Salmonsen - elektromotorisk Kraft

elektromotorisk Kraft (hyppigt afkortet til EMK; internationalt Symbol E), den Virksomhed, som alle elektriske Maskiner i videste Forstand udøver paa Elektriciteten, som gaar igennem dem, og hvorved der tildeles denne Elektricitet en Energiforøgelse ell. et Tab af Energi, hvilket ogsaa kan udtrykkes ved, at den faar henh. en forøget og en formindsket Spænding (Potential). Giver Maskinen Elektriciteten forøget Energi (forhøjet Spænding), kaldes den en Generator; den forbruger altsaa andre Energiformer. Forbruger derimod Maskinen Elektricitetens Energi, saa at den nedsætter dens Spænding, kaldes den en Forbruger, og man taler om dens modelektromotoriske Kraft; en saadan Maskine udvikler andre Energiformer. Da Energiændringen erfaringsmæssig er proportional med den Elektricitetsmængde, der passerer Maskinen, bruges til Maal for den e. K. Energiændringen pr Enhed af Elektricitetsmængde ell. den dermed proportionale Spændingsændring. Bruges det praktiske Maalesystem (se elektriske Maaleenheder), hvor Enheden for Elektricitetsmængde er en Coulomb, bliver Enheden for e. K. Spændingsenheden en Volt; en elektrisk Generator, hvis e. K. er en Volt, giver en Elektricitetsmængde paa en Coulomb, der passerer den, en Energiforøgelse paa en Joule (10⁷ Erg ell. 1/9,81 kgm). Har den en e. K. paa E Volt, og passerer Q Coulomb igennem den, er Energiforøgelsen E · Q Joule. Gennemløbes den af en Strømstyrke paa I Ampère (d. v. s. I Coulomb pr Sek.), bliver Energiomsætningen pr Sek. (Arbejdshastigheden eller Effekten) EI Watt (Joule pr Sek.). I det følgende gives en kort Oversigt over de vigtigste Arter af e. K. I de fleste Tilfælde har man ud fra de nyere Elektricitetsteorier, Elektronteorien (s. d.) og den elektrolytiske Dissociationsteori (se Elektrolyse og Ionteori), faaet en anskuelig Forestilling om og Forstaaelse af Mekanismen ved e. K.'s Opstaaen.

1) Det vigtigste Tilfælde af Vekselvirkning mellem Varmeenergi og elektrisk Energi har vi i den Opvarmning, der finder Sted i enhver Leder, hvorigennem der gaar elektrisk Strøm. Enhver saadan Leder er altsaa en Forbruger; Spændingsfaldet hen ad Lederen eller Forbrugerens modelektromotoriske Kraft er efter Ohm's Lov E = IR, hvor I er Strømstyrken og R Modstanden. Energiomsætningen bliver da EI = RI² Joule pr Sek. (Watt), saa at den udviklede Varmemængde bliver RI²/4,2 Gramkalorier pr Sek. (Joule's Lov). Mekanismen ved den elektriske Strømvarme (»Joulevarmen«) er omtalt i Elektronteorien. - Andre vigtige Tilfælde er de termoelektriske Fænomener, nemlig foruden selve Termoelekticiteten, Peltier-Effekten og Thomson-Effekten, hvis Mekanisme ogsaa forstaas ud fra Elektronteorien (se Termoelektricitet).

2) Nogle af de tekn. vigtige e. K. fremkommer ved Omsætning med kemisk Energi; det er saaledes Tilfældet i de galvaniske Elementer og Akkumulatorerne. De sidste optræder naturligvis som Generatorer ved Udladningen, men som Forbrugere ved Opladningen. Den e. K.'s Opstaaen i Elementerne er forklaret af Nernst i god Overensstemmelse med Erfaringen, se Akkumulatorer og galvaniske Elementer. I sidstn. Art. omtales ogsaa de saakaldte Koncentrationskæder, hvor Opblanding af Vædsker er det elektromotorisk virksomme, saa at den e. K. egl. ikke kan siges at fremkomme ved Omsætning med kem. Energi. Om den e. K. ved Elektrolyse se elektrolytisk Polarisation.

3) I de teknisk langt vigtigste Tilfælde af Frembringelse af e. K. og Udnyttelse af elektrisk Energi, nemlig i Dynamoen og Motoren, baade for Jævn- og Vekselstrøm, frembringes den e. K. (respektive i Motoren den modelektromotoriske Kraft) ved Induktion. I de nævnte Tilfælde og i det hele, naar Induktionen opstaar ved Bevægelse enten af en Leder i et magnetisk Felt ell. omvendt, faas den ved Induktionen frembragte elektriske Energi paa Bekostning af mek. Energi, nemlig af det Arbejde, som det efter Lenz' Lov (se Induktion) koster at flytte Lederen, resp. Magnetfeltet. Anderledes forholder det sig i de Tilfælde, hvor Induktionen frembringes ikke ved Bevægelse af en Leder ell. et Magnetfelt, men ved Variation af Magnetfeltet (i Reglen ved Variation af den elekriske Strøm, hvorfra Magnetfeltet hidrører). Saadanne Tilfælde har man ogsaa i tekn. vigtige Apparater, saaledes i Vekselstrømstransformatoren, Induktoren (»Ruhmkorfferen«) og i de Systemer til traadløs Telegrafi, hvor der anvendes »koblede Svingningskredse«. I disse Tilfælde finder der en Omsætning Sted mellem Æterenergi (straalende Energi) og elektrisk Energi. I f. Eks. Vekselstrømstransformatorens primære Side omdannes elektrisk Energi til Æterenergi, i den sekundære Side omdannes Æterenergien til elektr. Energi, saaledes at Primærsiden er Forbruger og Sekundærsiden Generator. - Mekanismen ved Induktionen er omtalt under Elektronteori; se i øvrigt Induktion.

Andre Tilfælde af e. K. paa Bekostning af mek. Energi har man i Gnidnings- og Fordelings (Influens-) -elektrisermaskinerne.

[Salmonsens Konversationsleksikon, 1918]

• Opslag, Salmonsens Konversationsleksikon

• Salmonsens konversationsleksikon [Project Runeberg]
•