Salmonsen - Maxwell, James Clerk

Maxwell, James Clerk, eng. Fysiker, f. i Edinburgh 13. Juni 1831, d. i Cambridge 5. Novbr 1879. M. tilhørte en skotsk Landadelsslægt, viste tidlig Anlæg for Matematik og Fysik og havde allerede udført originalt Arbejde paa disse Omraader, da han 1847 begyndte at studere ved Edinburghs Univ., hvor han især fortsatte sine mat. Arbejder. Fra 1850 studerede han Matematik og mat. Fysik i Cambridge, og mere og mere viste sig hans store Evne til at tænke rigtig over fysiske Spørgsmaal, selv naar han ikke helt kunde gennemføre deres mat. Behandling. 1856 blev han Prof. i Fysik ved et College i Aberdeen og 1860 ved King's College i London. Denne Stilling opgav han 1865 og levede de nærmest flg. Aar mest i Skotland, optaget af Arbejdet paa sin Elektricitetsteori. Univ. i Cambridge skulde paa den Tid udvides, og 1871 modtog M. den nyoprettede Professorpost i Fysik. Tillige blev han Leder af det store fys. Laboratorium, cavendish Laboratory, hvis Virksomhed begyndte 1874. I Cambridge arbejdede M. til faa Maaneder før sin Død, og fl. af de betydeligste bl. Englands yngre Fysikere udgik fra hans Skole. - M's vigtigste fys. Arbejder behandler Farvelære, Molekylarfysik og elektriske Teorier. Han paaviste, at enhver Farve, enkelt ell. sammensat, kan fremstilles ved Blanding af tre Spektralfarver i bestemte Forhold (undertiden dog saaledes, at den givne Farve plus en af Spektralfarverne fremstilles ved Summen af de to andre). For sine Undersøgelser over Farvers Sammensætning og andre optiske Arbejder fik han Rumford-Medaillen 1860. - Den kinetiske Gasteori (se kinetisk Teori) er grundlagt af Clausius og M. - Af størst Bet. er dog hans Behandling af Elektricitetens Teori, hvorved han har haft den største Indflydelse paa den nyere Tids Opfattelse af de elektriske Fænomeners Natur. Det var, som han selv siger, Faraday's Ideer, som han udviklede i mat. Form. Medens man før havde betragtet de ladede elektriske Legemer som Sædet for den elektriske Energi, paaviste M., at denne maa søges i Rummet mellem disse Legemer, i det elektriske Felt, og det samme gjorde han gældende for de magnetiske og elektromagnetiske Virkninger. Denne Læres Frugtbarhed har bl. a. vist sig i hans elektromagnetiske Lysteori (1865), der siden er blevet bekræftet ved Forsøg af H. Hertz o. a. - Foruden en lang Rk. Afh. af mat. og fys. Art, der er offentliggjorte i forsk. eng. Tidsskr, har M. skrevet: Theory of Heat (1873) og Matter and Motion (1876), en lille, men indholdsrig Lærebog i Mekanik. Hans Hovedværk er: Treatise on Electricity and Magnetism (2 Bd, 1873), hvis anden, reviderede Udgave han havde begyndt, da Døden afbrød Arbejdet. En mindre Lærebog om Elektricitet og Magnetisme, som han havde skrevet, udkom efter hans Død. Desuden har han udg. Cavendish's Arbejder (1879). M's Scientific Papers er udgivne af Niven (1890). (Litt.: Campbell og Garnett, Life of J. C. M. [1882]; Glazebrook, J. C. M. and modern Physics [1896]; Tait, C. M.'s scientific Work [Nature, 5. Febr 1880]).

[Salmonsens Konversationsleksikon, 1924]

• Opslag, Salmonsens Konversationsleksikon

• Salmonsens konversationsleksikon [Project Runeberg]
•