|
|||||||||||||||||||||||||||
|
Lokalnetværk med IPX/SPX og NetBEUI
TCP/IP er den protokol (sprog), der anvendes til kommunikation over internettet. Protokollen bruges også gerne til lokalnetværket. Der er imidlertid situationer, hvor det kan være praktisk eller nødvendigt også at anvende en af de andre umiddelbart tilgængelige protokoller som NetBEUI eller IPX/SPX. Artiklen tager udgangspunkt i et Windows-miljø og forklarer, hvornår og hvorfor det kan være fordelagtigt at kommunikere med TCP/IP mod internettet og andre protokoller inden for det lokale netværk.
Hvorfor andre protokoller på lokalnetværket?Et ønske om, at kun nogle enkelte maskiner på det lokale netværk har adgang til internettet samtidig med, at maskinerne indbyrdes kan kommunikere uhindret, kan sagtens lade sig gøre. Problemstillingen kan løses ved at installere IPX/SPX eller NetBEUI på samtlige maskiner til at ekspedere den lokale trafik. Herudover inkluderes TCP/IP-protokollen på de computere, der skal have adgang ud af huset.Det kan også nævnes, at nogle (ældre) PC-spil gør anvendelse af IPX/SPX-protokollen, når der skal spilles mod andre gennem lokalnetværket. En anden problemstilling, der bliver beskrevet mere i detaljer, er tilfældet, hvor ens maskin-adressering er baseret på et antal dynamiske IP-adresser fra internetudbyderens DHCP-server. Af uransagelige grunde kan man risikere, at der uddeles et antal adresser til den enkelte kunde, som ikke ligger inden for samme netværksdel af de net, som udbyderen råder over. Det har ingen betydning for surferens internetadgang, men det har en kedelig konsekvens for den lokale trafik. For at forstå problemstillingen er det nødvendigt at vide noget om sammenhængen mellem IP-adresser og undernetmasker. IP-adresser og undernetmaskerHvad man ikke umiddelbart kan se ud af en IP-adresse som fx212.242.53.189 er, at den er sammensat af en netværksdel (identifikation af det enkelte netværk), og en hostdel (identifikation af den enkelte maskine). For at et antal computere, der er koblet sammen via en hub eller en switch, skal kunne kommunikere sammen via TCP/IP, er det afgørende, at netværksdelen på de enkelte computeres IP-adresser er enslydende. Hostdelen skal herudover naturligvis være unik for hver enkelt computer i det enkelte net.
Der er den sammenhæng mellem IP-adresser og undernetmasker (også kaldet subnet mask), at undernetmasken indeholder nøglen til åbenbaring af, hvad netværksdel og hostdel i en given IP-adresse er. For at anskueliggøre det, hjælper det at omsætte undernetmasken til det binære talsystem.
Et dejligt nemt eksempel er et lokalt netværk tildelt et privat adresserum fra
Alle 1-tallerne i undernetmasken signalerer netværksdelen, mens nullerne svarer til hostdelen. Så simpelt er det. Ved også at omsætte den samhørende IP-adresse til det binære talsystem, kan man på overskuelig vis udrede netværksdel, henholdsvis hostdel i decimalt format i IP-adressen. I dette eksempel er det dog umiddelbart indlysende, at netværksdelen udgøres af de første 24 bits og er lig 192.168.0 , samt at hostdelen udgøres af de sidste 8 bits og ligger i intervallet 0-255 . Skulle man i dette lokalnetværk finde på at navngive en enkelt maskine 192.168.1.x med masken 255.255.255.0 går det galt. To forskellige netværksdele (192.168.0 samt 192.168.1 ) dur ikke, hvis maskinerne skal kunne kommunikere sammen via TCP/IP gennem en hub/switch (det er derimod en router, der anvendes for at binde forskellige netværk sammen).
Lokaltrafik og forskellige subnetOvenstående gennemgang af en IP-adresses opbygning af en netværksdel og en hostdel, giver et billede af, hvad det er der kan gå galt med hensyn til den lokale netværkstrafik, når maskinparkens adressering er baseret på DHCP-uddelte adresser fra internetudbyder. Der er nemlig stor risiko for, at de IP-adresser man dynamisk tildeles, ikke har en identisk netværksdel (ikke ligger inden for samme subnet, som det også kaldes). Det betyder ikke, at der ikke kan etableres forbindelse mellem 2 lokale computere med TCP/IP, men det betyder, at trafikken skal en tur gennem internettet for at nå sin destination. Det kedelige ved dette er, at hastigheden bliver kraftigt reduceret. Det 100 Mbit/s hjemmenetværk, man måske har lavet sig, keder sig bravt, mens upload-hastigheden på internetforbindelsen er belastet til bristepunktet. Desværre ligger hastigheden måske helt nede på omkring 128 kbit/s, som er en meget udbredt upload-hastighed på ADSL. Den overflytning af en stor fil, der lige skulle fra den ene maskine til den anden i løbet af nogle minutter, vil nu tidsmæssigt skulle måles i timer samtidig med at internetforbindelsen bliver stort set ubrugelig i det samme tidsrum pga den store belastning.Et praktisk eksempelMed kommandoenipconfig , i en dos- eller kommando-prompt, kan man i Windows få oplyst den aktuelle IP-adresse og undernetmaske. Med dynamisk tildelte IP-adresser til 2 maskiner fra en udbyders DHCP-server kunne resultatet fx se således ud:
Det andet man bemærker er, at IP-adresserne er vidt forskellige, så selvom undernetmaskerne havde været ens, ville der stadig have været tale om adresser tilhørende forskellige netværk og konklusionen er den samme. Installation af IPX/SPX og NetBEUIUmiddelbart kan man forestille sig 3 løsninger på problemet med, at den lokale trafik går indenom internetudbyderen pga uhomogene IP-adresser:
Mange veje fører til Rom og mange forskellige klik kan føre til netværksindstillingernes hellige gemakker. Gå fx via kontrolpanel. Under netværkskonfiguration skal der tilføjes den ene, den anden eller begge nævnte protokoller. Netværk bestående af en blanding af de forskellige Windows-udgaver kan være en drilagtig affære at få til at spille, så man må somme tider eksperimentere sig frem til en velfungerende løsning. Særlig drilagtigt kan det være med nogle af de mere sikkerhedsorienterede styresystemer som Win2000 og WinXP. Drilagtigheden kommer dog nok oftest som følge af manglende overblik over de forskellige detaljer i at få fildeling op at køre. Typiske fejl er fx at have glemt overhovedet at dele noget på den computer man ønsker at tilgå fra lokalnetværkets øvrige computere. I mange tilfælde er det også nødvendigt, at den enkelte bruger med logon-navn og password er oprettet på samtlige maskiner.
Interne links til emner i denne artikel: Eksterne links til emner i denne artikel:
|