Salmonsen - Snovægt

Snovægt ell. Drejevægt er et Redskab til Maaling af yderst smaa Kræfter. Dens nærmere Indretning afhænger af den Anvendelse, der gøres af den, men principielt bestaar den altid af et eller andet System, hvorpaa de smaa Kræfter kan virke, ophængt i en tynd Traad. Under Paavirkning af Kræfterne vil Systemet da dreje sig, og Traaden derved snoes, og S. kommer først i Ro, naar det Moment, hvormed Kræfterne søger at dreje Systemet den ene vej, er lig det moment, hvormed den snoede Traad søger at dreje Systemet den modsatte Vej. Jo større Kræfterne er, des mere vil Traaden snoes, og af Drejningsvinklen kan Kræfterne beregnes, naar Traadens Snoningsmodstand er kendt; denne sidste kan findes ved særlige Svingningsforsøg, hvor Systemet ikke er paavirket af Kræfterne.

S. er først foreslaaet af Englænderen Michell (1768) og blev 1798 anvendt af Cavendish til Maaling af konstanten i Newtons alm. Tiltrækningslov. Han benyttede som drejeligt System en meget let, vandret Stang, der i hver Ende bar en lille Kugle. Tæt ved disse anbragte han to store Kugler i en saadan Stilling, at de ved deres Tiltrækning af S.'s Kugler drejede Stangen. Af Drejningsvinklen kunde da Tiltrækningskraften beregnes, og naar saa tillige Kuglernes Masser og Afstanden mellem deres Centrer, naar S. er kommen i Ro under Paavirkning af Tiltrækningen, maales, kan Konstanten i Tiltrækningsloven beregnes.

Coulomb anvendte 1785 S. til Maaling af den Kraft, hvormed to ensartet elektriske Kugler frastøder hinanden. Hans S. var indrettet ganske som den, Cavendish benyttede; Kuglerne var Ledere, der blev elektrisk ladede. Coulomb bestemte ogsaa Frastødningen mellem to ensartede Magnetpoler ved S.-forsøg.

S.-princippet anvendes i mange moderne elektriske og magnetiske Maaleinstrumenter. Af disse skal nævnes Spejlgalvanometret, hvor det drejelige System som Regel Rammen er ophængt mellem Polerne af en kraftig Magnet, og sendes der da en Strøm gennem Kobbertraaden, vil Rammen dreje sig p. Gr. a. den indbyrdes Paavirkning mellem en elektrisk Strøm og et Magnetfelt. Af andre Anvendelser kan nævnes Kvadrantelektrometret. Ogsaa til Maaling af svage magnetiske Kræfter ved Undersøgelse af para- og diamagnetiske Stoffer finder S. Anvendelse; det drejelige System er da en let, vandret Stang, paa hvis ene Ende noget af det paagældende Stof anbringes mellem Polerne af en kraftig Magnet; er det af denne dannede Magnetfelt inhomogent, vil Stangen drejes, og af Drejningsvinklen kan Stoffets magnetiske Egenskaber bestemmes.

Jo længere og jo tyndere Ophængningstraaden er, desto følsommere er S., d. v. s. desto svagere Kræfter skal der til for at dreje den en vis Vinkel. Men samtidig forøges Apparatets Svingningstid stærkt, saa det kan blive langsommeligt og ubekvemt at arbejde med; Traaden vælges derfor aldrig længere og tyndere end nødvendigt for at opnå den ønskede Følsomhed. Traadens Materiale maa vælges med megen Omhu, idet der maa lægges den yderste Vægt paa, at dets elastiske Egenskaber er ganske paalidelige; navnlig bør det ingen elastiske Eftervirkninger vise. Som Regel anvendes Traade af Kvarts (der kan forsølves, hvis de skal være ledende for Elektricitet) ell. tynde Baand af Forforbronze. Undertiden ophænges det drejelige System i to Traade ell. Baand i en ringe Afstand fra hinanden; dette kaldes bifilar Ophængning.

S. kan gøres overordentlig følsom og maa derfor ved alle Anvendelser beskyttes godt mod Luftstrømninger og større Temperaturvariationer.

[Salmonsens Konversationsleksikon, 1926]

• Opslag, Salmonsens Konversationsleksikon

• Salmonsens konversationsleksikon [Project Runeberg]
•