40 Aar i Københavns Elektricitetsværkers Tjeneste

Dokument oprettet:	20 Apr 2012
Senest ændret:	24 Apr 2021

"40 Aar i Københavns Elektricitetsværkers Tjeneste" er et tilbageblik på de Københavnske elektricitetsværkers historie fra indledende manøvrer i 1889 og 40 år frem. Bogen er skrevet af Carl Johan Wilhelm Hentzen (1863-1937) og den er udgivet som manuskript til Hentzens 70 års fødselsdag i 1933.

C. Hentzen var med til projekteringen af Københavns første elektricitetsværk og blev ansat som underbestyrer da værket blev taget i brug i 1892. Hentzen blev senere overingeniør for alle Københavns elværker indtil han gik på pension i 1929. Bogen indeholder beskrivelser af og erfaringer med den Elektriske Station i Gothersgade, Vestre Elektricitetsværk, Østre Elektricitetsværk, H. C. Ørstedsværket samt diverse understationer. Hentzen skriver indledningsvis blandt andet:

Om Værkernes tekniske Udvikling fra 1889–1929 foreligger der i Tidens Løb, som de forskellige større Arbejder er bleven fuldførte, en Række Artikler i »Ingeniøren« eller »Elektroteknikeren«, dels af min Forgænger, dels af mine Medarbejdere, dels af mig selv. Nærværende Skrift er da heller ikke tænkt som et Opkog af, hvad der tidligere har været berettet, men kun at samle Hovedpunkterne i den stedfundne Udvikling samt de Motiver, der har været bestemmende for Placering af Værkerne, for Valg af System og Materiel og meddele de Erfaringer, der indhøstedes under Driften.

På Gothersgadeværket kørte dynamoerne ikke helt som smurt i de første år...

Dynamoerne gav Anledning til mange Kvaler: De var byggede til Akkumulatorernes højeste Ladespænding ca. 180 Volt paa hver Side af Treledersystemet, men skulde tillige yde maximal Strømstyrke ved laveste Byspænding 110 Volt. De arbejdede derfor med meget svagt magnetiserede Feltmagneter ved den lave Spænding. Følgen deraf var et relativt stærkt Ankerfelt, som bevirkede en meget stor Børsteforskydning til gnistfri Gang. Ved lidt varierende Belastning kunde Ankerreaktionen faa Magt over Feltmagneterne og ompolarisere dem med den Virkning, at Batterierne, som laa i Parallel, blev kortsluttet.

Man var dog den Gang ikke strax klar paa denne Ankerreaktionsvirkning, og Siemens & Halske søgte Forklaring i et for ringe Spændingstab fra Samleskinner til Dynamo i Forbindelse med »Innenpol«-Dynamoernes ringe ohmske Ankermodstand. Der blev ved Hjælp af Jærnbaandsarmerede Kabelruller lagt Modstand ind i de som Kobberskinner under Galleriet førte Forbindelser mellem Dynamoerne og Samleskinnerne, og det syntes at hjælpe noget uden dog helt at fjerne den labile Tilstand.

Vendepoler til modvirkning af ankerreaktionen var endnu ikke kommet frem på det pågældende tidspunkt men nogle nye dynamoer installeret i 1907 beskrives som bestykket med vendepoler.

Interne links til dette billedopslag:

Eksterne links til dette billedopslag:

Home