Nogle data fra elektroteknikkens historie

Dokument oprettet:	18 Jan 2008
Senest ændret:	24 Apr 2021

Nedenstående kronologiske gennemgang af udvalgte begivenheder fra elektroteknikkens historie frem til 1940, stammer fra 5. udgave af Stærkstrømselektroteknik fra 1946 af E. v. Holstein Rathlou.

Oplysningerne blev udarbejdet på basis af en samling notater samlede af en driftsbestyrer på H. C. Ørsted værket, 3-binds værket fra 1940: Elektricitetens Historie og dens Mænd, samt tidsskrift- og leksikonartikler...

Den naturlige Magnetisme hos Magnetjern, Magnetkis etc, kendtes allerede i Oldtiden. Man kaldte saadanne Sten for Magneter efter deres Findested i Nærheden af Byen Magnesia i Lilleasien.
Ligeledes er det fra Oldtiden (Thales fra Milet, 600 Aar f. Chr.) bekendt, at Rav (græsk »Elektron«) ved Gnidning faar Evnen til at tiltrække lette Smaalegemer.
ca. 1600 betegnede den engelske Læge Gilbert (1540-1603) denne Evne hos Rav som »elektrisk Kraft«. Han fandt denne elektriske Egenskab hos en Række andre Stoffer: Lak, Glas m. m., medens han betegnede alle Metaller som uelektriske.
1671. Elektricermaskinen opfindes af Borgmester Otto von Guericke i Magdeburg i Form af en roterende Svovlkugle, som gnides med Haanden.
1729. Englænderen St. Gray opdager, at Metaller ligesom Gilberts »elektriske Legemer« kan blive elektriske ved Gnidning, og at Metallerne leder Elektriciteten, fordi de blev elektriske ikke blot paa Gnidningsstedet, men i hele deres Udstrækning, naar de anbringes i et Glashaandtag. Fra den Tid skelner man mellem »Ledere« og »Ikkeledere«.
1733. Franskmanden C. du Fay opdager Forskellen paa »Lakelektricitet« og »Glaselektricitet«.
1745. Cunatus i Leiden iagttager et Ladningsfænomen ved en vandfyldt Flaske, der berøres med Haanden, »Leidnerflasken«.
1750. Amerikaneren Benjamin Franklin (1706-1790) fremsætter sin »En-Fluidum-Teori« for Elektricitet. Der findes et ganske fint Fluidum fordelt i hele Verden. Dette Fluidum tiltrækker alle almindelige stoffer, men frastøder sine egne Dele. Det kan gennemtrænge Metaller, men ikke Isolatorer. Betegnelsen + og ÷ Elektricitet skyldes Franklin. Begge Slags opstaar i lige store Mængder ved Gnidning.
1750. Franklin betegner Lynet som et elektrisk Fænomen.
1752. Franklins Drageforsøg, hvorved Lynets elektriske Natur bliver paavist. Stang-Lynaflederen.
1758. Tyskeren Æpinus i Sct. Petersborg opdager den statiske Ladning ved Influens.
1762. Elektroforet opfindes af Wilche, senere (i 1773) af Volta.
1780. Det første Elektrometer med Hyldemarvskugler opfindes af Tiberius Cavallo.
1784-1788. C. A. de Coulomb (1736-1806) opfinder sin Snovægt og beviser dermed Coulombs Love.
1786. Abraham Bennet opfinder Guldbladelektroskopet.
1789. Paets van Troostvijk sønderdeler Vand ved Hjælp af Gnister fra en Elektricermaskine.
1790. Den italienske Læge Luigi Galvani's (1737-1798) Forsøg med Frølaar førte til hans Teori om »dyrisk Elektricitet«. Offentliggjort i 1791.
1797. Den italienske Fysiker Allessandro Volta (1745-1828) opdager »Berøringselektriciteten«, naar man bringer et Stykke Zink i Berøring med et Stykke Kobber. Zn bliver + og Cu bliver ÷ elektrisk ladet.
1799. Volta, der havde eksperimenteret paa Basis af Galvanis Frøforsøg, frembringer for første Gang en elektrisk Jævnstrøm ved Hjælp af Voltasøjlen og senere ved sit Bægerelement, offentliggjort i 1800. Dette var en fuldkommen Revolution i Begreberne: Isolatorerne (Rav, Lak, Glas, Svovl etc.) var uelektriske, medens Metallerne (der hidtil var anset for uelektriske) kunde frembringe ubegrænsede Elektricitetsmængder. Volta kan betegnes som Opfinderen af den elektriske Jævnstrøm.
1800. Englænderne Nicholson og Carlisle sønderdeler Vand med Volta's Jævnstrøm.
1800. W. Cruikshank udskiller for første Gang Metal (Pb) af en Elektrolyt (Blyacetat).
1802. Den engelske Fysiker Humphrey Davy (1778-1829) fandt, at Ilt og Brint fremkom ved Elektrolyse i det Forhold, hvori de danner Vand.
1807. Na og Ka isoleres af Davy ved Elektrolyse.
1808. Davy frembringer den første Lysbue mellem bløde Trækul ved Hjælp af Strøm fra Voltasøjlen.
1809. Tyskeren Sømmering opfinder den første elektriske Telegraf (elektrokemisk). Napoleon afslog at bruge denne Opfindelse med Ordene: »C'est une idée germanique«.
1810. Davy laver Lysbue mellem Kulspidser med Strøm fra Primærelementer (først offentliggjort i 1821).
1820. Den danske Fysiker Hans Christian Ørsted (1777-1851) opdager og beskriver paa Latin (21/7 1820) den gensidige Paavirkning mellem elektrisk Strøm og Magnetnaal. Ørsteds Opdagelse af Elektromagnetismen blev af revolutionerende Betydning for elektroteknisk Videnskab og Praksis.
1821. Den engelske Fysiker Michael Faraday (1791-1867) viser, at en Magnet kan holde en Strømleder i vedvarende Rotation.
1824. Amerikaneren Sturgeon i England opfinder Elektromagneten, idet han bruger blødt Jern, medens Arago og Ampère brugte Staal, der ikke mister Magnetismen naar Strømmen ophører.
1825. Den tyske Fysiker Georg Simon Ohm (1789-1854) fremsætter Loven om »den galvaniske Kæde«: Ohms Lov.
1828. Amerikaneren Joseph Henry (1797-1878) opdager den elektromagnetiske Induktionspaavirkning.
1831. Faraday finder Lovene for Induktion. Han udrettede for Vekselstrøm, hvad Ørsted i 1820 udrettede for jævnstrøm.
1831. Den tyske Fysiker Karl Friedrich Gauss (1777-1855) fremsætter det absolutte Maalesystem for Magnetisme.
1832. Samuel Morse (1791-1872) faar Idéen til sit elektromagnetiske Telegrafsystem. Beskrevet i 1837. Første Morselinie i Brug 1844 mellem Washington og Baltimore. 64 km.
1832. Franskmanden Pixii konstruerer paa Basis af Induktionsvirkningen den første magnetoelektriske Maskine med ensrettet Vekselstrøm ved Hjælp af en Strømvender (Kommutator).
1832. Russeren Schilling von Canstatt konstruerer den første elektromagnetiske Telegraf.
1833. Gauss (1777-1855) bygger i Göttingen sammen med Weber (1804-1891) det første elektromagnetiske Telegrafanlæg (med Dobbeltledning).
1836. Den engelske Kemiker John Frederic Daniell (1790-1845) opfinder det første konstante Primærelement.
1836. Galvanoplastikken opfindes af Jacobi i Sct. Petersborg.
1836. Den første elektromagnetiske Skrivetelegraf opfindes af Fysikeren Steinheil, idet en Viser sætter Mærker paa en Papirstrimmel.
1837. Tangens- og Sinusboussolen opfindes af Pouillet, hvorefter Weber (i 1842) maaler Strømmen dermed i absolut Maal.
1838. Jobard i Brüssel opheder en tynd Kulstift i lufttomt Rum med elektrisk Strøm og frembringer derved Lys.
1838. Steinheil telegraferer paa Enkeltledning med Jorden som Returleder.
1839. Jacobi sejler paa Nevaen med en elektromotordreven Baad (Primærelementer).
1840. Den tyske Fysiker Chr. Bunsen (1811-1899) laver en el. Glødelampe med Platintraad.
1841. Joules Lov fremsættes af den engelske Fysiker James Prescott Joule (1818-1889).
1841. Kompensationsmaalemetoden fremsættes af Poggendorff.
1842. Det absolutte Maalesystem for elektriske Størrelser fremsættes af den tyske Fysiker Wilhelm Weber (1804-1891).
1843. Wheatstones Bro opfindes af Charles Wheatstone (1820-1875), som bl. a. derved finder, at et Elements EMK er uafhængig af Elektrodernes Størrelse, samt at den samlede EMK for serieforbundne Elementer er prop. med disses Antal.
1843. Joule udfører sin første Bestemmelse af Elektricitetens Varmeækvivalent.
1844. Den franske Fysiker Leon Foucault (1819-1868) erstatter Trækullene i Davy's Buelampe med Retortkul.
1845. Den tyske Fysiker Kirchhoff (1824-1887) fremsætter Lovene for Strømforgrening.
1850. Alliancemaskinen, den første for Praksis brugbare magnetoelektriske Maskine, bygges i Paris.
1850. Erkendelsen af, at en Motor er det omvendte af en Dynamo, tilskrives Jacobi.
1851. Den danske Ing. Søren Hjorth (1801-1870) opfinder i Tegning og Beskrivelse, at en elektrisk Maskine kan magnetisere sig selv ved Hjælp af den remanente Magnetisme i dens eget Jernsystem. Engelsk Patent herpaa i 1854. Senere af Siemens i 1866 kaldt det dynamoelektriske Princip.
1853. Den svenske Fysiker A. J. Ångstrøm (1814-1874) offentliggør for Akademiet i Stockholm sine spektroskopiske Undersøgelser, bl. a. angaaende den elektriske Gnists Spektrum. Ny Undersøgelser fremsættes i 1868.
1854. De magnetelektriske Maskiner anvendes første Gang til industrielt Brug (Galvanoteknik) af Christofle & Cie i Paris.
1854. Søren Hjorths engelske Patent paa en selvmagnetiserende elektrisk Maskine. S. H. sagde »permanent M.«, naar han iflg. nuværende Sprogbrug mente »remanent Magnetisme«.
1857. Elektriske Svingninger i en lukket Kreds blev iagttaget af Feddersen, men deres Virkninger rakte ikke ud over Kredsen. Fjernvirkningen paavistes først af Hertz i 1887.
1858. For første Gang Telegrafforbindelse gennem Søkabel mellem Europa og Amerika. Illumination og Kirkeklokkeringning i New York. 20 Dage efter var Kablet ubrugeligt.
1860. Ringankeret samt den tilhørende Kommutator opfindes af den italienske Professor Antonio Pacinotti (1841-1912), senere kopieret af Gramme i 1870.
1860. Franskmanden Gaston Planté (1834-1889) opfinder den første el. Blyakkumulator.
1860. Den engelske Prof. Joseph Wilson Swan (1828-1914) konstruerer en el. Kultraadslampe, ca. 20 Aar før Edison.
1860. Den belgiske Prof. Melsen opfinder Netlynaflederen paa Grundlag af Faradays Bur.
1865. Den engelske Fysiker James Clark Maxwell (1831-1879) paaviser ad matematisk vej de el. Bølgers Eksistens, samt at de udbreder sig med Lysets Hastighed, den elektromagnetiske Lysteori.
1866. Wilde i Manchester konstruerer en el. Generator med Elektromagneter, hvis Magnetiseringsstrøm fremskaffes ved Hjælp af en magnetelektrisk Maskine.
1866. Det dynamoelektriske Princip fremsættes af den tyske Ing. Werner von Siemens (1816-1892), 12 Aar efter Søren Hjorths engelske Patent paa den samme Opfindelse. 14 Dage senere fremførtes det samme Princip af Wheatstone.
1866. Det første holdbare Telegrafkabel til Amerika tages i Drift.
1869. Katodestraalerne opdages af den tyske Fysiker Hittorf (1824-1914).
1870. Den belgiske Modelsnedker og Elektrotekniker Zenobe Théophile Gramme (1826-1901) sætter Pacinotti's Ringanker i Fabrikation (Paris).
1873. Tyskeren T. von Hefner Alteneck udfører i Praksis det af Siemens i 1856 angivne Tromleanker.
1874. Gramme opdager, at en Dynamo kan bruges som Motor.
1874. Differentialbuelampen konstrueres af v. Hefner Alteneck. Buelampen blev derved praktisk anvendelig til Gadebelysning.
1875. Den danske Fysiker Poul la Cour (1846-1908) i Askov opfinder Tonehjulet.
1875. Sporvogne med Strømtilførsel gennem Luftledning og Skinnerne som Returledning anvendes af Green for en Forsøgsvogn i Kalamazo i Amerika.
1876. Englænderen Alexander Graham Bell's (1847-1922) amerikanske Patent paa en el. Telefon.
1876. Edison opfinder Kulmikrofonen.
1877. Jablochkoff opfinder sin Buelampe med parallele Kulstænger. Valget af Forbrugsspændingen 110 Volt skyldes Buelamperne, idet to Buer à 40 Volt i Serie + en Forlagsmodstand til 30 Volt netop giver 110 Volt.
1879. Swan bygger den første brugbare Kultraadsglødelampe i Januar, ca. ½ Aar før Edison.
1879. Amerikaneren Thomas Alva Edison (1847-1931) konstruerer en praktisk brugbar Kultraadsglødelampe (4,7 Watt pr. Lys). Der installeredes i Parallelforbindelse 115 Lamper à 25 Lys i Damperen Colombia. Hermed var »Lysets Deling« en Kendsgerning.
1880. Den første elektriske Centralstation bygges af Edison i New York med Jævnstrøm 110 Volt.
1881. Verdensudstillingen i Paris forsynes med 1000 af Edisons Kultraadsglødelamper. Kraftoverføring med Jævnstrøm er her første Gang vist af Deprez, der havde overført ½ HK fra Miesbach til München (7 km) gennem en 3 mm tyk Jerntraad med en Nyttevirkning paa 36%. Den tyske Prof. Weber foreslaar i Paris de absolutte el. Maaleenheder.
1882. Idriftsætning af Edisons første Elektricitetsværk i Pearl Street i New York til offentlig Strømforsyning, 2300 Glødelamper.
1882. Den første el. drevne Baad »Electricity« med Akkumulatorer sættes i Drift paa Themsen.
1882. Den italienske Fysiker Galileo Ferraris (1847-1897) finder det 2 fasede Drejefelt.
1883. Bradley bygger en 3 faset Drejefeltsmotor.
1884. Aronmaaleren for Jævnstrøm opfindes af Aron.
1884. Den første el. Centralstation bygges i Berlin i Markgrafenstrasse, 600 kW, sat i Drift Aaret efter.
1884. Ferraris benytter sit 2 fasede Drejefelt til at bygge en 2 faset Motor med en roterende Kobbercylinder.
1885. Ganz & Co. i Budapest bygger de første Transformatorer med høj Spænding.
1887. Den tyske Fysiker Heinrich Hertz (1857-1894) paaviser ved sin Resonator, at der opstaar el. Bølger i Rummet ved Kondensatorudladninger (Gnister), og finder, at disse Bølgers Hastighed er lig med Lysets Hastighed (offentliggjort i 1888).
1887. C. H. L. Brown (Ørlikon i Schweiz) udfører en el. Kraftoverføring paa 50 HK over 7½ km fra Kriegsstetten til Solothurn med en samlet Virkningsgrad paa 75%.
1887. Den danske Fabrikant Hellesen opfinder sit Tørelement.
1887. Den schweiziske Ing. Thury's første Forsøg med højspændt Jævnstrøm med 2 Dynamoer i Serie, ikke over 2200 Volt, konstant Strøm 45 Amp. Senere op til 12000 Volt.
1888. Ganz & Co. i Budapest konstruerer den første brugbare Vekselstrømsmotor (Synkronmotor).
1888. Italieneren Ferraris og Kroateren Nicola Tesla (1856-1943) (i Amerika) opdager uafhængigt af hinanden det trefasede Drejefelt.
1888. Industriudstillingen i Tivoli oplyses af 88 Buelamper og 284 Kultraadsglødelamper, der fik Strøm fra ikke mindre end 14 Dynamoer.
1890. Haselwander, Doliwo-Dobrowolsky, samt Svenskeren Jonas Wenstrom (1855-1893) projekterer trefaset Kraftoverføring.
1890. Branly opfinder det efter ham benævnte Rør til Paavisning af el. Bølger.
1891. Den første større Overføring af el. Energi fra Lauffen til Frankfurt am Main, ca. 125 km, 4 mm Kobbertraad, 300 HK, ca. 25 kV, Nyttevirkning ca. 70 %.
1891. Den første trefasede Kommutatormotor opfindes af Gørges.
1891. Den danske Fysiker Poul la Cour (1846-1908) arbejder i Askov med Vindkraft til Fremstilling af Elektricitet (Kratostaten til Opnaaelse af jævn Hastighed).
1891. To-Wattmeter-Metoden til Maaling af trefaset Strøm patenteres af Aron.
1891. Sidst paa Aaret sættes Odense El.Værk i Drift med 2 x 110 Volt Jævnstrøm som den første offentlige Centralstation i Danmark.
1891-96. Den danske Marineingeniør Johannes P. Sørensen udfører ved Tyborøn vellykkede Forsøg med traadløs Telegrafi.
1892. Man begynder at anvende Kulbørster til Dynamoer i Stedet for Børster (Koste) af flettet Kobbertraad.
1892. Københavns første offentlige El.Værk (i Gothersgade-Adelgade Karreen) sættes i Drift 5/3 med 2 x 110 Volt Jævnstrøm.
1892. Stockholms første offentlige El.Værk i Brunkebergsgatan sættes i Drift 16/7 med 2 x 110 Volt Jævnstrøm.
1893. Th. B. Thrige (1866-1938) bygger sin første Elektromotor i Odense.
1893. Tyskeren Charles Proteus Steinmetz (1865-1923), der var Chefing. hos General Electric Co. i U.S.A, indfører Beregning af Vekselstrømsproblemer ved Hjælp af komplekse Tal.
1893. Svenskeren J. Wenström bygger en trefaset Kraftoverføring ved Grängesberg, 300 HK, 9,5 kV, 15 km, stadig i Drift.
1893. C. E. L. Brown (senere Brown, Boveri & Cie, Schweiz) opfinder Olieafbryderen for højspændt Vekselstrøm. Første Gang anvendt ved Anlægget Pardermo-Milano.
1894. Den tyske Prof. Wilh. Conrad Röntgen (1845-1923) gør Offentligheden bekendt med de af ham opdagede Straaler.
1895. Italieneren Guglielmo Marconi's (1874-1937) første Forsøg med traadløs Gnisttelegrafi. Aaret efter naas 6 à 7 km. Patent i 1896.
1895. Hollænderen H. A. Lorentz (1853-1928) opstiller sin Elektronteori, der blev Grundlaget for den moderne Atomforskning.
1895. Franskmanden Becqerel (1852-1908) opdager Radioaktivitet hos Uranforbindelser.
1896. Moore demonstrerer Vacuumlys i lange Rør.
1897. Der konstrueres i England Kultraadsglødelamper til 220 V.
1897. Akkumulatorsporvognen Kgs. Nytorv-Nørrebro i Drift 4/3.
1897. Wiechert og J. J. Thomsen godtgør, at Kathodestraaler maa betragtes som frie negative Joner.
1897. Den tyske Kemiker Walter Nernst (1864-1941) opfinder en el. Glødelampe med en Magnesiastift, som efter Opvarmning udsender et kraftigt hvidt Lys.
1897. H. Th. Simon opdager, at en elektrisk Lysbue kan anvendes som telefonisk Afsende- eller Modtageapparat.
1898. Den østrigske Kemiker Carl Auer von Welsbach (1858-1929) opfinder Osmium-Glødelampen.
1898. Den polske Fysiker Marie Curie (1867-1934) finder Grundstoffet Radium.
1899. Frederiksberg Sporveje gaar i Drift med 2 Luftledninger 550 Volt Jævnstrøm (i København først 1901-02).
1899. Den engelske Fysiker William Duddell (1872-1934) opdager den syngende Lysbue, men kunde ikke naa højere end 100 000 Perioder pr. Sek., hvilket ikke var tilstrækkeligt til traadløs Telefoni.
1900. Flammebuelampen med imprægnerede Kul opfindes af Tyskeren Bremer.
1900. De første snoede (verseilte) Højspændingskabler med imprægneret Papirisolation 10 kV fabrikeres.
1900-1907. oprettes en Del smaa El.Værker med Jævnstrøm til Forsyning af Landbruget og mindre Stationsbyer.
1901. Marconi's første traadløse Telegrafering over Atlanterhavet.
1902. Det første traadløse Telegram (Marconi's Gnistsystem) modtages i Kbhvn 12/5.
1902. Kaskadeomformeren patenteres af den danske Ing. J. L. la Cour og den norske Ing. Bragstad.
1902. Cooper Hewitt opfinder Kviksølvensretteren.
1902. Østre El. Værk i Kbh. gaar i Drift i Oktb. med 2 x 220 V og 550 V.
1902. Vestre El. Værk i Kbh. gaar over fra 2 x 110 til 2 x 220 V.
1902. Den danske Ing. Valdemar Poulsen (1869-1942) opfinder sin Buegenerator (med Lysbue i Brint og i et kraftigt magnetisk Jævnstrømsfelt) til Udsendelse af kontinuerlige Svingninger med en Frekvens paa omkring 1 Million eller mere. Herved muliggøres traadløs Telefoni.
1903. Siemens & Halske i Berlin opfinder en Glødelampe med Tantaltraad.
1903. Birkeland-Eyde's Metode (i Norge) til Iltning af Luftens Kvælstof.
1904. Aarhus faar elektriske Sporvogne.
1904. NESA's Skovshoved El.Værk i Drift, 10 kV. Danmarks første Oplandscentral.
1904. Gothersgade El. Værk gaar fra 2 x 110 V over til 2 x 220 V.
1904. De første el. Støvsugere i København.
1905. Thomas Alva Edison opfinder Jern-Nikkel-Alkali-Akkumulatoren.
1905. Vald. Poulsen telegraferer med sin Buegenerator over 3 km, Lyngby-Virum. Telefonerer traadløst med Mikrofon i Sendeantennen og en Krystalmodtager i Modtageantennen.
1906. G. A. Hagemann (1849-1916) opretter en Studieretning for Elektroingeniører ved Polyteknisk Læreanstalt.
1906. Thury idriftsætter et Kraftoverføringsanlæg fra Moûtier til Lyon med 50 à 58 kV Jævnstrøm, 75 Amp. konstant Strøm. Hver enkelt Dynamo har 6 à 10 kV paa Kommutatoren. Antallet af seriekoblede Dynamoer retter sig efter Belastningen. Anlægget er stadig i Drift.
1906. Westinghouse (U.S.A) anvender Wolfram til Glødelamper.
1906. Kviksølv-Kvarts-Lampen opfindes.
1906. I Januar udgaar det første Hold Elektroingeniører fra Polyteknisk Læreanstalt (Benzon, Holstein-Rathlou, Jacobsen, Linstow).
1907. Metaltraadslampen konstrueres nu for 220 V, 50 Lys.
1907. Vald. Poulsen telefonerer med sin Buegenerator fra Lyngby til København.
1907. de Forest opfinder gitterstyrede Rør til traadløs Telefoni.
1907. NESA indfører 3faset Strøm ved 10 kV til Forsyning af Hellerup m. m. med 380/220 Volt.
1907. Kbhvn. sætter et 3faset 6 kV Anlæg i Drift til Forsyning af Byens Yderdistrikter med 220/127 Volt.
1907. Den første Stærkstrømslov i Danmark af 19/4.
1911. General Electric Co (U.S.A) fremstiller Metaltraadslamper 220 V, 16 Lys, af trukken Wolframtraad.
1911. Odense faar el. Sporvogne.
1911. Den danske Atomforsker Niels Bohrs (f. 1885) epokegørende Doktorafhandling: »Studier over Metallernes Elektronteori«.
1912. Amerikaneren Langmuir fremstiller gasfyldte Glødelamper.
1912. Sporvejene i Kbhvn. og Frederiksberg gaar over til kun 1 Luftledning med Skinnerne som Returledning.
1913. Niels Bohr opdager Lovene for Sammenhængen mellem Læren om Lyset og Atomlæren.
1913. Nitralampen eller »Halvwattlampen« fremkommer med en spiralsnoet Wolframtraad i Kvælstofatmosfære.
1914. Vald. Poulsens Radiostation overtages af Staten.
1914. Glimlamper med Neonfyldning.
1914-1917. NESA udlejer 2000 el. Strygejern à 50 Øre pr. Kvartal for at faa Husmødrene interesseret i el. Strygning.
1915. NESA lægger sit første Søkabel (25 kV) under Øresund til Forbindelse med de sydsvenske Vandkraftanlæg.
1919. Glimlamper med en Blanding af Neon og Helium.
1920. H. C. Ørsted Værket i Kbhvn. tages i Drift 18/2 med 6 kV.
1921. Danmarks første Vandkraftelektricitetsværk, Gudenaacentralen i Drift 8/1.
1922. De offentlige danske Radioudsendelser begynder, fra Frihavnen 29/10, fra Lyngby 5/11.
1925. Staten overtager Radiofonien.
1925. NESA lægger det første Søkabel i Verden med 50 kV under Øresund.
1925. Første Neonbelysning i Kbhvn.
1927. DSB benytter for første Gang dieselelektriske Lokomotiver og Motorvogne, Begyndelsen til de senere »Lyntog«.
1928. Det første el. drevne Centralkøleanlæg i Beboelseskareer (C. F. Richsvej) tages i Brug 7/12.
1929. Lillerød forsynes som den første danske by med el. Køkkener i Stedet for den projekterede Gasforsyning.
1929. Den første store Beboelsesejendom i Kbhvn. med el. Kogeinstallation i samtlige Køkkener tages i Brug i Juni.
1932. Natriumdamplamper finder praktisk Anvendelse.
1933. Højtrykskviksølvlamper anvendes til Belysning.
1934. Første elektriske Bane (S-Tog) i Danmark i Drift mellem Kbhvn. og Klampenborg med 1500 V Jævnstrøm. (S-Togslinien til Holte først i Drift i 1935).
1935. Dobbeltspiral-Glødelamper. Indvendig Mattering. Højspændingsrør med indvendig, fluorescerende Belægning.
1939. Paa den schweiziske Landsudstilling i Zürich demonstrerer Brown Boveri & Co. for første Gang Kraftoverføring med 50 kV Jævnstrøm 500 kW, ensrettet fra trefaset Vekselstrøm ved Hjælp af gitterstyrede Kviksølvdampensrettere (Mutatorer) paa Vandkraftværket, derefter paa tilsvarende Maade tilbageført til trefaset Vekselstrøm, hvormed al Lys og Kraft paa Udstillingen drives.
1940. Lavspændingslysrør med indvendig, fluorescerende Belægning fremkommer.
[E. v. Holstein Rathlou: Stærkstrømselektroteknik, 1946]

Interne links til emner i dette opslag:

Eksterne links til emner i dette opslag:

Home