Salmonsen - Lyn

Lyn, elektriske udladninger mellem forsk. Dele af Tordenskyen ell. mellem denne Sky og Jorden. Betingelsen for Dannelsen af et L. er en tilstrækkelig stor Spændingsforskel mellem dets Endepunkter. Regner man, at der behøves en elektrisk Spændingsforskel paa 30000 Volt for at danne en Gnist 1 cm lang, og at denne Forskel er proportional med Gnistlængden, vilde der fordres 3000 Mill. Volt til Dannelse af et L. paa 1 km's Længde, og mange L. er fl. km lange. Selv om Beregningen overdriver, idet Gnistlængden for lange Gnister synes at vokse hurtigere end Spændingen, og Luften under et Tordenvejr, fyldt med Taage, Regn og Elektricitet, som den er, næppe gør saa stor Modstand mod Gennembrydning som Luften i en Stue, saa fordres der i hvert Fald en enorm Spænding til Frembringelse af L. Et L.'s Lysstyrke svarer til den vældige elektriske Kraft, der har frembragt det; det frembringer stærk Belysning i fl. km's Afstand, og Luften ell. højtliggende Skyer over Tordenskyen oplyses saa stærkt, at man under heldige atmosfæriske Forhold, f. Eks. i Kbhvn, let kan se Genskinnet af L., naar der raser et Nattordenvejr over Vendsyssel ell. Bornholm, ⊃: et Par Hundrede km borte. Efter Mohn og Hildebrandsson kan man se Genskinnet af L. i Afstande paa 4-500 km. P. Gr a. Jordens Runding ligger selve Lynstraalen da under Horisonten. Farven varierer fra Blendende hvidt til rødt, blaat og violet. Formen af en Lynstraale ses bedst paa et Lynfotografi. Et L. er aldrig retlinet og indeholder hverken retlinede Stykker ell. helt skarpe Knæk; det er altsaa ikke, som det ofte afbildes, en brudt Linie, men ligner derimod i høj Grad et Flodløb i et Bjergland med utallige uregelmæssige store og smaa Bugter. Fotografier af L. viser vel af og til en skarp Kant, men dette hidrører sikkert kun fra, at L.'s Bane er en Rumkurve, hvori en Bugt, set fra Kanten, kan tage sig ud, som om den havde et skarpt Knæk, der i Virkeligheden ikke findes. Det er ofte i høj Grad forgrenet, hvilket forklarer, at et L. paa een Gang kan dræbe et større Antal Dyr paa Marken. Varigheden angives højst forsk., ofte til under 1/20000 af et Sekund. Det kan være rigtigt for L., der viser sig som et enkelt, kort Glimt, men for de mange flammende L., der ses under et stærkt Tordenvejr, især om Natten, er Varigheden langt større. Fotografier af saadanne L. paa Plader, der under Fotograferingen holdes i Bevægelse, f. Eks. derved, at det lille Kamera, man benytter, drejes frem og tilbage med haanden, viser sig som en Række parallelle Striber, hvoraf man slutter, at den Vej, som den første Udladning har banet, følges i hurtigt Tempo af en Række andre Udladninger. En bevæget Genstand, der belyses af et saadant L., ses flerdobbelt. Den samlede Varighed af et flammende L. kan gaa op til et Sekund ell. mere. Stiller man sig under et livligt Nattordenvejr ved et Vindue med Udsigt til Tordenskyen, kan man let overbevise sig herom. Man ser ind i Værelset, men hver Gang dette oplyses af et L., drejer man hurtigt Hovedet for at se efter Straalen. Ofte ser man da kun dybt Mørke, men det hænder ogsaa jævnlig, at man ser Lynskæret paa Himlen ell. endog selve den bugtede Straale.

Fotografi af et flerdobbelt Lyn, optaget af B. Walter i Hamburg 30. Maj 1902 med et roterende Kamera. 5 Lynstraaler følger samme Bane; Straalen længst til højre er den sidste. Hele Fænomenet varede ¼ Sekund.

Om den Elektricitetsmængde, der kan udlades gennem et L., har man selvfølgelig kun usikre Skøn. Man har Eksempler paa, at L. har smeltet Kobbertraade 5 mm tykke ell. endnu mere. Heraf kunde Elektricitetsmængden beregnes, hvis man kendte Varigheden af den Strøm Nedslaget frembringer i Traaden. Forsk. Fysikere har anslaaet Elektricitetsmængden til at ligge mellem nogle faa Coulomb og nogle Hundrede Coulomb. En saadan Elektricitetsmængde vilde et galvanisk Element kunne levere i Løbet af faa Sekunder, men det er den store Spænding, der gør den imponerende, naar den udlades som et L. Den Energi, et stærkt L. udløser, kan lige saa lidt beregnes, men den er sikkert større end den, der udløses ved Affyringen af en svær Kanon. Den spredes i Rummet i Form af Varme, Varme- og Lysstraaler (elektriske Svingninger); for en mindre Del som Lyd (Torden). Afstanden mellem et L. og en Iagttager findes ved Hjælp af den Tid, der forløber mellem L. og Torden. Lyset fra et L. bruger kun umærkelig lille Tid for at naa Øjet; Lyden derimod vil bruge c. 3 Sek. til hver km. Gaar der 30 Sek. mellem L. og Torden, er L. altsaa 10 km borte.

Man skelner mellem Linielyn, Fladelyn og Kuglelyn. Det er den første Form, der hidtil er omtalt. Fladelynet skal vise sig som en Lysning i Skyerne uden Straale; der foreligger næppe noget Bevis for, at det er andet end Genskinnet fra et Linielyn, der skjules af Skyerne. Kuglelynet er et højst mystisk Fænomen. Det skal, mest under heftigt Tordenvejr, vise sig som en glødende Kugle, der bevæger sig langsomt gennem Luften og snart forsvinder lydløst, snart med en voldsom Eksplosion. Iagttagelserne er saa mange, at Kuglelynets Eksistens næppe kan betvivles, men det ligner ikke noget elektrisk Fænomen, man ellers kender; de faa »Kuglelyn«, man vil have set ved Forsøg med meget stærke Elektricitetskilder, har i hvert Fald ikke som Tordenvejrets kunnet løse sig fra en Leder og bevæge sig frit gennem Luften. Om de meteorologiske Betingelser for Dannelsen af L., se Tordenvejr.

[Salmonsens Konversationsleksikon, 1924]

• Opslag, Salmonsens Konversationsleksikon
• Lynafledere og Lynnedslag

• Salmonsens konversationsleksikon [Project Runeberg]
•