|
Salmonsen - Rayleigh, John William Strutt
Dokument oprettet: | 21 Okt 2006 | Senest ændret: | 24 Apr 2021 |
Rayleigh, John William Strutt, Lord R., eng. Fysiker, f. 12. Novbr 1842, d. 1919. Studerede i Cambridge, 1879 Prof. ved Cavendish Laboratory, 1887-1905 Prof. ved Royal Institution i London. 1885-1905 Sekretær i og 1905-08 Præsident for Royal Society. R. har arbejdet inden for næsten alle Omraader af Fysikken og overalt med en ualmindelig stor eksperimentel Dygtighed og matematisk Skarpsindighed. Især beskæftigede han sig dog med Studier over Lyd, Lys og Elektricitet, og som hans Hovedværk maa Theory of Sound (2 Bd, 1877-78) nævnes. Nøjagtige Vægtfyldebestemmelser af Luftarter førte ham 1894, tillige med Kemikeren Ramsay, til Opdagelsen af Luftarten Argon i Atmosfæren; for denne Opdagelse fik han Nobelpræmien i Fysik 1904. De fleste af hans mange videnskabelige Afh. er samlede i hans Scientific Papers.
[Salmonsens Konversationsleksikon, 1925]
Interne links til dette opslag:
Eksterne links til dette opslag:
Home |
| |
Copyright © 2002-2025 Cubus | cubusadsldk@gmail.com |
|