|
Salmonsen - Smithson, James
Dokument oprettet: | 24 Jul 2005 | Senest ændret: | 24 Apr 2021 |
Smithson, James, eng. Naturforsker og videnskabelig Legatstifter, f. i England omtr. 1754, d. i Genova 27. Juni 1829. Han var en uægte Søn af Hertugen af Northumberland , studerede især Kemi og Mineralogi, blev 1787 Medlem af Royal Society og skrev videnskabelige Afh. dels i dette Selskabs Philosophical Transactions, dels i Thomson's Annals of Philosophy o. a. Tidsskrifter. Han rejste meget i de forsk. europ. Lande og anskaffede sig betydelige Samlinger. Sin anselige Formue testamenterede S. til en Nevø, med den Bestemmelse, at hvis denne døde barnløs, skulde Summen tilfalde de Nordamerikanske Fristater - hvor han aldrig havde været - til Oprettelse af en videnskabelig Stiftelse, som skulde kaldes The Smithsonian institution for the increase and diffusion of knowledge among men. Da Nevøen var død 1835, maatte Fristaterne først føre en Proces, som de vandt, og 1838 fik de Summen, ½ Mill. Doll., udbetalt. Smlg. Smithsonian Institution.
[Salmonsens Konversationsleksikon, 1926]
Interne links til dette opslag:
Eksterne links til dette opslag:
Home |
| |
Copyright © 2002-2025 Cubus | cubusadsldk@gmail.com |
|