Home

Artikler
Robot
Netværk
Tele
Installationer
Lys
Komponenter
Elektronik
Cases
Håndværk
Elektroteknik
Historien
Af interesse
Diverse
Opslag
Billedopslag
FAQ
Video
Links
Om

Tilpasset søgning

5-polet alarmstikdåse

Dokument oprettet:9 Aug 2003
Senest ændret:24 Apr 2021

Den 5-polede alarmstikdåse anvendes i teleinstallationer med en tilknyttet alarm. Det kan være en overvåget alarm og det kan være en opkaldsrobot.


5-polet alarmstik
De tre "huller", der er markeret med en blå prik, kan bruges som et normalt 3-polet telefonstik. Det er en af idéerne i den 5-polede alarmstikdåse: en alarm tilsluttes med et 5-polet alarmstik, men hvis alarmen nedtages, og ikke skal bruges mere, kan man blot bruge det som et alm telefonstik, uden der skal laves om på ledningerne i den faste installation.

Ledningstilslutning

Ledningstilslutningerne kan deles op i et par terminaler som udgør tilgangen og et par terminaler som udgør afgangen, dvs som tilsluttes boligens øvrige telefonstikdåser.

Der skal også monteres et par ledninger internt mellem terminalerne på stikdåsen, et par "lus". Den øverste midterste terminal anvendes ikke (jord).


5-polet alarmstik
Bemærk de to "lus" mellem interne terminaler på stikdåsen. Tilgangen er det indkommende trådpar fra telefoncentralen (uden afgreninger undervejs). Evt skal det indkommende trådpar først forbi et skillefilter i tilfælde af ADSL. Dvs at alarmstikdåsens tilgang forsynes fra skæreklemme 2 og 5 fra ADSL-installationens KAP-stik. Ved ISDN kan tilgangen fx være et trådpar tilsluttet ab1 på en NTab. Afgangen tilsluttes boligens øvrige telefoninstal­lation.

Hvordan virker det?

Når der ikke er isat noget 5-polet alarmstik, er der forbindelse mellem tilgangssiden og afgangssiden på stikdåsen. Det betyder kort og godt at samtlige telefoner i installationen, inklusiv en telefon der evt sættes i den 5-polede alarmstikdåse med et 3-polet stik, har klartone når røret løftes.

Når der isættes et 5-polet alarmstik brydes forbindelsen mellem tilgangsside og afgangsside (alarmstikdåsen har en indbygget brydefunktion) og det er nu alarmen der bestemmer, om telefonsignalet skal sendes videre til afgangs­termi­nalerne og dermed den øvrige telefoninstallation.

Under normale omstændigheder lader alarmen det indkommende telefonsignal gå videre til afgangssiden, således at der er klartone på diverse telefoner i installationen. Men hvis alarmen får brug for at kalde op afbrydes forbindelsen til øvrige telefoner. Alarmen kan med andre ord altid tiltvinge sig retten til at bruge telefonlinjen.

Hvis ikke de to "lus" monteres, virker øvrig telefoninstallation ikke, hvis alarmcentralen nedtages. Og det ankommende trådpar skulle i givet fald være blevet monteret på de to nederste tilgangs-terminaler for at hele installationen ville virke med tilsluttet alarm (og altså uden "lus").


Interne links til emner i dette opslag: Eksterne links til emner i dette opslag:


Home | Copyright © 2002-2024 Cubus | cubusadsldk@gmail.com