ved at dreje på et håndsving på telefonen). På ISDN derimod signaleres begivenheden digitalt via D-kanalen. B-kanalerne har en hastighed af 64 kbit/s, mens D-kanalens hastighed ligger på 16 kbit/s.

PRI (Primary Rate Interface) eller ISDN30 anvendes af større virksomheder og indeholder 30 B-kanaler eller hvad der svarer til godt 2 Mbit/s sammenlagt.

Fordele ved ISDN

Fordelene ved ISDN, set i forhold til en almindelig analog linje, er for den private bruger nok skrumpet noget ind efter at højhastighedsinternet som ADSL og kabelnet er blevet så udbredt. I reklamefremstød for ISDN er der slået meget på, at telefonen stadig kan anvendes, selvom der bliver surfet på internettet. Men telefonen er altså også ledig, hvis man i stedet anvender ADSL eller anden "always on" teknologi. Imidlertid er det jo stadig ikke alle, som har mulighed for de faste internetopkoblinger, og så kan ISDN måske være en tålelig erstatning. Endelig kan det jo også være, at man udelukkende anvender internettet til lidt e-mail og lidt internetbank. Så er minut-taxering nok at foretrække, fremfor en fast månedlig udgift på måske 2-400 kr til en "altid på" opkobling af den ene eller anden slags.

Står valget mellem en ISDN-adapter (kaldes også tit for et ISDN-modem) på en ISDN-linje og et almindeligt analogt modem på en traditionel telefonlinje, når computeren skal luftes på internettet, er fordelene ved ISDN blandt andet:

  • Der er stadig en linje ledig til eventuelle telefonopkald.

  • Opkaldsproceduren er lynhurtigt overstået (et par sekunder), hvilket ville være synd at sige om et 56k modem (30-60 sekunder).

  • Hastigheden, der suftes med, er mærkbart hurtigere, og minut-prisen den samme ved anvendelse af kun én ISDN-kanal.
Af fordele mere generelt, set i forhold til en analog linje, kan nævnes:
  • Mulighed for mange telefonnumre. Numrene kan ved indgående opkald fx identificeres ved unikke ringemønstre eller en ISDN-telefon kan program­meres til at reagere på et bestemt telefonnummer. Almindelige telefoner kan også bringes til kun at ringe ved bestemte numre. De tilsluttes en ISDN-adapter, der programmeres til det eller de numre, telefonerne skal reagere på (en sådan adapter er indbygget i NTab).

  • En fax kan have sit eget nummer, hvilket betyder, at øvrige telefoner ikke ringer ved indkommende opkald.

  • Mulighed for at anvende ISDN-telefoner med flere finesser end almindelige telefoner.

NTab

Fra omkring november 2001 blev der som noget nyt anvendt en NTab-boks i forbindelse med installation af ISDN hos private. NTab'en adskiller sig fra den ordinære NT-1 ved, at den har en indbygget a/b-adapter. Det betyder, at det er muligt at bruge sine ganske almindelige analoge telefoner uden yderligere udstyr. Den eksisterende husinstal­lation skal blot forbindes til NTab-boksens ene analoge udgang (og afbrydes fra det indkommende kobberpar, hvis der konver­teres fra almindelig telefoni til ISDN). Herudover har man en ekstra analog udgang til fx en fax eller en ekstra almindelig telefon med eget nummer. Endelig rummer NTab'en selvfølgelig også de digitale ISDN-udgange til fx en internetopkobling gennem en ISDN-adapter eller til brug for en ISDN-telefon.

Splitter-stikI princippet kan NTab-boksen placeres hvorsomhelst, men typisk vil man sætte den i et rum, hvor en evt computer skal kunne tilkobles internettet. Måske står der også her en fax. Placeringen sammen med computer og evt fax gør det let at tilslutte disse. Telemontøren sørger for ledningsføring til dette rum, hvadenten der er telefonstik i forvejen eller ikke. Der opsættes et KAP-stik, og det indkommende kobberpar fra telefoncentralen monteres på KAP-stikkets klemme 3 og 4. Boligens eksisterende telefoninstallation kobles på klemme 2 og 5.

Der skal nu til NTab-boksen tilsluttes et kabel, som føder NTab'en med det indkommende signal fra telefoncentralen (U-snitfladen). Ligeledes skal den ene analoge udgang sendes tilbage til den eksisterende installation. Tidligere anvendtes et Y-kabel med ét stik i den ene ende og to i den anden. Pga for mange fejl i disse kabler er man gået over til et splitter-stik, der splitter KAP-stikkets ene RJ11 konnektor med 4 pins, op i to RJ11 konnektorer med hver 2 pins. Fra dette splitter-stik monteres et RJ11 kabel fra konnektoren mærket Linie (telefonlinje) til tilgangen på NTab'en mærket U (sidder inde bag kapslingen). Ligeledes monteres der fra den ene analoge udgang, mærket ab1, en ledning til splitter-stikket mærket Inst (boligens installation).

Spørgsmål og svar omkring en NTab-installation

  • Hvad nu, hvis man gerne vil bruge den anden analoge udgang, ab2, til en fax eller en telefon med eget nummer i et andet rum?
    Så må man enten trække en forlængerledning fra NTab-boksen til det pågældende rum, eller hvis der er et ledigt kobberpar i den eksisterende telefonkabling, og der går et kabel mellem de to lokaliteter, kan man anvende dette ledige par. Der monteres en stikdåse i hver ende og ab2 forbindes til den ene stikdåse, hvorved signalet bliver tilgængeligt på den fjerne lokalitet.

  • Hvad gør man, hvis man gerne vil bruge ISDN-telefoner eller ISDN-modemmer andre steder i huset?
    Her må man igen enten trække en forlængerledning, denne gang fra en ISDN-udgang på NTab'en, eller der skal laves en såkaldt S-bus. Det er en kabling, hvor der anvendes 4 ledere og hvor de stiktilslutninger, der sættes op langs kabelføringen, er af typen RJ45.

  • Hvorfor får folk ikke en optaget tone, hvis jeg allerede er i gang med en samtale og bliver ringet op?
    Hvis telefonnummeret fx er indprogrammeret på flere udgange, og der kun bliver brugt en enkelt kanal til at tale på (og der derfor stadig er en kanal fri), vil en samtidig opringning blive dirigeret til øvrige ledige porte. Selvom der ikke er nogen telefon tilsluttet vil det alligevel "ringe". Problemet kan fx blive aktuelt, hvis man hidtil har haft en almindelig NT og har brugt et ISDN-modem med analoge udgange til sine telefoner. Får man så installeret en NTab, uden at de analoge porte på modemmet slås fra, kan situationen opstå, hvor det "ringer" på nogle udgange, hvor der ingen telefon er tilsluttet. Løsningen består i at koble ikke anvendte analoge udgange fra. På en ISDN-adapter (modem) gøres det typisk på den computer, som adapteren er tilsluttet, vha et medfølgende softwareprogram.

  • Kan det lade sig gøre at have både telefon og fax til hjemmefirmaet samt en hustelefon på samme NTab?
    Ja, man kan sagtens have flere numre på ISDN2, op til 8 forskellige. Man skal blot huske på, at der kun kan foretages 2 opkald på én gang. Der kan altså ikke faxes, ringes privat og tales i firmatelefon på samme tid. NTab'en har 2 analoge udgange. Disse kunne fx anvendes til henholdsvis fax og hjemmetelefon. Firmatelefonen kunne så udgøres af en ISDN-telefon, der programmeres direkte med ønsket opkaldsnummer og sættes i en ISDN-udgang, eller hvis man yderligere anvender et ISDN-modem med analoge udgange, kunne en af disse udgange anvendes (i sidstnævnte tilfælde naturligvis med en almindelig telefon som firmaknogle).

  • Virker mine telefoner, hvis strømmen går?
    NTab-boksen virker i begrænset omfang uden strøm. Ved hjælp af små kontakter under dækslet kan man på forhånd indstille den til, om det skal være en almindelig telefon tilsluttet en ab-udgang, eller om det skal være en ISDN-telefon, der skal virke ved strømsvigt. Som standard er den sat til, at en almindelig telefon på en ab-udgang vil virke. Prøv det efter ved at frakoble 230 V tilslutningen til NTab'en.

Programmering af NTab

Programmering af de to analoge udgange på NTab foregår ved at tilslutte en almindelig trykknaptelefon til den udgang der skal konfigureres. Den medfølgende vejledning og den indbyggede talemaskine i NTab gør det til noget alle kan finde ud af. Her følger et par grundlæggende eksempler:

  • Den anden analoge udgang (ab2) ønskes aktiveret. Det gøres fx ved at indprogrammere et telefonnummer (eller op til 3 telefonnumre), der skal ringe på denne port (som udgangspunkt er kun den ene af de to analoge porte aktiveret, nemlig ab1. Alle tilknyttede telefonnumre ringer på denne port indtil det præciseres, hvilke numre ab1 skal reagere på ved indprogram­mering af 1-3 telefonnumre).
    Trykknap telefon tilsluttes ab2 og der tastes *98#. Taleguidens instrukser følges.
  • Der skal tilsluttes en alarm af typen opkaldsrobot til en analog udgang. Alarmen skal have første prioritet således at eventuel igangværende brug af de to kanaler afbrydes, hvis alarmen får brug for opkald.
    Trykknap telefon tilsluttes ab1 og der tastes *87#. Alarmen tilsluttes ab1.

Terminologi

ISDN har sin helt egen sprogbrug mht komponenter, tilslutningspunkter i installationen og forskellige features som fx muligheden for flere telefonnumre. Mange af disse begreber gennemgås i nedenstående afsnit.

ISDN-enheder

ISDN-enheder
Forkortelse Beskrivelse Navn
NT-1 Termineringsenhed, som kobles til det indkommende kobberpar og afgiver et brugbart S/T-interface med et sende- og et modtage-par til fx ISDN-telefoner. Network Termination 1
NT-2 Typisk en telefoncentral, PABC. Network Termination 2
TE-1 Udstyr som er umiddelbart kompatibelt med ISDN, og som derfor kan forbindes til ISDN-interfacet (S/T-grænsesnittet). Terminal Equipment 1
TE-2 Udstyr, som ikke umiddelbart kan forbindes til ISDN-interfacet (S/T-grænsesnittet), fx ordinær telefon og fax eller computer (uden indbygget ISDN-adapter). Terminal Equipment 2
TA Enhed, der som et mellemled gør det muligt at anvende udstyr på ISDN-linjen, der ikke umiddelbart kan kobles til ISDN-interfacet. Terminal Adapter

Grænsesnit

De forskellige interfaces i en ISDN-installation har fået tildelt et bogstav. Et interface, eller et grænsesnit, er et punkt i installationen, hvor en komponent bliver forbundet med en anden.

Det indkommende ISDN-signal fra telefoncentralen, der fx afsluttes i en 3-polet telefonstikdåse eller et KAP-stik, kaldes for U-snittet. Hertil tilsluttes en NT-1 (Netværks­Terminering type 1) eller NTab. Ud af NT'en kommer så S/T-snitfladen. Skal der på en NT-1 tilsluttes en ganske alm analog telefon, skal der yderligere tilsluttes en TA (Terminal Adapter), som sørger for tilpasningen til R-snittet. Sådan en terminal­adapter findes fx indbygget i et ISDN-modem, der således både kan bringe computeren på internettet og servicere almindelige telefoner.


Grænsesnit i en ISDN-installation
Symbol Beskrivelse Ledere
R Snitfladen mellem en ISDN terminaladapter (TA) og enheder, som ikke umiddelbart er kompatible med ISDN, fx analogt udstyr (telefon, fax). Analogt udstyr kan altså også virke på en ISDN-linje med en TA som mellemled. 2
S Grænsesnittet som afleveres på 4 ledninger fra NT-boksen. Her kan tilsluttes op til 8 ISDN-enheder (punkt-til-multipunkt). 4
T Samme som S, men der er kun mulighed for tilslutning af en enkelt enhed, fx en telefoncentral (punkt-til-punkt). 4
S/T Eftersom referencepunkterne S og T befinder sig samme sted, nævnes de ofte på denne måde. 4
U Snitfladen mellem NT'en og det ankommende ISDN-signal, fx afsluttet i et 3-polet telefonstik eller et KAP-stik hos abonnenten. 2
V Et snit mellem udstyr på telefoncentralerne. -


Herunder en tegnet skitse af enhedernes betegnelser i ISDN-jargon, deres forbindelser og de valgte bogstavskoder for grænsesnittene.


Enheder og snitflader i en ISDN-installation
ISDN-signalet ankommer til abonnenten fra telefoncentralen på to ledere og termineres i en NT-1 (eller NTab, dvs en NT-1 med indbygget adapter til alm analogt udstyr). Ved tilslutning af en enkelt enhed i en punkt-til-punkt konfigu­rering, som fx en PABC (Privat Automatisk Bi-Central også kaldet en telefon­central), i skitsen betegnet som NT-2, kaldes grænsesnittet for T. I en punkt-til-multipunkt konfigurering, hvor op til 8 ISDN-kompatible enheder kan tilsluttes, kaldes grænsesnittet mellem NT-boks og TE-1-enheder for S. Den nederste streng til højre viser en terminaladapter, der giver tilslutning til en alm analog fax. I den øverste streng er der dels tilsluttet en ISDN-telefon direkte på S-bussen, dels en ISDN-adapter, der, fx via COM-port eller USB, giver en computer adgang til fx internettet. Havde computeren haft indbygget en ISDN-adapter kunne den i stedet være kategoriseret som en TE-1 - udstyr der umiddelbart kan kobles til ISDN.

Andre ISDN-begreber

Andre ISDN-begreber
Forkortelse Beskrivelse Navn
MSN Med ISDN er der mulighed for flere numre på samme abonnement. Det er det der ligger i begrebet MSN. 7 MSN-numre kan der tilknyttes udover hovednummeret på en ISDN2. Multiple Subscriber Numbering
MLPPP MLPPP er en protokol, der gør det muligt at bruge begge B-kanaler til dataoverførsel for at opnå den dobbelte hastighed. Kaldes også bundling Multilink Point to Point Protocol
BOD Ved data-opkoblinger kan man ofte konfigurere ISDN-adapteren til at åbne den ekstra kanal efter behov - båndbredde efter behov. Således betales kun dobbelt minuttakst, når trafik­mæng­den retfærdiggør det. I tilknytning hertil findes begrebet call bumping - den ene kanal opgives, hvis et telefonopkald opstår. Alternativet er altid kun at anvende en kanal, eller altid at anvende 2 kanaler (se MLPPP). Bandwidth On Demand

S-bus

For at opnå ISDN adgang fra andre steder end lige hvor NT-boksen sidder, kan en såkaldt S-bus med tilhørende RJ45 stikudtag laves. S-bussen er et kabel fra NT-boksen, der fx føres langs paneler og hvor der på udvalgte steder forbindes til en ISDN telestikdåse og evt sløjfes videre. Op til 8 ISDN-apparater (TE-1 udstyr) kan der sammenlagt tilsluttes til en NT-boks' to ISDN-udgange. En NTab anvender selv en af de 8 mulige tilslutninger pga den indbyggede a/b-adapter, så her er der 7 ledige pladser tilbage. Kablingen laves med uskærmet parsnoet kabel (UTP), kategori 3 eller bedre. I alle neden­stående konfigura­tioner skal der sørges for terminering i sidste stikudtag i form af modstande på 100 ohm. Også NT-boksen skal termineres rigtigt, det foregår vha små indbyggede kontakter.

De nedenfor angivne kabellængder er slag på tasken. Afstandene afhænger nemlig af kabelkvaliteten og angives ikke særlig præcist nogle steder. Det gode er, at længderne i almindelighed er af en størrelse, så de færreste vil have grund til at bekymre sig. Nærmer man sig, eller overskrider man de maksimalt anbefalede afstande, kan man lave en løst udlagt test-installation.

Kort passiv bus

En kort passiv bus er et bus-kabel på op til ca 150 meter fra installationens NT-boks. De ønskede ISDN-udtag kan langs denne strækning placeres efter behov. Forbindelseskablet fra stikudtagene til de enkelte ISDN-enheder kan være på op til 10 meter pr udtag.


Kort passiv bus
Kort passiv bus. En fast kabling med RJ45-stik placeret efter ønske. Her skitse­ret som et enkelt ben tilsluttet den ene ISDN-udgang. Der er en ISDN-udgang mere, hvor en lignende streng kunne tilsluttes. Husk terminering med 100 ohms modstande i sidste RJ45-udtag.

Udvidet passiv bus

Den udvidede passive bus har en længere rækkevidde end den korte passive bus, op til ca 500 meter. Til gengæld skal stikudtagene sidde mere komprimeret i slutningen af bussen - inden for ca 50 meter. 4 ISDN-enheder kan tilsluttes på én gang og dropkablerne fra udtag til enhed angives også her til max 10 meter.


Udvidet passiv bus
Udvidet passiv bus. En længere rækkevidde fra NT-boks til sidste udtag, men stikkene skal sidde inden for ca 50 meter fra slutstikket.

Punkt til punkt

Punkt til punkt, ikke at forveksle med teleselskabets konfiguration af linjen som enten punkt-til-punkt (typisk erhverv) eller punkt-til-multipunkt (typisk privat), er en enkelt tilslutning til S-bussen. Her kan kablet være langt - op til ca 1000 meter (1 km).


Punkt til punkt
Punkt til punkt. Meget stor rækkevidde. Der er to ISDN-udgange at tage af i NT-boksen, så i princippet kunne der tilsluttes en S-bus mere.

Kabling

Kablingen til S-bussen anvender 4 ledere - de 4 midterste pins på RJ45-stikket. Ét snoet par anvendes til at sende på, et andet snoet par til at modtage. Der er intet i vejen for at kable med fx netværkskabel kategori 5e med 8 ledere (af den en-korede type) og blot bruge 4 ledere.


Anvendte stifter til S-bus i et RJ45-udtag.
ISDN-udtag af RJ45-typen set forfra. Det midterste par anvendes til at sende fra NT-boks til ISDN-enhed, det andet par sender data i modsat retning.


Hvis man bruger netværkskabel til at forbinde udtagene på S-bussen kan man fx bruge følgende farvekode:

  • Pin 3: hvid/orange
  • Pin 4: blå
  • Pin 5: hvid/blå
  • pin 6: orange
Telefonkabel har ofte følgende farver:
  • Par 1: rød/blå
  • Par 2: gul/brun
  • Par 3: hvid/sort
  • par 4: grøn/grå
Her kunne fx anvendes:
  • Pin 3: gul
  • Pin 4: rød
  • Pin 5: blå
  • pin 6: brun
Det vigtige er imidlertid, at monteringen laves ens fra stik til stik og at ét snoet par anvendes til pin 4 og 5 og et andet snoet par anvendes til pin 3 og 6.

Mht rent praktisk at få forbundet bussen med NT-boksen, kan der med fordel laves et RJ45-udtag tæt på denne, der så med et patchkabel danner forbindelse til ISDN-udtaget på NT-boksen.

Strømforsyning

I ovenstående skitse af et RJ45-udtag er der 4 pins der ikke monteres. Ledningsparret tiltænkt pin 1 og 2 er beregnet til, at en enkelt ISDN-enhed på S-bussen kan strømforsyne øvrige tilkoblede ISDN-enheder. Det bruges ikke i praksis. Ledningsparret tiltænkt pin 7 og 8 er beregnet til en strømfødning fra NT-boksen. Bruges heller ikke.

Alligevel er det jo sådan, at ikke alle tilkoblede enheder, som fx mange ISDN-telefoner, behøver egen strømforsyning. Sagen er, at der er en spændingsforskel mellem sende- og modtage-parret (pin 4 og 5 og pin 3 og 6), der hermed i nogle tilfælde kan anvendes som spændingskilde.

Terminering

Sidste stikdåse på en S-bus termineres med 2 modstande, en modstand på 100 Ω over hvert signalpar. Samtidig skal afslutningsmodstanden på NT-boksen, der typisk indstilles via en lille switch, afpasses efter antallet af S-busser. Man kan forestille sig følgende kombinationer:
  • Ingen S-busser. ISDN-udstyr tilsluttes direkte til NT-boksens ISDN udgange. NT-boksen indstilles til 50 Ω (hvilket sædvanligvis er standard­indstillingen).

  • Der er lavet én S-bus på den ene ISDN-udgang. Den anden ISDN-udgang anvendes ikke til S-bus, men der kan evt være tilsluttet en ISDN-enhed direkte. NT-boksen indstilles til 100 Ω og det sidste stik på S-bussen monteres med to 100 ohms modstande.

  • Der er tilsluttet to S-busser, en til hver ISDN-udgang på NT-boksen. Sidste stik på hver S-bus monteres med afslutningsmodstande. NT-boksen indstilles til ∞ (uendelighedstegn).


Afslutningsmodstandenes montering til stifterne i RJ45-udtaget.
Termineringsmodstande monteres i sidste RJ45-udtag på en S-bus. To modstande på hver 100 Ω. Den ene modstand placeres over pin 4 og 5, den anden modstand over pin 3 og 6.



Interne links til emner i denne artikel: Eksterne links til emner i denne artikel:


Home | Copyright © 2002-2017 Cubus | cubusadsldk@gmail.com