Home

Artikler
Netværk
Tele
Installationer
Lys
Komponenter
Elektronik
Cases
Håndværk
Elektroteknik
Historien
Af interesse
Diverse
Opslag
Billedopslag
FAQ
Video
Links
Om

Tilpasset søgning

Momentformlen

Dokument oprettet:25 Mar 2007
Senest ændret:25 Mar 2017

Slår man op i et katalog over fx asynkrone kortslutningsmotorer, vil man opdage, at der er en bestemt sammenhæng mellem de opgivne data for motorens afgivne effekt P2, den nominelle omdrejningshastighed n og motorakslens drejnings­moment M.

Momentformlen

Sammenhængen mellem de omtalte størrelser er som følger:
Motorakslens afgivne effekt P2 [W] er lig med produktet af drejningsmomentet M [Nm] og det nominelle omdrejningstal n [min-1] divideret med tallet 9,55.


Data over nogle ABB motorer
Uddrag af en tabel med data over nogle motorer. Produktet af TN i Nm og Speed i r/min divideret med 9,55 er lig med motorakslens afgivne effekt (Output).


De øvrige størrelser i formlen isoleres:

Hvorfor indgår tallet 9,55 i formlen?
Tallet 9,55 er en faktor der fremkommer på baggrund af at tænke motoromdrejninger pr minut frem for SI-enheden radianer pr sekund.

Arbejdet, der udføres af en maskine med en roterende aksel med konstant moment, kan udregnes som følger:
Arbejde (work) er lig med produktet af drejningsmoment og tilbagelagt vinkel målt i radianer.
Arbejdet W [J] er lig med produktet af drejningsmoment M [Nm] og tilbagelagt vinkel θ [rad].

Motorakslens effekt (arbejdshastigheden) er lig med udført arbejde pr tid.
Afgiven effekt er lig med produktet af drejningsmoment og vinkelhastighed.
Den afgivne effekt P2 [W] er lig med produktet af drejningsmoment M [Nm] og vinkelhastighed ω [rad/s].

En hel omdrejning svarer til 2π radianer og der går 60 sekunder på et minut. Der fremkommer altså følgende faktor i momentformlen når motorakslens omdrejninger indsættes i omdrejninger pr minut n, frem for radianer pr sekund ω:
Omregningsfaktor fra omdrejninger pr minut til radianer pr sekund.
Udregning af drejningsmoment ud fra oplysninger på motormærkeplade
Nedenfor ses en mærkeplade fra en Dahlander motor, en motor, der karakteriseres ved at kunne kobles i to hastig­heder. Dahlander motoren findes i to varianter, én med nogenlunde det samme drejningsmoment i begge hastigheder og én med et større drejningsmoment i den høje hastighed (ventilatormoment).


Thrige-Titan Dahlander motor
Ud fra oplysningerne på mærkepladen om omdrej­ningshastigheder (1400 og 700 r/min) og afgiven akseleffekt i hver hastig­hed (370 og 70 W), kan det regnes ud, at drejningsmomentet i høj hastighed er på 2,5 Nm, mens det i lav hastighed kun er på 0,96 Nm. Der er tale om en Dahlander motor med venti­latormoment.


Moment ved afvigende spænding

Størrelserne i momentformlen gælder ved nominel spænding. Hvad hvis den påtrykte spænding afviger fra den nomi­nelle værdi, fx pga spændingsfald?

Drejningsmomentet ændres med kvadratet på spændingen. Sammenhængen udtrykkes ved nedenstående formel.

Det kvadrerede forhold mellem den nominelle spænding Un og den påtrykte spænding U2 er lig med forholdet mellem det nominelle drejningsmoment Mn og det afgivne drejningsmoment M2.

Det afgivne drejningsmoment M2 isoleres i formlen:

Hvor stort er en motors drejningsmoment i stjernekoblingen ved Y/Δ start?
I stjernekoblingen påtrykkes i et 3×400/230 V system en spænding over den enkelte vikling på kun 230 V mod de nominelle 400 V.
Det afgivne drejningsmoment M2 er således i stjernekoblingen kun en tredjedel af, hvad det er i trekantkoblingen.
Hvor meget forøges drejningsmomentet på en motor, der tilsluttes 3×400 V, men som nominelt skal tilsluttes 3×380 V?
At gå fra 380 V til 400 V svarer til en spændingsforøgelse på ca 5,3 %.
Det afgivne drejningsmoment M2 forøges med 10,8 % i forhold til det nominelle drejningsmoment Mn.


Interne links til emner i dette opslag: Eksterne links til emner i dette opslag:


Home | Copyright © 2002-2017 Cubus | cubusadsldk@gmail.com