Home

Artikler
Robot
Netværk
Tele
Installationer
Lys
Komponenter
Elektronik
Cases
Håndværk
Elektroteknik
Historien
Af interesse
Diverse
Opslag
Billedopslag
FAQ
Video
Links
Om

Tilpasset søgning

V. Edsberg: Om elektrisk Belysning

Dokument oprettet:22 Jan 2005
Senest ændret:25 Mar 2017

V. Edsberg: Om elektrisk Belysning Bogen om elektrisk belysning af kaptajn i artilleriet: V. Edsberg, blev skrevet færdig i januar 1879. På dette tidspunkt var belysning baseret på elektricitet ensbetydende med kulbuelamper og det er derfor denne belysningsform, som bogen handler om. Det var nemlig først sidst i 1879, at det endelige gennembrud kom for Edisons glødelampe. Edison havde dog allerede i et par år arbejdet på sagen. Opfinderen nævnes på de allersidste linjer i bogen:

[...] muligen er det ved yderligere Forbedringer ad denne Vei, at den amerikanske Professor Edison nu har opnaaet at løse Problemet om det elektriske Lyses Delelighed og saaledes at gjøre det skikket til overalt at træde istedetfor Gasbelysning, forudsat at hans Løsning vil vise sig at være praktisk anvendelig.
Det elektriske lys anvendte man i 1879 inden for krigsvæsenet, fx på skibe eller mobilt i form af enheder, der kunne bringes med i felten og kaste lys på fjenden.
Projecteuren alene koster for Marinen - 3500 fr.; for Artilleriet, hvor den er forsynet med Tangentskruer til at give en omdreiende Bevægelse saavel i horizontal som i vertikal Retning - 4000 fr.

Til Feltbrug anbringes den paa et let Kjøretøj, paa dette medføres ligeledes de elektriske Lamper og i en Kasse bagtil, opviklet om en Tromle, den dobbelte Ledningstraad til Forbindelse med Lysmaskinen. Denne kan da forblive staaende paa samme Sted, medens Projecteuren kan bevæges omkring den i saa stor Afstand som Ledningstraaden tillader.
Til mere fredelige belysningsformål kunne der være tale om værksteder, fabrikslokaler, jernbanegårde, paketbåde osv.
Med en enkelt Lampe kan man tilfredsstillende belyse 500 Kvadratmeter af et Dreierværksted, et Maskinværksted, et Modelværksted etc.; 250 Kvadratmeter af et Spinderi, et Væveri, et Bogtrykkeri etc. og 2000 Kvadratmeter af Gaardsrum eller offentlige Pladse[r].
En kulbuelampe er langt mere kompliceret end en glødelampe. Dels fortæres kullene under brug, så noget mekanik konstant må nærme kulspidserne til hinanden, dog med en vis afstand af hensyn til lysbuen, dels fortæres, ved jævnstrøm, det positive kulstykke dobbelt så hurtigt som det negative kulstykke og dels skulle lysbuens placering i det lodrette plan helst holdes nogenlunde konstant, fx af hensyn til brændpunktet i lampens eventuelle hulspejl.

Sindrig mekanik med tandhjul, urværker og elektromagneter var som oftest løsningen på disse udfordringer, og virkemåden i forskellige lamper beskrives i bogen. Serrin udnævnes som den, der havde løst opgaven på bedste vis. På andenpladsen nævnes en lampe af Foucault, en lampe, der blev fabrikeret og forbedret af Duboscq.

Russeren Jablochkoff kontruerede i 1876 en lampe, der gjorde op med princippet med de to lodret modstillede kulstænger. I stedet blev de to stænger kul placeret parallelt med hinanden med en isolerende porcelænsmasse imellem. Ingen mekanik var nu nødvendig til justering af kullenes afstand. Til gengæld faldt lyspunktet som lamperne brændte, ligesom ved stearinlys. Og vekselstrøm var nødvendig for at de to stænger kul fortærredes lige hurtigt. Ellers skulle den ene stang være tykkere end den anden.

Noget mekanik blev der alligevel tale om i nogle af de lamper, som anvendte "Jablochkoffs kjærte". Brændetiden var kun ca 2 timer inden der var brug for en ny kjærte. Så man lavede lamper, der automatisk tændte næste sæt kul når et igangværende sæt var brændt ned.

Udover lamperne, var en drivende maskine (dampmaskine) og en lysmaskine (dynamo) også en nødvendighed ved elektrisk belysning i 1879. Offentlige elektricitetsværker og stikkontakter på væggene var der ikke noget af.

Det var således ikke nok blot at vide noget om kulbuelamper. Også de bagvedliggende maskiner, der producerede elektriciteten, måtte man kende til. Man måtte fx passe på, at dampmaskinen ikke kom op i for højt et tempo...

En Afbrydelse af Strømmen er derfor det Samme som at tage Modstanden bort fra den drivende Maskine, hvilket af reent mekaniske Grunde vil være farligt for Dampmaskinen og af elektriske Grunde for selve Lysmaskinen; thi naar Strømmen efter at være afbrudt igjen sluttes, vil den forøgede Hastighed, som er opnaaet i Mellemtiden, fremkalde en momentan Strøm af farlig Styrke, der kan bevirke stærke Gnister ved Strømvexleren eller andre alvorlige Uheld.
En "selvvirkende shunt" var opfundet som et middel imod, at dampmaskinen skulle løbe løbsk ved en midlertidig slukning af lysbuen. Der var tale om en automatisk indkobling af en modstand, der svarede til belastningen under almindelig drift. Konstruktionen skulle evt vandes, som var der tale om en potteplante...
Modstandstraaden W er fæstet under Apparatets Fodplade og anbragt indeni en Tin-Beholder, som bør fyldes med Vand, naar der kan forudsees Afbrydelser af længere Varighed end der indtræder ved den sædvanlige Benyttelse; f. Ex. naar det er ubekvemt at standse Maskinen i den Tid, man skifter Kulstykker. Vandet vil forhindre Modstandstraaden W i at overhedes, naar den i længere Tid paavirkes af den hele Strøm.
Følgende uddrag giver anvisninger for de elektriske ledninger til en kulbuelampe forsynet fra en Brødrene Siemens maskine af system v. Hefner-Alteneck:
Ledningstraadene fra Maskinen til Lampen bør have meget ringe Modstand og være af Kobber med stor elektrisk Ledningsevne. Gjennemsnittet bør staae i Forhold til Lampens Afstand fra Maskinen. Naar Længden af begge Ledningstraade ikke overstiger 50 Meter, og Kobberet forudsættes at have stor Ledningsevne, vil en Traad af 4 Millimeters Diameter være tilstrækkelig. Til længere Afstande er det raadeligt at anvende tykkere Traad. Ledningstraadene maae naturligviis isoleres fra hinanden paa hele Længden. En Formindskelse i Strømstyrke, bevirket ved at der i Ledningen indskydes en Leder af for stor Modstand, kan vistnok overvindes ved at forøge Traadcylinderens Omdreiningshastighed, men kun paa Bekostning af forøget Drivkraft.
En rund ledning med en diameter på 4 mm svarer til et tværsnit på ca 12 mm2.


V. Edsberg: Om elektrisk Belysning
En bog om elektrisk belysning fra før en praktisk anvendelig glødepære var endeligt opfundet og kom i produktion.


TitelOm elektrisk Belysning.
ForfatterV. Edsberg.
Udgivelsesår1879.
Sideantal110.
Illustrationer?28 træsnit.



Interne links til dette opslag: Eksterne links til dette opslag:


Home | Copyright © 2002-2018 Cubus | cubusadsldk@gmail.com