Salmonsen - Wessel, Casper

Wessel, Casper, norsk Geodæt og Matematiker, nedennævnte J. H. W.’s Broder, f. 8. Juni 1745 i Vestby, Østfold i Norge, d. 25. Marts 1818. W. blev Student 1763 ved Kjøbenhavns Universitet. 1764 lagde han sig efter Landmaaling, idet han fulgte sin ældre Broder Ole Christoffer W.’s Eksempel og blev dennes assistent i det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Tjeneste. Som Broderen gjorde han sig snart bemærket ved sine fortrinlige og nøjagtige Opmaalinger, Kortarbejder og Beregninger, blev 1766 Interims- og 1769 virkelig Landmaaler. »I denne Tjeneste har han taget en virksom og yderst værdifuld Del i den af Selskabet ledede Udarbejdelse af Specialkort over de enkelte Dele af Kongeriget og Hertugdømmerne, grundet paa nøjagtige Opmaalinger. W. deltog ikke blot i disse, men havde tillige væsentlig Andel i Kortenes Reduktion og Tegning, og det er ham, der 1779 stiller Forslag til den dertil tjenende Inddeling af Landet« (H. G. Zeuthen). Han havde imidlertid taget juridisk Embedseksamen 1778, men fortsatte fremdeles som Leder af Danmarks trigonometriske Opmaaling, idet han navnlig udarbejdede Trianguleringen. 1781-85 var W. permitteret, idet Regeringen i Oldenburg udbad sig hans Medvirkning til Landets Opmaaling. 1798 fik han kongelig Bestalling som Landmaalingsinspektør. Aaret i Forvejen havde W. indleveret en matematisk Afhandling »om Diriktionens analytiske Betegning, et Forsøg, anvendt fornemmelig til plane og sfæriske Polygoners Opløsning«, som blev trykt i Ny Samling af det kgl. danske Vidensk. Selskabs Skrifter. Indholdet af denne Afhandling synes fuldstændig at være undgaaet Matematikernes Opmærksomhed, forfattet som den er paa Dansk og hengemt i en ikke meget udbredt Publikation. Det vakte derfor ikke liden Opsigt, da 1895 en Undersøgelse af en dansk Doktorand over danske Bidrag til Matematikkens Udvikling ledede til Opdagelse af Afhandlingen, og det viste sig, at W. havde været den første til at udtænke ikke alene den geometriske Afbildning af Imaginærerne, som Eftertiden har knyttet til Gauss’ og Argand’s Navne, men endogsaa havde gjort Udkast til den videre Udvidelse af de samme Ideer, som omtrent 50 Aar efter saa Lyset i Hamilton’s Kvaternioner. Gauss var for øvrigt lige i Hælene paa W., idet han fremstillede og anvendte den geometriske Imaginærbetegnelse allerede 1799. Efter 100 Aars Forløb er nu W. fastslaaet som den første Forkynder af et af de vigtigste Udgangspunkter for Tilegnelsen af meget abstrakte analytiske Teorier rent ad oculos. Dette blev imidlertid W.’s eneste rent matematiske Publikation: 1805 søgte han Afsked paa Grund af Sygelighed, men fortsatte fremdeles med Kortarbejder, som nød stor og fortjenstfuld Anerkendelse. Vel fik W.’s smukke matematiske Opdagelse ingen Indflydelse paa den senere Udvikling; men den Beundring, Arbejdet fremkaldte, da det blev fremdraget, gav sig varme Vidnesbyrd, idet det danske Videnskabsselskab lod det udgive paa Fransk Hundredaarsdagen efter dets første Fremlæggelse. Kort forinden havde Sophus Lie ladet det optrykke i »Arkiv for Matematik og Naturvidenskab«. (Litt.: »Biogr. Leks.« XVIII og der anførte Kilder; Jæger, »III. norsk Litteraturhistorie«).

[Salmonsens Konversationsleksikon, 1928]

• Opslag, Salmonsens Konversationsleksikon

• Salmonsens konversationsleksikon [Project Runeberg]
•