Salmonsen - Edison, Thomas Alva

Edison, Thomas Alva, amer. Opfinder, f. i Milan, Ohio, 11. Febr 1847. Hans Moder havde været Lærerinde og gav ham nogen Undervisning, indtil han 12 Aar gl fik Plads som Avisdreng paa en Jernbane. Her fik han Smag for Læsning og begyndte tillige at gøre kem. Forsøg; men efter et Uheld, han havde med disse, maatte han holde op med Kemien. Senere fik han Eneret paa Avissalg paa Banen, og han begyndte nu ogsaa selv sammen med fire Hjælpere at sætte og trykke Grand Trunk Herald, som han solgte sammen med de andre Blade. Snart begyndte han tillige at gøre Forsøg med Telegrafi, og en Stationsforstander, hvis Barn E. havde reddet fra at blive overkørt af Toget, lærte ham Telegrafering. I nogle Aar rejste han som Telegrafist i de forenede Stater og Kanada; han fik efterhaanden stor øvelse i Faget, men holdt dog mere af at studere Elektricitet og gøre Forsøg. Fra den Tid skriver sig hans Opfindelse af en »Translator« til automatisk Overførelse af et Telegram fra en Traad til en anden, og 1864 begyndte han at arbejde med Dobbelttelegrafi, hvor han dog først 1872 fik Held med sin Opfindelse. I Mellemtiden havde han faaet en højere Stilling ved en Telegrafstation i Boston, og 1871 kom han til New York, hvor han opfandt en Tryktelegraf til Anvendelse ved Børsen. For selv at fabrikere sine Apparater oprettede han et stort Værksted i Newark (New Jersey), hvor han blev til 1876, da han flyttede til Menlo Park i samme stat. Fra nu af anvendte han hele sin Energi paa Opfindelser og vandt snart Verdensry som »Troldmanden i Menlo Park«. Han udviklede sin Duplekstelegraf til samtidig at kunne sende fire ell. seks Telegrammer gennem samme Traad, og midt i 1870'erne kom han ind paa Arbejder over Lydforstærkning og Lydgengivelse, der bl. a. satte Frugt i Opfindelsen af Mikrofonen ell. Kultelefonen, der ved sin Anvendelse som Taletelefon, efter at Bell 1876 var kommet frem med Høretelefonen, har bidraget mægtig til Telefoniens Udvikling. Det maa dog erindres, at E. her havde en Forgænger i Tyskeren Reis, og at fl. a. Opfindere (Hughes, 1878 f. Eks.) næsten samtidig konstruerede Kultelefoner til Brug sammen med Bell's Telefon. Dog er E. vistnok den første, der har erkendt Kullets Fortrin her. Fra samme Tid skriver sig den Opfindelse, der vel maa betragtes som hans genialeste, nemlig Fonografen, paa hvis Anvendelse og Udvikling han siden har arbejdet meget. I Slutn. af 1870'erne vendte han sig til Udviklingen af den elektiske Glødelampe. Her ligesom i Telegrafien (smlg. Edlund) arbejdede han parallelt med andre, der til Dels, hvad selve Opfindelsen angaar, endog var komne forud for ham; men kan E. end ikke kaldes Glødelampens Opfinder, er han dog den, der først har fremstillet et praktisk Anlæg af denne Art Belysning og med stor Energi ført Opfindelsen ud i Livet paa en Tid, da mange tvivlede om dens Nytte. 1880 fik han en Glødelampefabrik i Gang, og 1881 kunde han møde paa Paris-Udstillingen med en stor Samling Lamper, der dreves af en E.-Dynamo. E.-Selskaber har siden udnyttet hans Patenter paa disse Lamper i Europa og Amerika, men Stridigheder om Patentretten har givet Anledning til vidtløftige Processer. – Af E.'s seneste Opfindelser maa nævnes hans Apparater til Fremstilling af levende Billeder, og hans Akkumulator, paa hvilken han har ofret mange Aars Arbejde, men som dog ikke har formaaet at fortrænge Bly-Akkumulatoren. (Litt.: Dickson, Life and inventions of E. [New York 1895]; Kenyon, E., The Telegraph Boy who became a great Inventor [London 1896]; Jones, E., sixty years of an inventors life [London 1907]; Helge Holst, »Opfindernes Liv« [II, Kbhvn 1915]).

• Opslag, Salmonsens Konversationsleksikon
• Edison - glødelampens ophavsmand

• Salmonsens konversationsleksikon [Project Runeberg]
•