Salmonsen - absolut Maal

absolut Maal. Enhver rent fysisk Størrelse kan, naar den er tilstrækkelig kendt, maales ved Hjælp af det saakaldte absolutte Maalsystem, ogsaa kaldet Centimeter-Gram-Sekund-Systemet (C.-G.-S.-Systemet), der i de senere Aar næsten udelukkende anvendes ved videnskabelige, fys. Maalinger og tillige har faaet stor praktisk Bet. som Grundlag for Elektroteknikkens Maalsystem. At Systemet er absolut, vil kun sige, at det er gjort muligst uafhængigt af Vilkaarlighed og Tilfældighed, idet kun Enhederne for Længde (cm), Masse (gr, d. v. s. et Gramlod) og Tid (Sek.) er valgte vilkaarlig, medens alle andre Enheder er afledede af disse tre. Enhed for Areal bliver saaledes en Kvadratcentimeter og for Volumen en Kubikcentimeter. Enhed for Hastighed er den Hastighed, et Legeme har, naar det bevæger sig 1 cm i Sek. Enhed for Kraft er den kraft, som, naar den i 1 Sek. virker paa et Legeme, der vejer 1 gr, meddeler det Enhed af Hastighed. Kraftenheden kaldes 1 Dyn. Den Kraft, hvormed et Legeme søger ned mod Jorden, kaldes dets Vægt; Vægten af en bestemt Masse, f. Eks. et Gramlod, bruges i det daglige Liv som Kraftenhed, men egner sig ikke til Enhed i et videnskabeligt System, da den ikke har samme Størrelse overalt paa Jorden. I Mellemeuropa er Vægten af 1 gr omtrent 981 Dyn, eftersom dets Vægt ved uhindret at virke paa det i 1 Sek. meddeler det 981 Hastighedsenheder (smlg. Acceleration). Enhed for Arbejde kaldes en Erg; den er det Arbejde, man udfører naar man virker med Kraften 1 Dyn paa et Legeme, medens dette flytter sig 1 cm i Kraftens Retning. Enhed for Energi (arbejdsevne) er ligeledes en Erg. Da Varme er en Energiform, kan man udtrykke Varmemængder i Erg, men man maaler dem sædvanlig i Kalorier (s. d.). En Kalorie (cal.) er den Varmemængde, som udfordres til at opvarme 1 gr Vand 1° C; den er omtrent 42 Mill. Erg. Den praktiske Enhed for Arbejdshastighed kaldes en Watt. En Maskines Arbejdshastighed er en Watt, naar den hvert Sek. udfører Arbejdet 10 Mill. Erg. En Hestekraft regnes gerne lig 736 Watt, men medens en Hestekraft (75 Kilogrammeter i Sek.) har noget forsk. Værdi paa forsk. Breddegrader, fordi Jorden ikke tiltrækker et kg lige stærkt overalt, er en Watt ens alle Vegne. Enhed for Mængde af fri Elektricitet ell. Magnetisme er den mængde, som, koncentreret i et Punkt, frastøder en lige saa stor Mængde af samme Art i 1 cm's Afstand med Kraften 1 Dyn. Om de øvrige elektriske og magnetiske Enheder se Elektricitet og Magnetisme. Det absolutte Maalsystems Værdi ligger især deri, at det tillader en let og sikker Sammenligning mellem forsk. Arter af Størrelser, f. Eks mellem mek. og elektriske. Det er, i en noget anden Form end den nu brugelige, indført af Gauss.

[Salmonsens Konversationsleksikon, 1915]

• Opslag, Salmonsens Konversationsleksikon
• Salmonsen - elektriske Maaleenheder
• Salmonsen - metrisk Maal
• Hvordan regnes fra kubikcentimeter til kubikmeter?

• Salmonsens konversationsleksikon [Project Runeberg]
•