|
Salmonsen - Tyndall, John
Dokument oprettet: | 1 Apr 2006 | Senest ændret: | 24 Apr 2021 |
Tyndall, John, engelsk Fysiker, f. i Irland 21. Aug. 1820, d. 4. Decbr 1893. Efter at have arbejdet ved Landmaaling og Jernbaneanlæg blev han 1847 Lærer i Matematik og Landmaaling ved Queenwood College i Hampshire. Aaret efter rejste han til Marburg, hvor han studerede hos Bunsen, Knoblauch og andre tyske Videnskabsmænd. Sammen med Knoblauch begyndte T. Studier over Diamagnetisme og fortsatte dem ved Magnus' Laboratorium i Berlin. 1853 blev T. ved Faraday's Hjælp Professor ved Royal Institution, hvilken Post han beholdt til 1887. Det nøje personlige Kendskab, han herved fik til sin berømte Kollega, har han benyttet i sin Bog Faraday as a Discoverer (1868). T. blev nu snart bekendt i vide Kredse, dels for sine ypperlige fysiske Eksperimentalforelæsninger, dels ved sine populære Skrifter, saasom Heat as a Mode of Motion (1863), Sound (1867), Light (1873). Hans Yndlingsstudier var Straalevarme og Gletscherundersøgelser. Paa det første Omraade har han udført en Række fortrinlige Undersøgelser, især over Luftarters Absorptionsevne. Hans berømte The Glaciers of the Alps udkom først i Philosophical Transactions 1857 og 1859. T. opstillede den Teori, at Gletscherbevægelsen væsentlig skyldes Isens Regelation (s. d.) i Modsætning til den gamle Plasticitetsteori, der dengang savnede det Forsøgsgrundlag, som den har faaet ved nyere Undersøgelser (smlg. Gletscher).
[Salmonsens Konversationsleksikon, 1927]
Interne links til dette opslag:
Eksterne links til dette opslag:
Home |
| |
Copyright © 2002-2025 Cubus | cubusadsldk@gmail.com |
|