Home

Artikler
Robot
Netværk
Tele
Installationer
Lys
Komponenter
Elektronik
Cases
Håndværk
Elektroteknik
Historien
Af interesse
Diverse
Opslag
Billedopslag
FAQ
Video
Links
Om

Tilpasset søgning

Salmonsen - Akkumulatorer

Dokument oprettet:6 Apr 2005
Senest ændret:24 Apr 2021

Salmonsens KonversationsleksikonAkkumulatorer, 1) (hydrauliske) er Samlere for Trykvand i hydrauliske Kraftoverføringsanlæg, og tjener til at udligne Forskellene mellem Trykvandspumpernes Ydelse og Arbejdsmaskinernes Forbrug; se i øvrigt Hydraulisk Kraftoverføring.

2) (elektriske) er et elektrokemisk Apparat, som ved Ladning modtager elektrisk Energi og ved Udladning afgiver elektrisk Energi. Det er ikke ligefrem Elektriciteten, der opsamles, men der er til Ladningen knyttet kemiske Omdannelser, som ved Udladningen gaar tilbage igen. Den opsamlede Energi er følgelig til Stede som kem. Energi. Den almindeligst anvendte A. er Blyakkumulatoren, som i sin simpleste Form bestaar af to Blyplader, nedsatte i et Glas med fortyndet Svovlsyre, hvilket dog først bliver til en brugelig A., naar Pladerne er »formerede«. Den første egl. A. fremstilledes af Planté (1859). Planté »formerede« Pladerne ved langsomme Ladninger og Udladninger i svag Svovlsyreopløsning; derved bliver den positive Plades Overflade indtil en vis Dybde omdannet til aktiv Masse, der, naar Pladen er opladet, i det væsentlige bestaar af Blyoverilte. Naar de samme Processer gentages med modsat Strømretning, vil ogsaa den anden Plade blive formeret. Naar Pladerne derefter benyttes normalt, vil i opladet Tilstand den positive Plades aktive Masse i det væsentlige bestaa af Blyoverilte, medens den negative Plades aktive Masse bestaar af Blysvamp. Ved Udladning omdannes efterhaanden den aktive Masse af begge Plader til Blysulfat. Til Sulfatdannelsen forbruges noget af Svovlsyren, hvis Koncentration derfor falder under Udladning. Ved Ladning gaar alle Processer den modsatte Vej, Syrekoncentrationen stiger, og Sulfatet i begge Plader omdannes, i den positive Plade til Blyoverilte, i den negative Plade til Blysvamp. Den positive Plade er da meget mørk, næsten sort, den negative Plade lysegraa.

Plader af væsentlig samme Slags som Planté's anvendes endnu, men man giver dem en stor Overflade, idet man f. Eks. støber dem med en Mængde fine Ribber paa Højkant (Fig. 1). Saadanne Plader kaldes Overfladeplader. Formeringsprocessen foregaar nu ved en enkelt Opladning, idet der til Syreopløsningen sættes visse Kemikalier. Fig. 2 viser en moderne Overfladeplade.

Fig. 1. Udsnit af en Overfladeplade.
Fig. 1.
Udsnit af en Overfladeplade.


1880 fik Faure den Idé i Stedet for »formerede« Plader at anvende rene Blyplader belagte med et Lag af passende Blyforbindelser. Dette var Beg. til den anden Hovedtype af Plader, fyldte Plader ell. Masseplader. En moderne Masseplade ses paa Fig. 3. Den bestaar af et Skelet af Blyribber, hvori er indsat firkantede Briketter af en Masse bestaaende af Blyforbindelser sammenholdt ved et ell. andet Bindemiddel. Pladen, Fig 3, har 64 saadanne Briketter, hver c. 4 cm X 4 cm. Yderst er Briketterne dækkede med en tynd perforeret Blyplade. Hyppigt benytter man Overfladeplader som positive Plader, og Masseplader som negative Plader. Man kan ogsaa anvende enten Overfladeplader alene ell. Masseplader alene til begge Polariteter.

Fig. 2. Positiv Overfladeplade. Fig. 3. Negativ Masseplade.
Fig. 2.
Positiv Overfladeplade.
Fig. 3.
Negativ Masseplade.


I en enkelt Akkumulatorcelle er der mindst 1 positiv og 2 negative Plader. Fig. 4 viser en saadan mindre Celle. I Regelen er der fl. afvekslende positive og negative Plader. Alle positive for sig og alle negative for sig er da indbyrdes forbundne ved en Blyskinne. Medens smaa Celler i Regelen har Glasbeholdere, er store Celler anbragte i blybeslaaede Trækasser. Fig. 5 viser en saadan stor Celle. Den har 25 positive og 26 negative Plader, Pladestørrelse 50 cm X 50 cm. Cellens hele Vægt er c. 2000 kg. Den kan give 2500 Amp. i 3 Timer. Dens Kapacitet er altsaa 7500 Ampèretimer.

Fig. 4. Lille Akkumulatorcelle.
Fig. 4.
Lille Akkumulatorcelle.


En enkelt Akkumulatorcelle giver en Spænding af c. 2 Volt. Ved Ladning med fuld Strøm stiger Spændingen til c. 2,7 Volt. Ved Udladning med fuld Strøm er det tilladt at lade Spændingen gaa ned til 1,85 Volt.

I elektriske Centraler med Jævnstrøm benyttes i udstrakt Grad store Akkumulatorbatterier. I Lyscentraler anvendes de til Udjævning af den Døgnet rundt varierende Belastning, idet man oplader dem om Dagen, naar Forbruget er størst. Derved bliver Udnyttelsen af Maskinanlægget mere økonomisk. Da Cellernes Spænding som nævnt ændrer sig med Ladetilstanden, maa man variere Antallet af Celler i Strømkredsen for at kunne holde den hele Spænding konstant. Dette udfører man ved Hjælp af en saakaldt Celleskifter med tilhørende Celleskifterledninger. I Centraler til Drift af Sporveje ell. Baner anvendes Akkumulatorer paa en væsentlig anden Maade som Pufferbatteri til Udjævning af den fra det ene Øjeblik til det andet varierende Belastninger. Man kan opnaa, at Maskinernes Belastning kun varierer forholdsvis, medens Batteriet automatisk snart lades, snart udlades. Pufferbatterier kunne ganske simpelt uden Anvendelse af Celleskifter være forbundne parallelt med Dynamoen. Ofte er der dog i Batterikredsen indskudt en Hjælpedynmo med Differentialmagnetisering, hvis Spænding snart adderer sig til snart subtraherer sig fra Batterispændingen.

Fig. 5. Stor Akkumulatorcelle.
Fig. 5.
Stor Akkumulatorcelle.


Stationære A. er forholdsvis tunge, da de derved bliver holdbare, medens den større Vægt ikke spiller nogen synderlig Rolle. En stationær A. giver for hver fuldstændig Udladning eksempelvis 8 Watt-Timer for hvert kg Totalvægt. Varigheden kan eksempelvis sættes til 10 Aar.

Transportable A. anvendes eksempelvis til Undervandsbaade, Togbelysning, til Belysning og Start af Automobiler, til Drivkraft for Automobildrosker, Sygevogne og Postvogne, i enkelte Tilfælde ogsaa til Banedrift. Transportable A. gøres ofte væsentlig lettere end stationære, men bliver da mindre holdbare. Eksempelvis anvendes til Undervandsbaade A., der giver 15-20 Watt-Timer pr. kg. Den praktisk mulige Grænse ligger ved 30 Watt-Timer pr. kg Totalvægt.

H. J. Hannover anvender til Fabrikation af Akkumulatorplader porøst Bly, fremstillet ved Udslyngning af den ikke størknede Del af en smeltet Legering, der er saa vidt afkølet, at en Del er størknet som en sammenhængende krystallinsk Masse. Se Poremetal.

Plader af Edisonakkumulator.
Fig. 6. Negativ.
Fig. 7. Positiv
Plader af Edisonakkumulator.


Den alkaliske A. Edison fabrikerer A., der som Elektroder anvender Jern og Nikkel og som Vædske anvender en Opløsning af kalihydrat i Vand. Fig. 6 viser en negativ Plade. Den bestaar af 24 smaa Kapsler af fintperforeret Jern, fyldt med en Blanding af Jernoxyd og Kviksølvoxyd. Kapslerne er indfattede i en Jernplade med Udskæring til hver Kapsel. Fig. 7 viser en positiv Plade, som er sammensat af Rør, der hver for sig er vundet af en spiralformig perforeret Jernstrimmel og fyldt med Nikkelhydrat og tynde Nikkelspaaner. Ved Ladning og Udladning er den fri Kalihydratmængde uforandret, hvorfor kun meget lidt Vædske er nødvendig. Fig. 8 viser det Ydre af en Edison-Celle. Beholderen er af forniklet Jernblik. Indvendig er der afvekslende positive og negative Plader, adskilte fra hinanden ved perforerede Ebonitskiver. Foroven ses to Klemmeskruer med Ebonitisolation og en med Laag dækket Aabning til Paafyldning af Vædske og til Passage for Luft udviklet ved Overladning. Edison-Cellen giver ved Udladning en Spænding mellem 1,4 og 1,0 Volt. I Middel kan sættes 1,2 Volt. Ved Ladning er Spændingen c. 1,6-1,8 Volt pr. Celle.

Fig. 8. Edisonakkumulator.
Fig. 8.
Edisonakkumulator.


Vægten er forholdsvis ringe, idet man ved en enkelt Udladning faar c. 20 Watt-Timer pr. kg Totalvægt. Edison-Akkumulatoren siges at være mere robust og at være mindre udsat for at tage Skade ved Mishandling end Blyakkumulatorer. Den anvendes nærmest til transportabelt Brug.

[Salmonsens Konversationsleksikon, 1915]


Interne links til dette opslag: Eksterne links til dette opslag:


Home | Copyright © 2002-2025 Cubus | cubusadsldk@gmail.com