Home

Artikler
Netværk
Tele
Installationer
Lys
Komponenter
Elektronik
Cases
Håndværk
Elektroteknik
Historien
Af interesse
Diverse
Opslag
Billedopslag
FAQ
Video
Links
Om

Tilpasset søgning

K. Prytz: Elektriciteten

Dokument oprettet:25 Apr 2004
Senest ændret:26 Mar 2017
Forfatter:Cubus

"Elektriciteten" fra 1884 af Peter Kristian Prytz (1851-1929) byder på 496 sider, som fortæller om elektricitetens mange anvendelses­områder og karakteristika. Til at understøtte bogens mange beskrivelser af maskiner og tekniske indretninger er teksten krydret med 231 illustrationer.

Hvilket indtryk får man af det elektriske landskab årgang 1884 ved læsning af denne bog?

Lokalt forsynede lysinstallationer
I 1884 var der ikke noget der hed offentlig elforsyning i Danmark. Det så man først i 1891 i Odense. Året efter i København.

Lyskilder, som glødelamper og kulbuelys, var dog installeret flere steder, men de blev forsynet fra lokalt opstillede dynamoer, drevet af fx en dampmaskine eller en gasmotor.

Det elektriske lys var fx taget i brug i De Danske Spritfabrikker (grundlagt 1881) og på Carlsberg (grundlagt 1847):

Paa Bryggeriet Gamle Carlsberg ved Kjøbenhavn er det elektriske Lys anvendt i stort Omfang. Lagerkjælderne ere for en stor Del oplyste ved Glødelamper og Gaardspladsen ved Buelamper. Ved Indkjørselen til Bryggeriet er der af hvid Kalksten (Faxekalk) opført et meget smukt Porttaarn i Form af et Fyrtaarn: dette bærer foroven en Lanterne, hvorfra en Jürgensensk Buelampe kaster sit Lys vidt omkring. Tolv andre Jürgensenske og 5 Siemenske Buelamper oplyse de forskjellige Gaardsrum.


Fyrtårn i kalksten ved Gamle Carlsberg
Carlsbergs fyrtårn står endnu. Gamle Carlsberg fik etableret elektrisk belysning i 1882.


Nedenfor følger starten af beskrivelsen af en installation, der gav lys til 64 syersker og nogle mindre rum på en handskefabrik i København:

Fra Dynamomaskinen udgaa to med isolerende Stof beklædte Hovedledninger, der ere dannede af tynde sammensnoede Kobbertraade. Inde i Maskinrummet fører den ene Hovedledning til en paa Væggen fæstet Kasse, der indeholder en Sikkerhedsleder af letsmelteligt Metal. Den anden Hovedledning fører til en Strømslutter. Forinden Hovedledningerne føres ud af Maskinrummet, afgive de Elektricitet til en Glødelampe til Rummets Oplysning.
I ovenstående uddrag kan man finde synonymer for henholdsvis sikring og afbryder. De 20 installerede Swanlamper kunne udelukkende tændes og slukkes fra ovennævnte afbryder:
Hidtil er det indrettet saaledes, at man maa lade alle Lamper brænde eller slukke dem alle samtidigt. Det var vel en simpel sag at anbringe en Strømslutter for hver Lampe eller hver Lamperække. Men uden særlige Foranstaltninger tør man ikke tænde enkelte af disse uden tillige at tænde de andre, da strømmen i hver Lampe derved vilde blive saa stærk, at man kunde befrygte, at Kultraaden ødelagdes.
Bekymringerne minder om den mulige problematik ved lavvolt halogenlamper og jern­kerne­trans­forma­torer. En jern­kernetransformer skal belastes fuldt ud for at afgive den opgivne spænding, fx 12 V. En for høj spænding pga for lav belastning på transfor­matoren formindsker levetiden for lyskilder med glødetråd. Elektroniske transformatorer har ikke denne skavank.

To ting synes ikke at have ændret sig på trods af de mange år der er gået: levetiden for en glødepære samt prisen for samme:

Da det har vist sig, at en Glødelampe kun kan brænde et vist Antal Timer (f. Ex. 800), før den af en eller anden Grund er ubrugelig, og derfor må erstattes, har man bestræbt sig for at indrette den saaledes, at den kan skilles ad.
...
En Swanlampe til 16 Normallys sælges for 6 Kr.
Den nominelle levetid for en glødelampe nu om dage er 1000 timer. Man skulle nok kunne finde en sådan til 6-8 kr den dag i dag.

Et "normallys" svarede mere eller mindre til lysafgivelsen fra et stearinlys. Andre lyskilder sammenlignedes ved, hvor mange stearinlys, der skulle til for at opnå den samme lysafgivelse. Glødelamper havde en lysafgivelse på op til 30-40 normallys. Buelamper (lysbue mellem to stænger kul) kunne være på flere tusinde normallys.

Hvoraf kommer i øvrigt betegnelsen "lysbue"?

Med 600 Bunsenske Elementer kunde Despretz fjærne to Kulstænger, mellem hvilke han dannede en Lysbue, over 6 Tommer fra hinanden, uden at Lyset slukkedes. En saadan langstrakt Flamme vil, hvis Stængerne ligge vandret, bue sig stærkt opad som Følge af den opad gaaende Luftstrøm, som Varmen frembringer. Heraf har Flammen faaet Navnet Lysbue.
Central elforsyning
Idéen om elkraftværker, der fra centralt hold kunne levere elektricitet til et større område, var blevet realiseret i det store udland. Således fortælles der om et projekt i New York:
I Newyork har Edison udført det store Foretagende at anlægge en Centralstation for Tilvirkning af Elektricitet, som tilbydes et helt Distrikt af Byen til Husenes Oplysning ved elektriske Glødelamper.
...
I Septbr. 1882 var der nedlagt 18 Mile Ledninger, hvorfra 3000-5000 Glødelamper bleve forsynede. Nu brænder der over 10000 Glødelamper i 400-500 Huse.
Men sådan en storstilet distribution af elektricitet havde Danmark som nævnt endnu til gode:
Først naar man en Gang kommer saa vidt, at Elektriciteten bliver ledet ind i Husene i Byerne ligesom Gas og Vand, eller vil kunne kjøbes i Akkumulatorer, kunne de smaa elektriske Motorer ventes at faa stor Udbredelse.
Der drømmes blandt andet om bedre ventilation i boligerne den dag elektriciteten skulle blive alment tilgængelig:
Det er sikkert i altfor lille et Omfang gaaet op for Folk, i hvor ringe Grad selv de bedst stillede sørge for en af de første Fornødenheder: god Luft for Indaandingen.
...
Naar Husene i et Kvarter af en By blive forsynede med Ventilatorer ville de kunne holdes lydløst i Gang Dag og Nat uden Ulejlighed for Beboerne, hvis hver Ventilator har sin lille elektriske Motor, som modtager Elektricitet fra en stor Centraldynamo, fra hvilken Traade spredes ud over Husenes Tage ligesom Telefontraadene fra en Centralstation.
Jævn- og vekselstrøm
Til elektricitetsfrembringelse fandtes både jævn- og vekselstrømsmaskiner. Var maskinerne fremstillet til brug for belysning kaldtes de også for lysmaskiner. Jævn­strøms­maskiner var de mest udbredte. Jævnstrømmen havde været tilgængelig lige siden Volta (1745-1827) i år 1800 fremviste et batteri.

Jævnstrømmen var fx velegnet til kemiske processer iværksat ved elektricitet (elektro­lyse), og den havde også sin fordel ved visse kulbuelamper. Den kulelektrode, som blev tilsluttet den positive pol, fik den kraftigste glød og dannede et krater, som sendte hoved­parten af lyset nedad. Det var fordelagtigt ved højtsiddende buelamper, der skulle oplyse store lokaler eller pladser.


Et par sider i K. Prytz' bog fra 1884
Et par af de mange illustrationer i form af træsnit i K. Prytz' bog fra 1884. Til højre en Alliance-maskine, der frembringer vekselstrøm til en kulbuelampe.


Ved buelamper anvendt i fyrtårne var det vekselstrøm der måtte til:

Hvor man derimod som i Fyrtaarne skal have Lyset kastet ud i vandrette Retninger, er Kraterdannelsen ikke heldig for Virkningen. Krateret kan undgaas, hvis man hyppig (flere Gange i Sekundet) skifter Strømmens Retning i Steden for, som hidtil forudsat, at lade den bestandig gaa samme Vej.


Kulbuelampe
En kulbuelampe, der har gjort tjeneste i et fyrtårn (Hanstholm fyr, 1888). Man ser tyde­ligt de to lodret modstillede kulelek­troder. Denne lampe står nu på Teknisk Museum.


En Buelampe, der fremkom i 1876, Jablochkoffs kjærte, krævede vekselstrøm. Den bestod af to tynde kulstænger, der var placeret parallelt med hinanden med et isolerende stof imellem. Konstruktionen skal ses i modsætning til de typiske kulbue­lamper med modstillede kulelektroder. Sidstnævnte krævede avancerede regulerings­mekanismer for hele tiden at bevare en konstant elektrodeafstand under kullenes tæring under brug.

Ved jævnstrøm er det karakteristisk, at kulelektroden tilsluttet den positive pol fortærres langt hurtigere end elektroden tilsluttet den negative pol. Det er årsagen til, at Jablochkoffs kjærte skulle forsynes med vekselstrøm, så at de to parallelt stillede elektroder fortærredes lige hurtigt. Den havde en brændetid på omkring 2 timer og en lysafgivelse på omkring 1000 normallys.

Vekselstrømsmaskinerne opfattes som værende farligere end maskinerne, der afgiver jævnstrøm:

Elektriciteten faar i dem, paa Grund af at den udgaar stødvist, i Reglen en langt større Spænding end i Maskiner med jævn Strøm. Det er derfor især saadanne Maskiner, der kunne medføre Fare for Mennesker og Dyr ved at give elektriske Stød. Hvor Belysningen sker ved elektriske Kjærter, er man imidlertid udelukkende henvist til Vexelstrømme; det var for en stor Del Opfindelsen af Jablochkoffs Kjærte, der gav Anledning til Konstruktionen af Grammes, Siemens og andre Vexelstrømmaskiner.
Et varmelegeme yder det samme, hvad enten det bliver forsynet fra 230 V AC eller 230 V DC. Ved jævnstrøm er der en uændret spændingsforskel mellem elektricitetskildens to poler svarende til pålydende. Ved vekselstrøm er der derimod tale om en sinuskurve. Dvs, at spændingen varierer i størrelse og polaritet. Når man taler om 230 V AC i stikkon­takten er det underforstået, at der er tale om effektivværdien, der altså i ydelse svarer til, at der havde været tale om DC. Men spændingsspidsen (sinuskurvens toppunkt) ved AC, i forhold til midterpunktet (0 volt), er kvadratrod 2 større, hvilket giver ca 325 V (spids­værdien) ved en spændingsforskel på pålydende 230 V AC.

At vekselstrøm ved samme ydelse er farligere end jævnstrøm kan også udledes af, at den øvre grænse for spændings­område 1, der fx anvendes ved "beskyttelse ved ekstra lav spænding", er forskellig for de to strømtyper (50 V ved AC og 120 V ved DC).

Fra anden side fortælles det, at Edison (1847-1931), som havde opbygget sit lyssystem omkring jævnstrøm, lod sine laboratorier i USA anvende til forsøg og undersøgelser omkring brugen af vekselstrøm som henrettelsesmetode (1888) - så kunne folk selv se, hvor farlig vekselstrøm var!

Elektricitetens kendetegn i landskabet
Hvis man kiggede efter elektriske ledninger ud over det ganske land i 1884 var der nok størst sandsynlighed for at få øje på en telegrafledning (den første danske telegraf­forbindelse, der strakte sig fra Helsingør til Hamborg, blev indviet i 1854).
At Nærheden af en Telegraftraad kan være farlig i Tordenvejr, synes at fremgaa af, at man paa en med Træer beplantet Vej har funden mange Mærker af Lynnedslag i Træerne paa den Side, hvor der var spændt en Telegraftraad, medens de paa den anden Side kun viste faa saadanne Mærker.
Telefontråde kunne man måske også få øje på, selvom telefonien endnu var ganske ung. "Kjøbenhavns Telefonselskab" havde på dette tidspunkt op imod 1000 abonnenter. Det første telefonselskab i Danmark gik i luften i januar 1881 med 22 abonnenter.
Næst efter Elektricitetens Anvendelse i Telegrafen er dens Anvendelse i Telefonen den, som indtil nu spiller den vigtigste Rolle. Man har arbejdet i henved 50 Aar paa at gjøre det elektriske Lys og den elektriske Drivkraft for Maskiner praktisk anvendelige, men er dog kun naaet saa vidt, at man nu tør vente, at de ville faa stor Betydning.
Man sparede den ene ledning væk i strømkredsløbet ved telefoni og telegrafi og anvendte i stedet moder jord:
Ønske to Personer - lad os kalde dem Hans og Knud - at bringes i Telefonforbindelse med hinanden, da maa hver af dem forsyne sig med en Telefontavle. Denne fæstes til en Væg, og det galvaniske Elements ene Pol P2 bliver afledet til Jorden, hvad der i større Byer i Reglen vil sige, at den sættes i ledende Forbindelse med et Gas- eller Vandrør.
Afslutning
Til slut et par uddrag mere.
Paa Landjorden fører man i Reglen Ledningerne frem over Jorden, da de der ere omgivne af den isolerende Luft.
...
Ledningerne over Jorden, "Luftledninger", ere imidlertid udsatte for at blive afbrudte dels ved Uvejr, dels ved Overlast fra Mennesker. At ogsaa Dyr kunne forulæmpe dem, saae man et Bevis paa ved den elektriske Udstilling i Paris, hvor der i den norske Afdeling fandtes en Telegrafstang, som en Bjørn næsten havde ødelagt. Bjørnen havde hørt den vel bekjendte summende Lyd, som Telegraftraaden fremkalder, og i den Mening, at det var en summende Bisværm, den hørte, søgte den efter dennes Honning i Stangen.
Elektrisk strøm blev anvendt af læger som behandlingsmetode, men ud fra det skrevne har der vist ikke været helt styr på årsag og virkning.
Den fysiologiske Virkning, som foraarsages ved, at en elektrisk Strøm kommer eller forsvinder i Legemet, har faaet megen Anvendelse i Lægekunsten.
...
Duchenne vilde forsøge Virkningen af en jævn men stærk Strøm paa et Menneske, der led af Ansigtslamhed. Saa snart Strømmen blev sluttet, raabte den syge, at han saa Værelset i Brand, hvorefter han blev blind for bestandig.
Stødhegnet havde muligvis endnu til gode at se dagens lys, men...
Den fysiske Virkning er den samme paa Dyr som paa Mennesker, men den virker endnu mere overraskende og forfærdende paa Dyrene. Man har forsøgt at bruge den elektriske Strøm for at faa Magt over ustyrlige Heste, og efter Sigende skal ingen Hest kunne modstaa. Langs ad Tømmens Liner lader man løbe en Ledningstraad, der udgaar fra en lille magnetoelektrisk Maskine, som staar ved Siden af Kusken. Ved at dreje paa dens Haandtag, kan Kusken, hvad Øjeblik han vil, sende en Strøm gjennem Hestens Hoved.
Elektricitetens historiske udvikling, udbredelse og den omsiggribende anvendelse er interessant læsning. I 1910-11 udkom der en bog (1. udgave dog 1906) af Helge Holst (1871-1944), ligeledes med titlen "Elek­triciteten". Tiden havde bestemt ikke stået stille. Nu var der elektricitetsværker over det ganske land, ja endog transmissions­ledninger med højspænding. NESA etablerede det første højspændingsanlæg i Danmark, 10.000 volt, i 1907.


Interne links til emner i denne artikel: Eksterne links til emner i denne artikel:


Home | Copyright © 2002-2017 Cubus | cubusadsldk@gmail.com