Home

Artikler
Netværk
Tele
Installationer
Lys
Komponenter
Elektronik
Cases
Håndværk
Elektroteknik
Historien
Af interesse
Diverse
Opslag
Billedopslag
FAQ
Video
Links
Om

Tilpasset søgning

Vekselstrøm i København

Dokument oprettet:30 Jan 2008
Senest ændret:26 Mar 2017

Det var i 1907, at vekselstrømmen indførtes i hovedstaden til for­syning af nogle yderområder i byen. Hidtil var der udeluk­kende anvendt jævnstrøm i de bydele, der indtil da kunne gøre brug af den elektriske gløde­lampe.

Nedenstående tekst, der beskriver det nye veksel­strøms­system, stammer fra 'Vejledning for elektriske Installatører, II Veksel­strøm', en lærebog, hvis hovedformål det var at tjene som vejled­ning for dem, der ville indstille sig til eksamen for autori­se­rede installatører af elektriske anlæg i København. Bogen er dateret 1909 selvom årstallet 1910 er at finde et par steder i teksten...

Københavns kommunale Elektricitetsværker. Da Elektricitetsforsyningen til Københavns ydre Distrikter skulde overtages, maatte det naturligt, paa Grund af disse Distrikters mindre tætte Bebyggelse og forholdsvis store indbyrdes Afstande blive med Vekselstrøm. Systemet for Forsyningen er følgende. Strømmen fremstilles paa Østre Elektricitetsværk som Trefasestrøm med 6000 Volt Liniespænding og 50 Perioder. Denne Strøm føres igennem underjordiske, snoede Treleder-Kabler - se Fig. 25 - til de i de forskellige Kvarterer opstillede Transformatorstationer, hvor den transformeres ned. Transformatorernes primære Side er forbunden i Trekant, saaledes at Spændingen i hver Bevikling er 6000 Volt. Den sekundære Side er derimod forbunden i Stjerne, og Spændingen, der induceres i hver af Lavspændingssidens Beviklinger er 127 Volt. Spændingen imellem Yderlederne indbyrdes bliver da 127 √ 3 = 220 Volt.

Fra Transformatorerne er ført fire Lavspændingsledninger, nemlig tre Faseledninger og en Nulledning fra Stjernens Nulpunkt. Alle Lamper o. l. indskydes imellem Nulledningen og en af Faseledningerne og brænder altsaa ved 127 Volt. Motorerne er Trefase-Motorer med Trekant-Forbindelse, og indskydes imellem de tre Faseledninger.

Ved dette System opnaas, at man kan benytte de almindelige i Handelen gaaende 220 Volts Trefase-Motorer samtidig med, at Lamperne bliver for den forholdsvis lave Spænding 127 Volt, til hvilken Spænding der kan leveres bedre og billigere Lamper end til 220 Volt. Medens Metaltraadslamper for 220 Volt for Tiden ikke fremstilles for lavere Lysstyrker end 25 Lys, fremstilles der 16 Lys Lamper for 127 Volt.

I Aaret 1907 etableredes den første Vekselstrømforsyning fra Københavns kommunale Elektricitetsværker. Paa Østre Elektricitetsværk opstilledes to 250 K. W. Omformere, der tog 440 Volts Jævnstrøm fra Værkets Samleskinner og omdannede den til 6000 Volts Drejestrøm, der sendtes til Sundby og Valby, hvor der var opstillet henholdsvis fire og to Transformatorsøjler med Transformatorer paa tilsammen 220 K. W.

I Efteraaret 1909 udvidedes Forsyningen til at omfatte de yderste Dele af Valby, Vanløse, Husum, Brøndshøj, Bispebjærg, Emdrup og Utterslev, og i Sommeren 1910 etableredes der Forsyning af Taarnby fra Københavns Elektricitetsværker. Der findes i 1910 ialt 25 Transformatorer paa tilsammen c. 1000 K. W.

Siden 1908 har der paa Østre Elektricitetsværk været installeret to 2500 à 3000 K. W. Turbo-Generatorer for 6000 Volts Drejestrøm, som føres til Vestre Elektricitetsværk, hvor den omformes til Jævnstrøm til Forsyning af Vesterbro. Paa de Tider af Døgnet, hvor Turbo-Generatorerne er i Gang, tages ogsaa Forsyningen til Byens ydre Distrikter fra dem, medens de ovennævnte 250 K. W. Omformere benyttes paa Tider, hvor Generatorerne staar stille.

I Vekselstrøm-Forsyningsomraadet er der i Slutningen af 1910 installeret ialt c. 23000 Glødelamper og Motorer paa tilsammen 250 H. K.

I Valby, Sundby og den inderste Del af Utterslev (Nørrebro), bestaar Forsyningsledningerne af jærnbaandsarmerede, snoede Fireleder-Kabler, der er nedlagte i Fortovene paa lignende Maade som Jævnstrømkablerne i den egentlige By. Et Tværsnit af Kablerne ses i Fig. 154. De fire Ledere har samme Tværsnit og er hver for sig beviklede med et Isoleringslag af imprægneret Jute eller Papir og derefter snoede sammen, idet Hulrummene imellem de fire Ledere er udfyldt med Jute e. l. Omkring den saaledes dannede Kærne er lagt et fælles Isoleringslag og derom den sædvanlige Blykappe, kompounderet Papir, Jute, Jærnbaand o. s. v. ganske som ved Jævnstrømskabler. Som det ses, er hver Kobberleder adskildt fra hver af de andre samt fra Blykappen ved to Isoleringslag.

Samlemufferne er af samme Type som de til Jævnstrømkabler anvendte. I Mufferne er hver Leder i det ene Kabel forbunden med den tilsvarende Leder i det andet Kabel - se Fig. 155. De fire Samleklemmer i hver Muffe holdes i nøjagtig Afstand fra hinanden ved Hjælp af korsformede Ebonitstykker.

Ved Afgreninger fra Kablerne - f. Eks. ved Stikledningerne - benyttes Støbejærns T-Muffer af lignende Konstruktion som Samlemufferne - se Fig. 156.

Hvor flere Ledninger skal forbindes, benyttes Kabelkasser med Sikringer. Kabelkasserne er ikke saaledes som de tilsvarende Jævnstrømskasser, Etagekasser. Alle Kablerne er ført ind i samme Højde, og Sikringerne, der ligeledes ligger i samme Højde, er anbragt paa Porcelænshaandtag og kan skydes ned i de i Kassen fastsiddende Fjederklemmer, saaledes at det er let at indsætte eller udtage Sikringer selv under stærk Strøm. I Nulledningerne er der ingen Sikringer. Sikringer af forskellig Fase er adskilte ved isolerende Mellemvægge. En saadan Kabelkasse ses i Fig. 157.

I de ydre Distrikter udenfor Sundby, Valby og Nørrebro er Forsyningsledningerne lagt som Luftledninger paa Master af Jærnbeton. Ledningen er af blank, haardttrukken Kobbertraad. Ledningerne ligger lodret over hinanden i Ordenen 0, Fase 3, Fase 2, Fase 1. Nullederen ligger øverst saaledes at den kan tjene som Beskyttelse for eventuelt nedfaldende Telefontraade saaledes, at disse ikke kan komme i Berøring med en af Faseledningerne og derved føre Stærkstrøm ind i Telefonapparaterne, hvad der vilde medføre Fare for Abonnenterne samt Brandfare. Skulde en nedfaldende Telefontraad foruden med Nullederen komme i Berøring med en af Faselederne, vil den bevirke en Kortslutning, hvorved Telefontraaden øjeblikkelig vil smelte over, eller en af Forsyningsnettets Sikringer eller Automater vil afbryde Strømmen saaledes, at Faren i alle Tilfælde afværges.

Til Stikledningerne benyttes saakaldet Hackethalertraad, der er isoleret med Jute imprægneret med Mønje og Linolie, hvilken Isolering er meget vejrbestandig.

Transformatorstationerne er anbragt i Pladejærns Søjler, i hvis øverste Rum selve Transformatoren er opstillet. Søjlens nederste Del er ved en Tavle delt i et Højspændingsrum og et Lavspændingsrum, der har hver sin Dør.

I Lavspændingsrummet findes paa Tavlen Sikring og Afbryder for hver Faseledning af den fra Transformatoren gaaende Lavspændingsledning, samt Endemuffe for det til Forsyningsnettet gaaende Lavspændingskabel.

I Højspændingsrummet findes nederst Knivafbrydere - Ledningsadskillere - for det til Transformatorsøjlen kommende Højspændingskabel, herover en Afbryder, der automatisk afbryder Ledningen til Transformatoren, naar Strømmen stiger over en vis Grænse. Disse afbrydere er de ved Højspændingsanlæg almindeligt anvendte, saakaldte Olieafbrydere, hvis hele bevægelige System er nedsænket i en med Olie fyldt Kasse, hvorved opnaas, at der ikke fremkommer den store Afbrydningsgnist, som ellers følger Afbrydningen af højspændt Strøm. Olieafbryderne kan sluttes eller afbrydes ved Hjælp af en uden paa Oliekassen anbragt Vægtstang.

Den automatiske Afbrydning iværksættes ved, at Strømmen, efter at have passeret Olieafbryderen, gaar igennem en ved begge Ender fastspændt tynd Modstandstraad, mod hvis Midtpunkt en lille Rulle trykker. Denne Rulle staar i Forbindelse med en Pal, som fastholder Afbryderen i sluttet Stilling.

Efterhaanden som Strømmen stiger, udvider Modstandstraaden sig, hvorved den imod denne hvilende Rulle bevæger sig paa tværs af Traadens Retning, og naar Strømmen naar en vis Størrelse, udløses Palen, hvorved en stærk Fjeder trækker Afbryderens Kontakter fra hinanden med stor Kraft og momentant. I Fig. 158 ses en trepolet Olieafbryder med aftaget Oliekasse.

I Forbindelse med Afbryderen findes en Fjeder, som slutter en Kontakt, saalænge Afbryderen er afbrudt. Igennem de i et særligt Signal- og Prøvetraadskabel indeholdte Traade bringes derved en paa Østre Værk anbragt Klokke til at ringe og en Klap, der falder, angiver, hvilken Transformator, der er afbrudt.

Fig. 159 viser en Transformatorsøjle set dels fra Højspændingssiden og dels fra Lavspændingssiden.

Højspændingsledningerne er snoede Treleder-Kabler af lignende Konstruktion som Lavspændingskablerne, kun at Isoleringslagene er betydelig tykkere. Kablerne er nedlagt i en Dybde af c. 0,8 m under Gadernes Overflade. Da det vilde være forbunden med Livsfare at hugge Hakker e. l. igennem Højspændingskabler, er der støbt et c. 100 m/m tykt Lag Beton over Kablerne, Fig. 160, eller disse er lagte i lukkede Betonrender, Fig. 161. Yderligere er der lige under Gadebelægningen lagt et galvaniseret Jærntraadsnet, saaledes, at Jordarbejdernes Opmærksomhed henledes paa Kablernes Tilstedeværelse, forinden Graveværktøjet er naaet ned til dem.

De fleste Arbejder paa Lavspændingskablerne foregaar, medens disse er under Spænding, medens Højspændingskablerne naturligvis maa gøres Spændingsløse, forinden de aabnes. Samlemufferne er af en lignende Konstruktion som den i Fig. 155 viste, kun at de er forholdsvis større samt at der anvendes en særlig Fyldemasse, som er bedre isolerende end den almindelig anvendte.

Alle Afgreninger fra Højspændingskablerne er tagne enten i Transformatorsøjlerne eller i Kabelkasser. Disse er fyldte med Olie og indeholder fire trepolede Knivafbrydere, der hver især kan manøreres udefra ved Hjælp af en Vægtstang. Der kan saaledes føres fire Kabler til Kassen, og hvert Kabel kan ved Hjælp af en trepolet Knivafbryder forbindes med Kassens Samleskinner.

Paa Østre Elektricitetsværk gaar Højspændingskablerne op til en Tavle, hvor der for hvert Kabel er anbragt en Endemuffe, en automatisk Olieafbryder, Amperemetre og Maalere. For at undgaa Fare, er samtlige Højspændingsapparater indelukkede i aflaasede Rum, medens samtlige Manøvrer og Aflæsninger foretages ved en Manøvretavle, hvor der kun findes Lavspænding. Manøvreringen af de i Højspændingsrummet værende Afbrydere sker enten ved mekanisk Transmission - Akselledninger, Kædetræk, Vægtstangsforbindelser - eller ved Elektromagneter eller Elektromotorer, hvis Strømkreds sluttes ved Hjælp af Kontakter paa Lavspændingstavlen. For at man fra denne skal kunne se, om Afbryderen er sluttet eller afbrudt, er der anbragt Signallamper, hvis Strømkreds sluttes eller afbrydes ved Hjælp af nogle paa Olieafbryderens bevægelige System fastgjorte Kontakter. Manøvre- og Signalstrømmen er lavspændt Jævnstrøm.

Maaleinstrumenterne er som nævnt anbragt paa Lavspændingstavlen. I Højspændingsledningerne er indskudt saakaldte Strømtransformatorer, der er smaa Transformatorer, hvis Højspændingsbevikling passeres af hele den højspændte Strøm, medens Lavspændingsbeviklingens Ender er forbundne med et paa Lavspændingstavlen anbragt Amperemeter, Wattmeter, en Maaler eller lign. Strømmen, der passerer Maaleinstrumentet, er proportional med den i Transformatorens Lavspændingsbevikling inducerede Spænding, der igen er proportional med Strømstyrken i den primære Bevikling, det vil sige med den Strøm, der skal maales.

Paa lignende Maade er der i Højspændingsrummet indbygget saakaldte Spændingstransformatorer, hvis primære Bevikling er indskudt imellem to og to Faseledninger, medens den sekundære Bevikling (Lavspændingsrullen) er forbundet med et paa Manøvretavlen anbragt Voltmeter, Wattmeter, en Maaler eller lign.

I Fig. 162 ses en Strømtransformator og i Fig. 163 en Spændingstransformator.

I en Vekselstrømkreds med Selvinduktion og Kapacitet kan der opstaa falske Spændinger - Overspændinger - der er betydelig højere end Generatorens Spænding. Det samme kan ske ved de Svingninger, der finder Sted, idet en Vekselstrømkreds sluttes eller afbrydes, og endelig kan der i Ledningerne opstaa Overspændinger ved atmosfæriske Udladninger.

For at beskytte Ledninger og Maskiner imod Gennemslag hidrørende fra disse Overspændinger, benytter man de saakaldte Overspændingssikringer, der kan bestaa af to i ganske ringe indbyrdes Afstand anbragte Metalstykker, der hver er forbunden med en af de Dele, hvis Spændingsforskel ønskes holdt indenfor visse Grænser. Afstanden imellem de to Metalstykker er afpasset saaledes, at Modstanden imod Overslag her er mindre end noget Sted i Kablerne, Maskinerne etc.

Nærmer Spændingsforskellen sig en for disse farlig Grænse, slaar der en Gnist over imellem Metalstykkerne, hvorved den farlige Spændingsforskel udlignes.

I Fig. 164 ses en almindelig anvendt Form for en Overspændingssikring, nemlig den saakaldte Hornlynafleder, der bestaar af to, hver paa sin Isolator anbragte, Kobbertraade, der er bøjede saaledes, at de forneden kun har en ganske ringe Afstand, medens de foroven løber mere og mere fra hinanden. De to Horn forbindes hver med sin af de Dele, hvis Spændingsforskel skal holdes nede. Stiger Spændingsforskellen over en vis Grænse, slaar der en Gnist over paa det Sted, hvor Hornene er nærmest sammen. Gnisten vil indlede en stærk Lysbue, der virker som en Kortslutning imellem de to Ledninger. Ved Luftens Ophedning og ved det af den stærke Strøm dannede magnetiske Felt, drives Lysbuen opad, hvorved den bliver længere og længere indtil den slukkes.

For at Strømstyrken i Lysbuen ikke skal blive altfor stor, indskyder man ofte en Modstand i Ledningen til det ene Horn. Denne Modstand maa være induktionsfri, da den ellers yder Modstand imod det pludselige Strømgennemslag.

Ved Københavns Elektricitetsværker er der saavel paa Østre Elektricitetsværk som paa passende Steder af Ledningsnettet anbragt Overspændingsanlæg, der hver især bestaar af seks Hornlynafledere, nemlig en imellem hver to og to Faseledninger og en imellem hver Faseledning og Jorden.

Reguleringen af Spændingen i Ledningsnettet sker udelukkende fra Elektricitetsværkets Manøvretavle.

Da Spændingstabet i Højspændingsledningerne er yderst ringe - for Tiden under 1 % - haves der praktisk talt samme Spænding ved samtlige Transformatorer som ved Værkets Samleskinner. Da Spændingstabet i Transformatorerne stiger med Forbruget - c. 2 % ved fuld Belastning - er det dog nødvendigt at holde noget højere Spænding under det store Forbrug end ellers. I det tidligere nævnte Prøvetraadskabel findes Maaletraade, der staar i Forbindelse med de forskellige Distrikters Lavspændingsledninger saaledes, at man paa Værket kan aflæse Spændingen i ethvert Distrikt.

Installationerne. I de Distrikter, hvor Forsyningsledningerne ligger i Jorden, er Stikledningerne lagt paa samme Maade, og de fleste Stikledninger er lagt som Fireledere. Kun til meget smaa Huse, hvor det er usandsynligt, at der kan blive installeret over 30 Lamper, er Stikledningen lagt som Toleder.

I de Distrikter, hvor Forsyningsledningerne er Luftledninger, er ogsaa Stikledningerne trukne som Luftledninger. Ved Ejendomme, hvor der foreløbig ikke er installeret mere end 30 Glødelamper, er Stikledning lagt som Toleder; hvor der er installeret over 30 Lamper eller disses Ækvivalent er Stikledningerne lagt som Fireledere. Ved Hovedsikringen ligger Ledningerne i Ordenen Fase 1, Fase 2, Fase 3, Nul, regnet fra Venstre til Højre. Ved Tolederanlæg ligger Nulledningen ligesom ved Jævnstrømsanlæg altid til Højre. Da man ikke saaledes som ved Jævnstrømledninger kan bestemme de enkelte Ledningers Fase ved Hjælp af Polreagenspapir eller lignende, benyttes til Betegnelse af Ledningernes Fase Farver, nemlig Rødt for Fase 1, Blaat for Fase 2 og Grønt for Fase 3, medens Nulledningen er ufarvet. I Hovedsikringerne er Kabelskoene malede med Lakfarve og i Maalerledningernes Omfletning er der indlagt farvede Traade.

Maalerledningerne oplægges iøvrigt paa samme Maade som ved Jævnstrømanlæg. Dog er det ikke tilladt at lægge Maalerledninger i Staalrør eller Jærnrør. I det hele taget maa Vekselstrømledning ikke lægges i Staalrør, med mindre Frem- og Tilbageledningen ligger i samme Rør. I modsat Fald vilde Rørene opvarmes stærkt ved det af Strømmen frembragte Vekselfelt, og Rørene vilde bibringe Ledningen en stor Selvinduktion.

Selve Husinstallationerne udføres i Hovedsagen paa samme Maade som ved Jævnstrøm. Hvor der anvendes Staalrør, skal Frem- og Tilbageledningen dog overalt ligge i samme Rør.

Kun i særlige Tilfælde tillades det at installere Enfase-Motorer. Trefase-Motorer med Kortslutningsanker maa kun benyttes for Størrelser op til 1,5 HK. Naar Ledninger til Motorer lægges i Staalrør, skal alle tre Faseledninger ligge i ét og samme Rør.

I Badeværelser og lignende meget fugtige Rum maa der ikke anbringes Stikkontakter, Afbrydere eller lignende.

[F. C. Leth og H. Rée: Vejledning for elektriske Installatører, II Vekselstrøm, 1909]


Interne links til emner i denne artikel: Eksterne links til emner i denne artikel:


Home | Copyright © 2002-2017 Cubus | cubusadsldk@gmail.com