Home

Artikler
Robot
Netværk
Tele
Installationer
Lys
Komponenter
Elektronik
Cases
Håndværk
Elektroteknik
Historien
Af interesse
Diverse
Opslag
Billedopslag
FAQ
Video
Links
Om

Tilpasset søgning

Salmonsen - Foucault, Jean Bernard Léon

Dokument oprettet:23 Jul 2005
Senest ændret:24 Apr 2021

Salmonsens KonversationsleksikonFoucault, Jean Bernard Léon, fr. Fysiker, f. i Paris 18. Septbr 1819, d. 11. Febr 1868. F. begyndte sine Studier med Medicinen, men allerede 20 Aar gl tog han fat paa den nylig opfundne Fotografi, og snart efter begyndte han sammen med Fizeau en lang Række optiske Arbejder, saasom Sammenligning af Sollyset med det elektriske Lys o. a. Lyskilder, Varmestraalers Interferens, Interferens af Lysstraaler med stor Vejforskel og kromatisk Polarisation. 1849 beskrev han en elektromagnetisk Regulator for elektrisk Buelys. 1850 paaviste F., at Lysets Hastighed er større i Luft end i Vand; han benyttede herved en af ham selv efter et Vink af Arago udarbejdet Metode, der tillader at maale Hastigheden selv paa faa Meters Vejlængde. Forsøget afgjorde Striden mellem Bølgeteorien og Emissionsteorien til Fordel for den første. 1851 viste han ved sit Pendul i Pantheon i Paris, at Jorden drejer sig, og 1852 gav han et nyt Bevis ved Hjælp af Gyroskopet. 1855 paaviste han, at en Kobberskive bliver varm, naar den roterer mellem Polerne paa en stærk Magnet; i de flg. Aar arbejdede han bl. a. med Konstruktion af Kikkerter. 1862 maalte han ved sin Metode fra 1850 Lysets Hastighed og fandt en Værdi (298000 km i Sek.), fra hvilken nyere Maalinger kun har fjernet sig lidt. F. blev 1855 fys. Assistent ved Observatoriet i Paris, 1862 Medlem af Bureau des longitudes og 1865 af Paris-Akademiet.

[Salmonsens Konversationsleksikon, 1919]

Interne links til dette opslag: Eksterne links til dette opslag:


Home | Copyright © 2002-2025 Cubus | cubusadsldk@gmail.com