Home
Artikler
Robot
Netværk
Tele
Installationer
Lys
Komponenter
Elektronik
Cases
Håndværk
Elektroteknik
Historien
Af interesse
Diverse
Opslag
Billedopslag
FAQ
Video
Links
Om
Tilpasset søgning

Flere IP-adresser til samme netkort

Dokument oprettet:5 Okt 2002
Senest ændret:24 Apr 2021
Forfatter:Cubus

Flere IP-adresser på samme netkortArtiklen tager udgangspunkt i Windows 98, 2000 samt XP og forklarer, hvordan man tildeler flere IP-adresser til samme netkort. Typisk mangler der en mulighed for at udføre operationen i en brugervenlig dialogboks. Det gælder i særdeleshed, hvis den ene IP skal modtages via DHCP. Derfor laves de nødvendige ændringer direkte i registreringsdatabasen.

Bevæggrunde

Der kan være forskellige motiver til at tildele flere IP-adresser til samme netkort. En af de rigtig gode grunde er, hvis man baserer et lokalt netværk på dynamiske IP-adresser fra en internetudbyder. Der er nemlig risiko for, at disse IP-adresser tilhører forskellige netværkssegmenter. Det betyder i praksis, at en evt lokal trafik skal en tur gennem internettet før der nås fra den ene maskine til den anden. Hvori problemet ligger, er grundigt beskrevet i følgende artikel (der også anviser en alternativ løsning på samme problem): Lokalnetværk med IPX/SPX og NetBEUI.

Vil man bruge løsningen i denne artikel udvælges de ekstra IP-adresser fra de reserverede adresser til private netværk. Det kunne fx være nogle adresser fra 192.168.0.1 til 192.168.0.254 med undernetmasken 255.255.255.0.

Servere, der hoster mere end et enkelt website, er et andet eksempel, hvor der kan være brug for tildeling af flere IP-adresser til et enkelt netkort.

Endelig kan nævnes serverdrift bag en prekonfigureret router, som man ikke umiddelbart har adgang til selv at ændre. Mail-serveren kan fx være tiltænkt IP-adressen 192.168.1.2 mens web-serveren er tildelt 192.168.1.3 i routerens konfiguration. Hvis man ønsker begge disse serverfunktioner hostet på samme maskine kunne opgaven løses ved tildeling af begge adresser til maskinens netkort.

Vejledning til Windows 98

I Win98 skal der pilles i registreringsdatabasen, hvad enten der udelukkende er brug for flere faste IP-adresser, eller en enkelt af dem skal modtages dynamisk via DHCP.

Indledende manøvrer

Det er ikke umiddelbart entydigt, hvor i registreringsdatabasen, der skal foretages ændringer. Derfor er det praktisk at starte med at tildele netkortet en fast IP-adresse, som herefter lokaliseres i registreringsdatabasen. I dette eksempel tildeles netkortet 172.16.0.254.


Der tildeles en fast IP-adresse til netkortet for at lokalisere, hvor i registreringsdatabasen tilføjelserne skal indskrives.
For at kunne lokalisere præcist, hvor i registreringsdata­basen der skal foretages ændringer, gives netkortet en fast adresse til at starte med.


Efter en genstart åbnes registreringsdatabasen ved at skrive regedit i Kør... under startmenuen. Nøglen NetTrans skal findes. Stien er følgende:

HKEY_LOCAL_MACHINE\System\­CurrentControlSet\Services\Class\NetTrans\
Der kan findes en eller flere undernøgler til NetTrans (disse nøgler er navngivet 0000, 0001 og lignende). Ved at markere undernøglerne en efter en, kan det bestemmes, hvilken der skal anvendes til indtastning af yderligere IP-adresser. I dette tilfælde kan den nys indskrevne IP-adresse findes i 0005.


En fast IP-adresse er identificeret. Det vides nu, hvor tilføjelserne skal indskrives i registreringsdatabasen.
Den netop indskrevne IP-adresse samt undernet­maske er fundet i registrerings­databasen.

Flere faste IP-adresser (Win98)

Efter de indledende manøvrer kan yderligere IP-adresser til samme netkort (med tilhørende netmasker), tilføjes i værdiposterne IPAddress samt IPMask. Det gøres fx ved at højreklikke på teksten IPAdress og vælge Rediger (samme fremgangsmåde med IPMask efterfølgende). Syntaksen er som følger: adresserne skrives efter hinanden adskilt af et kommategn. Ingen mellemrum.


To faste IP-adresser, adskilt af et komma.
Efter at have redigeret IPAddress samt IPMask, har netkortet opnået 2 adresser.


Maskinen genstartes. Bemærk, at hvis man efterfølgende går ind og ændrer egenskaberne for TCP/IP til "Hent automatisk en IP-adresse", mistes ekstra indskrevne adresser. Nedenstående fremgangsmåde skal i stedet anvendes, hvis en af IP-adresserne skal opnås via DHCP.

Én dynamisk samt flere faste IP-adresser (Win98)

Ved denne variant skal det ligeledes, som beskrevet ovenfor under indledende manøvrer, bestemmes, i hvilken undernøgle tilføjelserne skal foretages. IP-adressen opnået via DHCP står ikke direkte skrevet i den pågældende nøgle. I stedet står den angivet som 0.0.0.0. Imidlertid kan der være flere nøgler, hvor værdien 0.0.0.0 er spredt ud med løs hånd. Derfor metoden med først at tildele en fast adresse, så det rette sted nemt kan identificeres.

Det antages, at man nu ved, hvor i registreringsdatabasen der skal tilføjes en yderligere IP-adresse og netmaske.

Først indstilles maskinen til at modtage en IP-adresse automatisk. Herefter åbnes registreringsdatabasen (regedit i Kør...) og undernøglen til NetTrans, hvor et par værdiposter skal redigeres, findes. Det er beskrevet i foregående afsnit, hvordan man tilføjer den faste IP-adresse og netmaske (evt flere). De ekstra IP-adresser (her én ekstra: 172.16.0.85) skrives efter det allerede indskrevne 0.0.0.0 adskilt af et komma mellem hver adresse.


En fast IP-adresse tilføjet til den dynamiske.
Her ses resultatet efter redigeringen: en dynamisk (0.0.0.0) samt en statisk adresse.


Maskinen genstartes. Et tjek med kommandoen ipconfig i en dos-prompt viser, at netkortet rent faktisk har opnået to adresser, den ene via DHCP fra en router.


Den er god nok - 2 IP-adresser på samme netkort
Med kommandoen "ipconfig" i en dos-prompt ses, at opera­tionen er lykkedes.


Ved at pinge en anden maskine på netværket, der fx har adressen 172.16.0.120, tjekkes at det virker. Det gjorde det. På 172-adressen kunne der pinges og kommunikeres mellem programmer på lokalnetværket, der gjorde anvendelse af TCP/IP. Samtidig kunne der surfes via 10-adressen.

Følgende eksperiment antyder imidlertid, at man, af hensyn til den indbyggede fildeling i Windows, skal overveje, hvilken adresse der skal skrives først - den faste IP-adresse eller DHCP-adressen (0.0.0.0). Dette valg foretages ganske frit i Win98, mens det i WinXP og Win2000 tilsyneladende kun er muligt at indlede med DHCP-adressen.

Eksperiment

Et netværk består af 3 computere og en router, der er gateway til internettet og fungerer som DHCP-server. Alt er koblet sammen med en switch og alle IP-adresser har undernetmasken 255.255.255.0.
  • Computer A (WinXP) har adressen 10.0.0.113.
  • Computer B (WinXP) har adressen 172.16.0.120.
  • Computer C (Win98) har et ben i hver lejr: dels modtages en IP fra DHCP-serveren i 10-serien, dels konfigureres den med IP-adressen 172.16.0.85.
Når der i registreringsdatabasen på computer C blev konfigureret på følgende måde: "0.0.0.0,172.16.0.85" og "0.0.0.0,255.255.255.0" virkede den lokale fildeling mellem maskine C og A, men ikke mellem C og B.

Blev der vendt om på rækkefølgen så det så sådan ud: "172.16.0.85,0.0.0.0" og "255.255.255.0,0.0.0.0" var det derimod mellem C og B fildelingen virkede, men ikke mellem C og A.

Den umiddelbare konklusion må være, at den adresse-serie, som skal danne grundlag for den lokale fildeling, skal skrives først.

Bemærk, at det kun er den lokale fildeling, der har vist sig at være drilagtig på denne måde. Forklaringen er, at NetBIOS over TCP/IP kun kan håndtere en enkelt IP-adresse pr netværkskort, nemlig den først konfigurerede adresse.

Vejledning til Windows XP

Flere faste IP-adresser (WinXP)

I WinXP er der ikke de store problemer i at tildele flere faste IP-adresser til samme netkort. Det foregår ganske simpelt ved at tilføje de ekstra IP-adresser i en dialogboks - (Egenskaber for Internetprotokol (TCP/IP) -> Avancerede TCP/IP-indstillinger).


I denne dialogboks kan yderligere IP-adresser indtastes
Tilføjelse af ekstra faste IP-adresser I WinXP foregår nemt og smertefrit ved tryk på en knap.

Én dynamisk samt flere faste IP-adresser (WinXP)

Hvis man i egenskaber for TCP/IP markerer, at IP-adressen skal hentes automatisk, forsvinder imidlertid muligheden for at tilføje faste IP-adresser. Det er derfor også her nødvendigt at udføre operationen direkte i registreringsdatabasen.

På samme måde som i Win98 startes der med at give netkortet en fast IP-adresse. Adressen lokaliseres efterfølgende i registreringsdatabasen. I dette tilfælde tildeles maskinen 172.16.0.120.

Nøglen, der skal findes frem til, er en undernøgle til Interfaces og stien er følgende:

HKEY_LOCAL_MACHINE\SYSTEM\CurrentControlSet\­Services\Tcpip\Parameters\Interfaces\
IP-adressen lokaliseres i dette tilfælde i en undernøgle med et håbløst maskinfabrikeret navn. Det står nu klart, hvor tilføjelserne skal udføres.


Den med fortsæt indtastede faste IP-adresse, er fundet i registreringsdatabasen. Det er altså denne mappe, der skal redigeres i.
Undernøglen til "Interfaces", hvor nogle værdier skal redigeres for at opnå yderligere IP-adresser, er fundet. Det var den eneste nøgle af de seks mulige med værdien 172.16.0.120 ud for IPAddress.


Netkortet konfigureres nu, som det var ønsket, til automatisk at hente en IP-adresse. Der er ikke de samme vedvarende krav til at genstarte maskinen i WinXP som der er i Win98, hver gang en ændring foretages i TCP/IP-indstillingerne. DHCP-konfigurationen kan evt blot udføres i registreringseditoren i den relevante undernøgle ved at sætte EnableDHCP til 1. På ovenstående billede skimtes parameteren i toppen, hvor den er sat til 0.

Registreringseditoren åbnes og undernøglen fra før findes. Her kan man under IPAddress samt SubnetMask tilføje de ønskede faste IP-adresser.

Syntaksen i WinXP er lidt anderledes: IP-adresserne skrives på hver sin linje. Bemærk at 0.0.0.0 også her repræsenterer DHCP-adressen. De ekstra IP-adresser skrives altså efter denne.


Redigerings-boksen, hvor ekstra IP-adresser kan indtastes.
I denne dialogboks kan yderligere IP-adresser indtastes. 0.0.0.0 gør det ud for den automatisk tildelte adresse. Hver ny adresse skrives på en ny linje. Samme stunt laves ved "SubnetMask"


XP har nu både en dynamisk og en fast adresse.
Resultatet af redigeringen ses tydeligt. Der er nu 2 adresser adskilt af et mellemrum (og ikke et komma som ved Win98). Omsider skal XP genstartes for at ændringerne kan tage effekt.


Maskinen genstartes. Som nævnt under Win98 kan ipconfig og et ping til en anden maskine i samme adresserum, bekræfte om operationen er lykkedes.

Vejledning til Windows 2000

Flere faste IP-adresser (Win2000)

Windows 2000 er ligesom Windows XP forberedt for flere faste IP-adresser på samme netkort og metoden til at opnå flere adresser er identisk (se forrige afsnit).

Én dynamisk samt flere faste IP-adresser (Win2000)

Også når det gælder denne variant, er der mange lighedspunkter med ovenstående fremgangsmåde i WinXP. Herunder er metoden vist i punktform. Se afsnittet om WinXP for detaljer.
  1. Giv netkortet en fast IP-adresse og find adressen i registreringsdatabasen. Stien til undernøglen i registrerings­databasen er den samme som i WinXP. Husk nøglen hvor IP-adressen bliver fundet.

  2. Indstil Egenskaber for Internetprotokol (TCP/IP) til: "Hent automatisk en IP-adresse".

  3. Gå ind i registreringsdatabasen i den før fundne nøgle, hvor værdiposterne IPAddress og SubnetMask skal redigeres.


Så skilles vandene for WinXP og Win2000. Hvor XP havde et brugervenligt decimalt format, vælger 2000 at vise de binære værdier i et fremmedartet hexadecimalt format.


Her kan værdierne for IP-adresse redigeres.
Nummereringen i venstre side afgøres af, hvor mange tegn der er indskrevet (hexadecimal optælling).
I midten er IP-adressen (her 0.0.0.0) skrevet i hexadecimalt format og i en bestemt syntaks.
Højre side er lidt mere genkendelig: de hexadecimale indtastninger er omdannet til almindelige tegn. Bemærk dog, at den hexadecimale indtastning "00" bliver vist som et punktum. Det skal man ikke lade sig narre af.


Følgende tabel viser sammenhængen mellem hexadecimale indtastninger og tegn:

Sammenhæng mellem hexadecimalt tal og tegn
Hex 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 2E 00
Tegn 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 .  


Når en ekstra IP-adresse skal indskrives, er der følgende regler:

  • Efter hvert eneste tegn (indskrevet hexadecimalt) indtastes 00 (to nuller). Fx indtastes 192.168 på følgende måde:
    31 00 39 00 32 00 2E 00 31 00 36 00 38 00

  • Mellem hver ny IP-adresse skal der indtastes 2 sæt nuller: 00 00.

  • Efter den sidste IP-adresse indtastes 4 sæt nuller: 00 00 00 00.


Herunder vises den fulde redigering for en ekstra fast IP-adresse med værdien 192.168.0.2. De opløftede tal henviser til noterne under eksemplet.

30 00 2E 00 30 00 2E 00 30 00 2E 00 30 001 00 002 31 00 39 00 32 00 2E 00 31 00 36 00 38 00 2E 00 30 00 2E 00 32 003 00 00 00 004

1 Her sluttede DHCP-adressen (0.0.0.0).
2 De 2 sæt nuller mellem hver adresse.
3 Her sluttede den ekstra IP-adresse (192.168.0.2).
4 De afsluttende 4 sæt nuller.


Afslutningsvis vises redigeringen af en ekstra IP-adresse med værdien 172.16.0.120 og undernetmasken 255.255.255.0. Sådan ser det ud efter at alle indtastninger i Rediger binær værdi-vinduet er udført.


Her kan værdierne for IP-adresser redigeres.
Den fulde indtastning af en ekstra IP-adresse med værdien 172.16.0.120. IP-adressen reserveret til DHCP har værdien 0.0.0.0 og står først.


Her kan værdierne for undernetmasker redigeres.
Redigeringen af to undernetmasker: 0.0.0.0 til DHCP og 255.255.255.0 til den ekstra IP-adresse.


Efter ændringerne i registreringsdatabasen genstartes Windows 2000 og ipconfig skulle herefter gerne vise, at netkortet har fået tildelt flere IP-adresser.


Interne links til emner i denne artikel: Eksterne links til emner i denne artikel:

Home | Copyright © 2002-2024 Cubus | cubusadsldk@gmail.com