|
Salmonsen - Hertz, Heinrich
Dokument oprettet: | 27 Nov 2005 | Senest ændret: | 24 Apr 2021 |
Hertz, Heinrich tysk Fysiker, f. 22. Febr 1857 i Hamburg, hvor Faderen var Senator, d. 1. Jan. 1894. H. studerede først Ingeniørvidenskab, men vendte sig siden under Indflydelse af Helmholtz og Kirchhoff til Fysikken. Han tog Doktorgraden i Berlin og blev derefter Assistent hos Helmholtz til 1883. 1885 blev han kaldet til den tekn. Højskole i Karlsruhe som ordinær Prof. i Fysik, og 1889 fulgte han efter Clausius som Prof. i Bonn. Hans Arbejder 1887 og 1888 over elektrodynamiske Svingninger gjorde hans Navn berømt og gav Anledning til, at Fysikere rundt om i Verden kastede sig over Studiet af disse Svingninger, der har største Interesse for Lysets og Elektricitetens Teori. - Et andet betydeligt Arbejde, »Principien der Mechanik«, blev han færdig med kort før sin Død. (Litt.: »Gesammelte Werke von Heinrich H.« [3 Bd, Leipzig 1895], der indledes med en Biografi, skrevet af Lenard).
[Salmonsens Konversationsleksikon, 1921]
Interne links til dette opslag:
Eksterne links til dette opslag:
Home |
| |
Copyright © 2002-2025 Cubus | cubusadsldk@gmail.com |
|