Salmonsen - Elektroteknik

Elektroteknik, Elektricitetens Anvendelse i Teknikken og Læren herom, har sine Rødder i Beg. og Midten af forrige Aarh. Det er for allerstørste Delen Anvendelsen af den elektriske Strøm, og de ældste Former er Galvanoplastik, Buelys og Telegrafi. Skulde man sætte noget Tidspunkt for Begyndelsen af E. i moderne Forstand, maatte det blive Aaret 1881, da der i Paris afholdtes en international elektrisk Udstilling, hvor man foruden Buelys tillige saa Edison's elektriske Glødelampe og et Utal af Dynamoer for Jævnstrøm, og som i mange Tilfælde gav betydningsfulde Impulser til Dynamobygningens Udvikling. I 1880'erne og 1890'erne undergaar den elektriske Belysning i Byerne en rivende Udvikling. Omkr. 1885 fremkom de første Vekselstrømstransformatorer. 1888 fremsatte Ferrari Teorien om det magnetiske Drejefelt, og c. 1890 fremkom det siden saa overordentlig meget anvendte 3-fasede System for Vekselstrøm. I 1890'erne og Beg. af dette Aarh. opstod de elektriske Sporveje. I dette Aarh. falder den rivende Udvikling af Højspændingsanlæg, dels i store Byer, dels til Kraftoverføring paa lange Afstande. Saavel ved jævnstrøm som ved den 3-fasede Vekselstrøm har Anvendelsen af Motorer til de forskelligste Formaal faaet en overordentlig stor Udbredelse i den lille Industri, i Landbruget, i Fabrikker og til specielle Formaal, saasom Elevatorer og Kraner. Elektriske Lamper har i de sidste 10 Aar befundet sig i en rivende Udvikling (Metaltraadslamper, Metaltraadslamper med Kvælstofffylding). Elektrisk Varme anvendes dels som Luksusopvarmning, dels til Strygejern o. l. og Loddekolber. Elektrisk Varme anvendes desuden til Svejsning og i Elektrometallurgien til Udvinding af Jern. Man er her ved Grænseomraader, hvor Hovedsagen (Metalfremstillingen) ligger uden for E., medens de dertil nødvendige Maskiner og Apparater falder inden for E. Noget lgn. gælder den elektriske Udvinding af Luftens Kvælstof, hvor dog de elektriske Anlæg med tilhørende Kraftanlæg udgør en betydelig Del af det hele.

Den Del af E., som væsentlig angaar Fremstillingen af elektrisk Energi, dens Fordeling og dens Anvendelse, navnlig til Lys og Kraft, kaldes i Reglen Stærkstrømselektroteknikken i Modsætning til den Del af E., som væsentlig angaar Telegrafi, Telefoni og elektrisk Jernbanesignalvæsen, der sædvanlig kaldes Svagstrømselektroteknik.

I Stærkstrømsanlæg anvendes dog ogsaa Indretninger, der nærmest hører under Svagstrømsteknikken, f. Eks. Trykknapstyring ved Elevatorer og elektrisk Fjernstyring af Afbrydere og Regulerapparater i Elektricitetsværker, ligesom der ogsaa i Svagstrømsanlæg anvendes Stærkstrømsindretninger i Telefoncentraler, f. Eks Omformermaskineri og Akkumulatorbatteri til Mikrofonstrøm.

Den traadløse Telegrafering henregnes sædvanlig til Svagstrømsteknikken, endskønt den i Afsenderapparaterne anvender Strømme og Spænding af Størrelse som i store elektriske Centraler. Til Svagstrøm henregnes i Reglen ogsaa galvaniske Elementer, til Stærkstrøm henregnes Akkumulatorer. Elektriske Kabelfabrikker fabrikerer i Reglen baade Stærkstrøms- og Svagstrømskabler og Ledninger.

Det centrale i Stærkstrømselektroteknikken som Undervisningsfag er Læren om de elektriske Maskiner. Denne bygger paa de fundamentale Love om Elektromagnetisme og magnetisk Induktion, men benytter i øvrigt specielle Metoder og Fremgangsmaader. For Jævnstrømsmaskinernes Vedk. skal navnlig fremhæves den af Brødrene Hopkinson (Phil. Transactions I 331, 1886) givne Teori til Beregning af den magnetiske Kreds. For Ankerbeklingens Vedk. Arnold's Teori (»Die Ankerwickelung der Gleichstromdynamomaschinen« [Berlin 1891] og senere i Arnold's Lærebøger). Ved Behandling af Vekselstrømsproblemer dominerer Benyttelsen af Vektordiagrammer, som paa en saa overraskende simpel Maade kan give et klart Billede af selv ret indviklede Problemer, f. Eks. Heyland's Diagram for den asynkrone Motor.

Jævnsides med en til de mindste Enkeltheder gennemarbejdet Teori er i E. gaaet en tilsvarende Udvikling af Maaleapparater og Maalemetoder, og ligesom Prøvestuen i Fabrikkerne danner et værdifuldt Korrektiv til Beregnings- og Konstruktionsstuen er det elektrotekniske Laboratorium ved den elektrotekniske Undervisning det Sted, hvor de teoretiske Begreber omsættes til Virkelighed. - Foruden i Læren om elektriske Maskiner spiller den teoretiske Behandling ogsaa en dominerende Rolle paa mange andre Omraader af E. Ved Behandling af Højspændingsteknikkens Problemer er Elektrostatikken atter kommet til Ære og Værdighed. Ved Telefonering paa meget lange Afstande har Teorien været af afgørende Bet. for de store Fremskridt, som de senere Aar har at opvise.

Den elektrotekniske Litt. er meget stor og ofte stærkt specialiseret. En ret omfattende Haandbog paa Dansk er »Stærkstrømselektroteknik« af E. v. Holstein-Rathlou, nærmest beregnet til Brug ved Eksamen for Installatører. Paa Svagstrømsomraadet findes paa Dansk P. O. Pedersen: »Telefonledningernes Teori«.

[Salmonsens Konversationsleksikon, 1918]

• Opslag, Salmonsens Konversationsleksikon
• Stærkstrømselektroteknik, 1914-16

• Salmonsens konversationsleksikon [Project Runeberg]
•