Home

Artikler
Robot
Netværk
Tele
Installationer
Lys
Komponenter
Elektronik
Cases
Håndværk
Elektroteknik
Historien
Af interesse
Diverse
Opslag
Billedopslag
FAQ
Video
Links
Om

Tilpasset søgning

Decibel

Dokument oprettet:15 Jan 2005
Senest ændret:24 Apr 2021

Decibel er en måleenhed opkaldt efter Alexander Graham Bell (1847-1922). Bell var talepædagog og arbejdede med døvstum­me. Han var også opfinder. Han konstruerede blandt andet et audiometer, der kunne give et mål for en persons høreevne ved hjælp af indstillelige lydstyrk­er i et telefonrør.

Benævnelsen bel [B] blev bragt på banen efter Bells død. Hidtil var størrelsen blevet kaldt for en trans­mission unit [TU]. En bel er imidlertid upraktisk stor til de fleste formål, hvorfor enhed­en decibel [dB], altså en tiendedel af en bel, anvendes. Enheden er ikke tilknyttet noget bestemt. Den er udtryk for forholdet mellem to niveauer af "noget" på en logaritmisk skala.

  • Hvor kraftigt er et givent nyttesignal i forhold til uvedkommende støj?
  • Hvor stor er forstærkningen af et signal i en given forstærker?
  • Hvor stor er dæmpningen af lys mellem to punkter i en lyslederinstallation?
Svaret på ovenstående spørgsmål kan angives i et antal decibel.


Dæmpning målt i decibel anvendes blandt andet i lyslederinstallationer. Dæmpningen i fx stik, splidsninger og fibre skal overholde visse normer, og den samlede dæmpning på en lyslederstrækning mellem aktivt udstyr skal ligge inden for det budget, der er til rå­dig­hed. På billedet ses en dæmpningsmåling af en fiber ved bølgelængder på hen­holds­vis 850 og 1300 nanometer. Det lys, der sendes gennem lyslederen ved de to bølge­læng­der, har en dæmpning på henholds­vis 0,14 og 0,21 dB. På billedet til højre er der lavet en løkke på fiberen med en alt for lille diameter i forhold til det tilladelige. En for­øgelse af lyslederens dæmpning, dvs yderligere tab af lys, ses straks: de to bølge­længder har nu et tab på henholdsvis 0,55 og 0,69 dB.


Regning med og uden logaritmer

   log (a·b) = log a + log b
   log (a/b) = log a - log b

Hvis ikke man anvendte logaritmer i udreg­ninger af forstærk­ninger og dæmp­ninger bestående af flere led, ville man være nødt til at gange og divi­dere de enkelte kompo­nen­ters forstærk­nings- og dæmpnings­faktorer for at få et samlet resultat. Som det ses af oven­stående regneregler kan man ved logarit­mer blot lægge sammen og trække fra. Sidst­nævnte metode er noget nemmere at hånd­tere.

Hvis man fx mellem to punkter har en dæmp­ning i 3 komponen­ter på hver 50 % vil signalet fra start til slut være redu­ceret til:

   0,5 · 0,5 · 0,5 = 0,125 dvs 12,5 %.

Titalslogaritmen til 0,5 er ca 0,3 og for at få resul­tatet i decibel ganges med 10, dvs dæmp­ningen i hver kompo­nent i oven­stå­ende eksempel ville blive 3 dB. Regne­styk­ket ville, når der i stedet regnes i decibel, se således ud:

   -3 dB - 3 dB - 3 dB = -9 dB.

Et effekttab på 9 dB svarer ligeledes til et resulterende niveau på ca 12,5 %, som det ses i tabellen nedenfor.
Et forhold mellem to effekter er som bekendt den ene effekt divideret med den anden. P1 er fx indgangseffekten, mens P2 er udgangseffekten.
P1/P2
Når der regnes med bel anvendes imidlertid titalslogaritmen til forholdet mellem P1 og P2.
B = log10 (P1/P2)
Skal resultatet opgives i decibel må der nødvendigvis ganges med 10 (med præfikset 'deci' gøres enheden ti gange mindre, hvorfor talstørrelsen bliver ti gange større):
dB = 10 · log10 (P1/P2)
At tage titalslogaritmen til et tal vil sige, at man finder den størrelse, som 10 skal opløftes i for at få tallet. Titalslogaritmen til 1000 er fx 3 fordi 103 = 1000.

Den logaritmiske skala har den fordel, at et meget stort talområde kan beskrives ved hjælp af et relativt lille talområde. Det illustreres ved neden­stående angivelser af henholdsvis (P1/P2) på venstre side af lighedstegnet, og det modsvarende antal decibel på højre side:

10 · log10 0,1 (dvs en dæmpning på 10 gange) = -10 dB

10 · log10 1 (dvs ingen effektforstærkning) = 0 dB

10 · log10 10 (dvs 10 ganges forstærkning) = 10 dB

10 · log10 100 = 20 dB

...

10 · log10 1.000.000.000 = 90 dB
Et talinterval fra 0,1 til 1.000.000.000 kan altså beskrives ved hjælp af decibel inden for intervallet -10 til 90 dB.

Hvis decibel anvendes til at regne på strøm og spænding skal der ganges med 20 i stedet for 10:

dB = 20 · log10(U1/U2)
Ved at anvende ovenstående faktor 20 i stedet for faktor 10, vil der være sammenhæng mellem beregninger af henholdsvis spænding (og strøm) og effekt, hvor faktor 10 som nævnt anvendes.

Hvorfor faktor 20 ved strøm og spænding?
Årsagen til, at der ved fx strøm og spænding anvendes faktoren 20 i definitionen af decibellen, kan anskuelig­gøres ved at se på effekter afsat i en modstand. Effekten kan udtrykkes som kvadratet på spændingen over modstanden divideret med modstands­værdien. Effekten kan også udtrykkes som kvadratet på strømstyrken gen­nem modstanden multipli­ceret med modstands­værdien.

Som nævnt ovenfor vil forholdet mellem to effekter i modstanden kunne udtrykkes i decibel som følger:

Ved at anvende formlen for effekt i modstanden udtrykt ved spændingen over modstanden, kan følgende omskriv­ninger foretages (potens- og logaritme­regneregler):
Et lignende resultat (faktoren 20) opnås ved omskrivninger med udgangspunkt i strømstyrken gennem modstanden.


Resulterende niveau i % ved en række udvalgte decibel
Decibel Resulterende effekt i % Resulterende spænding i %
+10 dB 1.000 % 316 %
+6 398 200
+3 200 141
0 100 100
-0,1 97,7 98,9
-0,2 95,5 97,7
-0,3 93,3 96,6
-0,4 91,2 95,5
-0,5 89,1 94,4
-0,6 87,1 93,3
-0,7 85,1 92,3
-0,8 83,2 91,2
-0,9 81,3 90,2
-1 79,4 89,1
-2 63,1 79,4
-3 50,1 70,8
-4 39,8 63,1
-5 31,6 56,2
-6 25,1 50,1
-7 20,0 44,7
-8 15,8 39,8
-9 12,6 35,5
-10 10,0 31,6
-20 1,0 10,0
-30 0,1 3,2
-40 0,01 1,0
-50 0,001 0,32
-60 0,0001 0,10
-70 0,00001 0,032
-80 0,000001 0,010
-90 0,0000001 0,0032
-100 0,00000001 0,0010


I tabellen ses det, at en effekt ved -3 dB er faldet til ca 50 % af udgangsniveauet. For en spænding svarer en halvering af niveauet derimod til -6 dB. Ved plus 3 dB, henholdsvis 6 dB, er der tale om en fordobling af signalet (200%).

Enhver værdi i ovenstående tabel kan udregnes på følgende måde:

Effekt og lydstyrke:
Resulterende signal i procent = 10(dB/10) · 100
Spænding, strøm og lydtryk:
Resulterende signal i procent = 10(dB/20) · 100

Regning med decibel

Formler

Regneregler for logaritmer:

   log (a·b) = log a + log b
   log (a/b) = log a - log b
   n · log a = log an

Effekt og lydstyrke:

   Forstærkning i dB = 10 · log10 (forstærkning)
   Forstærkning = 10(forstærkning i dB/10)

Spænding, strøm og lydtryk:

   Forstærkning i dB = 20 · log10 (forstærkning)
   Forstærkning = 10(forstærkning i dB/20)

Det som er kaldt "forstærkning" i ovenstående formler er forholdet mellem to størrelser, fx U1/U2. Der kunne lige så godt være tale om en dæmpning.
• En forstærker er beregnet til et indgangsniveau på -10 dBV. Hvor stor en spænding (Uind) er der tale om?
Det er muligt at udregne en specifik spænding eftersom V'et i "dBV" angiver en reference, nemlig 1 volt (Uref nedenfor). Indgangs­niveauet skal altså være 10 dB lavere end 1 volt.
0 dBV = 1 V
Der er tale om spænding, og derfor skal logaritmen til forholdet mellem de to spændinger multipliceres med 20 (og ikke med 10, som når der er tale om effekt). Uind isoleres.
20 · log10 (Uind/Uref) = dB

log10 Uind - log10 Uref = dB/20

log10 Uind = dB/20 + log10 Uref

Uind = 10(dB/20 + log10 Uref)

Uind = 10(-10/20 + log10 1)

Uind = 0,316 V
Når referencen er en spænding på 1 et eller andet, fx 1 V, kan resultatet i virkeligheden blot udregnes på følg­ende måde (antal dB indsættes med fortegn, dvs et minus ved dæmpning):
Ures = 10(dB/20)
Er udgangspunktet derimod en effekt på 1 mW eller 1 W (kaldet henholdsvis dBm og dBW) ser det sådan ud:
Pres = 10(dB/10)


• Hvor mange % vil henholdsvis en spænding og en effekt blive hævet ved en forøgelse på 1 dB?

Der tages udgangspunkt i størrelsen 1 volt, henholdsvis watt, hvorved resultatet umiddelbart kan omsættes til %. De ovenstående to formler kan anvendes.

Spændingsforøgelse i % ved +1 dB:

U2 = 10(dB/20)
U2 = 10(1/20) = 1,12 dvs en spændingsforøgelse på 12 %
Effektforøgelse i % ved +1 dB:
P2 = 10(dB/10)
P2 = 10(1/10) = 1,26 dvs en effektforøgelse på 26 %


• Ingen personer må udsættes for en støjbelastning på over 85 dB(A) over en otte timers arbejdsdag. Hvor mange gange højere er dette støjniveau end de knap hørbare 0 dB(A)?

A'et i parentes fortæller, at der i støjmålingen anvendes et filter, der gør følsomheden for dybe og høje toner mindre, ligesom det er karakteristisk for det menneskelige øre. Den regneforskel der var ved henholdsvis spænding og effekt findes også når det gælder lydtryk og lydstyrke. Ved et lydtryk regnes med faktor 20 til logaritmen, mens der ved lydstyrke anvendes faktor 10. Her regnes på, hvor mange gange større lydstyrken er ved 85 dB(A) i forhold til 0 dB(A).
Lydstyrkeforøgelse = 10(dB/10)

Lydstyrkeforøgelse = 10(85/10)

Lydstyrkeforøgelse ~ 316.000.000 gange


• En forstærker har ved et input på 15 mW en udgangseffekt på 2,5 W. Hvor stor er forstærkningen i decibel?

De 15 mW omskrives til W eller omvendt.
Forstærkning i dB = 10 · log10 (Pud/Pind)

Forstærkning i dB = 10 · log10 (2,5/0,015)

Forstærkning i dB = 10 · log10 (166,7)

Forstærkning i dB = 22,2 dB


• Et coaxialkabel bliver tilsluttet en sender, der leverer 120 W i kablet. I den anden ende kommer der kun 105 W ud. Hvor stor er dæmpningen i kablet i decibel?

Forstærkning i dB = 10 · log10 (Pud/Pind)

Forstærkning i dB = 10 · log10 (105/120)

Forstærkning i dB = 10 · log10 (0,875)

Forstærkning i dB = -0,58 dB dvs en dæmpning.



Interne links til dette opslag: Eksterne links til dette opslag:


Home | Copyright © 2002-2025 Cubus | cubusadsldk@gmail.com