|
Salmonsen - Arago, Dominique Francois
Dokument oprettet: | 25 Jun 2008 | Senest ændret: | 24 Apr 2021 |
Arago, Dominique Francois, fr. Fysiker, Astronom og Politiker, f. 26. Febr 1786 i Estagel ved Perpignan, hvor hans Fader ejede et lille Jordgods, d. 2. Oktbr 1853 i Paris. Familien flyttede til Perpignan, hvor A. kastede sig over Studiet af Matematikken for at komme paa den polytekniske Skole i Paris og derved hurtig naa at blive Officer. Han blev optaget som Elev i denne Skole 1803, men 1805 blev han Sekretær ved Bureau des longitudes, og derved blev hans Løbebane foreløbig bestemt. Efter eget Ønske blev han 1806 sammen med Biot udsendt for at føre den store Gradmaaling, som Delambre og Méchain havde begyndt ved Dünkirchen, videre til Øen Formentera. Under mange Farer og Eventyr blandt de urolige Spaniere lykkedes det ham at naa Ekspeditionens Maal, idet han ved Triangulation fik Iviza og Majorca forbundne med Formentera og med Fastlandet. Medens han var paa Majorca, rejste Øens Beboere sig mod Napoleon, og Sommeren 1808 maatte A. flygte til Algier for at redde Livet. Herfra sejlede han med en Korsar ad Frankrig til; men Skibet blev taget af en sp. Krydser, og A. kom i sp. Fangenskab. Da Spanierne efter nogen Tids Forløb maatte udlevere Skibet, slap A. fri. Han havde næsten naaet Marseille, da Storm drev Skibet over til Afrika, og først 2. Juli 1809 kom han til Frankrig. Sine Optegnelser havde han imidlertid reddet, og Akademiet i Paris paaskønnede det udførte Arbejde ved i Septbr at optage ham som Medlem efter Lalande's Død. S. A. fulgte han Monge som Prof. i analytisk Geometri ved den polytekniske Skole, hvilken Stilling han opgav, efter at han 1830 var blevet Akademiets Sekretær efter Fourier. S. A. blev han Direktør for Observatoriet i Paris, og han begyndte tillige sin politiske Løbebane, idet han blev valgt ind i Kamret som Deputeret fra sin Fødeegn. Han sluttede sig til yderste Venstre og tog virksom Del i Julirevolutionen. 1848 blev han Medlem af den provisoriske Regering, Krigs- og Marineminister, og i Junidagene førte han Tropperne mod Barrikaderne. Men fra den Tid af var hans Kraft brudt; i Kamret, hvor han før havde været en frygtet Taler, holdt han sig tavs, og snart nødte en stærk Synssvækkelse ham til ogsaa at opgive sin optiske Arbejder. Han nægtede at aflægge Ed til Napoleon III, men beholdt dog Posten som Direktør for Observatoriet til sin Død.
A.'s første videnskabelige Arbejder staar i Forbindelse med hans astronomiske og geodætiske Virksomhed. I Forening med Biot maalte han for første Gang forsk. Luftarters Lysbrydning, ligesom de til Brug for Højdemaalinger med Barometret bestemte Luftens Vægtfylde i Forhold til Kvægsølvets. Senere studerede han især Lysets Interferens og Polarisation, hvorved han gjorde en Mængde Opdagelser, af hvilke maa nævnes den kromatiske Polarisation og Polarisationsplanets Drejning. Da Ørsted 1820 havde aabnet et helt nyt Omraade for Fysikken, vendte A. sig til dette og fandt, at Jern kan magnetiseres af den elektriske Strøm. Et Par Aar senere opdagede han, at en Magnetnaals Svingninger hurtig dæmpes, naar Naalen svinger over en Metalplade; han tydede vel ikke Fænomenet rigtig, men Iagttagelsen blev Faraday's Udgangspunkt ved Opdagelsen af Induktionen (1831). Antallet af A.'s astronomiske, geodætiske og meteorologiske Arbejder er meget betydeligt. – Fra 1809 redigerede han Annales de physique et de chimie, og som Medlem af Længdebureauet deltog han i Redaktionen af dets Annuaire og Connaissance de temps. Hans Astronomie populaire (Paris 1834-35, 4 Bd) var Frugten af en Række populære Foredrag, som han i en lang Aarrække holdt ved Observatoriet. I den populære Fremstilling var han en Mester, og den Række Biografier over afdøde Medlemmer af Akademiet, han har skrevet, betragtes som Mønstre baade i Form og Indhold. (Litt.: Barral, Oeuvres complètes de Francois Arago [Paris 1854-62, 17 Bd]. Første Bind indeholder en Skildring af A. og hans videnskabelige Virksomhed ved hans mangeaarige Ven Alexander von Humboldt, samt en ufuldendt Selvbiografi af A.).
 D. F. Arago.
[Salmonsens Konversationsleksikon, 1915]
Interne links til dette opslag:
Eksterne links til dette opslag:
Home |
| |
Copyright © 2002-2025 Cubus | cubusadsldk@gmail.com |
|