Home

Artikler
Robot
Netværk
Tele
Installationer
Lys
Komponenter
Elektronik
Cases
Håndværk
Elektroteknik
Historien
Af interesse
Diverse
Opslag
Billedopslag
FAQ
Video
Links
Om

Tilpasset søgning

Salmonsen - Smithsonian Institution

Dokument oprettet:24 Jul 2005
Senest ændret:24 Apr 2021

Salmonsens KonversationsleksikonSmithsonian Institution, den ifølge James Smithson's testamentariske Bestemmelse oprettede Anstalt med videnskabeligt Formaal, som siden 1846 har bestaaet i Staden Washington. Den store Bygning med Bibliotek og naturhistorisk Museum grundlagdes 1847, men den led 1865 en Del ved Ildsvaade. S. I. er under Statens umiddelbare Tilsyn og styres af en Komité af Regents, hvori Præsidenten i Højesteret (Chief Justice) og nogle Senatorer og Deputerede har Sæde i Forbindelse med et Antal af de højeste Embedsmænd, bl. hvilke selve Republikkens Præsident. Dens udmærkede Direktør og første Sekretær var fra 1846 Fysikeren Joseph Henry (d. 1878); siden indlagde Prof. Spencer F. Baird (d. 1887) sig megen Fortjeneste ved Ledelsen af Institutionen; derefter fulgte Samuel P. Langley (d. 1907); han efterfulgtes af Charles D. Walcott. Der udgives fra den flere videnskabelige Serier, hvoriblandt Smithsonian contributions to knowledge (fra 1884), Annual reports (fra 1846) og Miscellaneous collections (fra 1862) hører til de vigtigste. Desuden finder en betydelig Udgivervirksomhed Sted fra det store National Museum og Bureau of Ethnology, begge hørende ind under S. I. Ogsaa et etnogr. Museum, et astrofysisk Observatorium og en zoolog. Have er knyttede til det. Under dets Auspicier er mange videnskabelige Forskninger foretagne, især paa Etnologiens, Astronomiens og Jordmagnetismens Omraade, og det har bl. a. ydet det fornødne Pengebidrag til Kane's Nordpolekspedition. En særlig Del af S. I.'s rige Arbejdsfelt er den store videnskabelig-litterære Byttevirksomhed (mellem lærde Selskaber o. l.), for hvilken det udgør Midtpunktet ved sit Bureau of international exchanges. (Litt.: W. J. Rhees, Smithson and his bequest [1880]; hele Institutionens Historie er behandlet af G. B. Goode (1897) og W. J. Rhees (1901).

[Salmonsens Konversationsleksikon, 1926]

Interne links til dette opslag: Eksterne links til dette opslag:


Home | Copyright © 2002-2024 Cubus | cubusadsldk@gmail.com