Home

Artikler
Robot
Netværk
Tele
Installationer
Lys
Komponenter
Elektronik
Cases
Håndværk
Elektroteknik
Historien
Af interesse
Diverse
Opslag
Billedopslag
FAQ
Video
Links
Om

Tilpasset søgning

Salmonsen - Tartaglia

Dokument oprettet:29 Jun 2007
Senest ændret:24 Apr 2021

Salmonsens KonversationsleksikonTartaglia, ital. Matematiker, f. i Brescia 1500, d. i Venezia 1557. Opr. hed han Nicoḷ Fontana, men han fik Navnet T., der betyder den stammende, efter at han som Følge af en ham ved Brescias Indtagelse 1512 tilføjet Overlast var kommen til at stamme. Han opvoksede i Brescia under trange Kaar og maatte senere der og i Venezia leve af at give Undervisning. T.’s betydelige mat. Begavelse har vist sig paa flere Punkter, men mest bekendt er han for sin Løsning af Trediegradsligningen uden for det irreduktible Tilfælde (se Ligning), hvilken han udtænkte til Brug ved en Væddekamp med en vis Fiore, hvem Ferro havde meddelt sin Løsning. Sin egen Metode betroede T. kun til Cardano, der imidlertid trods sit Løfte til ham offentliggjorde den i sine Skrifter. Dette fremkaldte en Polemik, som paa Cardano’s Vegne førtes af Ferrari. T.’s vigtigste Skrifter er Nuova Scienzia, der omhandler Mekanik, og General Trattato de numeri et misuri; i sidstnævnte Værk findes en tabellarisk Opstilling af Tal til Brug ved Sandsynlighedsregningsopgaver vedrørende Terningkast, som stemmer med Pascal’s aritmetiske Trekant. Hans Værker udgaves samlede 1606.

[Salmonsens Konversationsleksikon, 1927]

Interne links til dette opslag: Eksterne links til dette opslag:


Home | Copyright © 2002-2025 Cubus | cubusadsldk@gmail.com