|
Salmonsen - Jute
Dokument oprettet: | 13 Maj 2005 | Senest ændret: | 24 Apr 2021 |
Jute, Gunny, undertiden ogsaa kaldet Calcutta- ell. Bengal-Hamp, er Basttrævlerne af to Arter Corchorus, der hovedsagelig dyrkes i Ostindien, Kina, Nordamerika og Afrika. Efter Indhøstningen bliver Stænglerne underkastede en lgn. Rødning som den, der anvendes ved Hamp, hvorefter Basten let lader sig skille fra Veddet. Efter at være tørret i Solen udgør Basten 1-3 m lange Taver, der er sammensatte af 0,01-0,03 mm tykke, kantede, tykvæggede Celler. Farven er graagul, lysest hos de bedste Kvaliteter. De gode Sorter har en høj Glans og er meget smidige samt har stor Modstandsevne mod Vandets Indvirkning. Skønt J. først kom til Europa 1830 og i lang Tid kun benyttedes til Sækkevæv o. l. simplere Varer, har den dog efterhaanden faaet en udstrakt Anvendelse ogsaa til Vævning af bedre Stoffer, saasom Tæpper, Gardiner, Portierer o. l. Den lader sig ikke let blege helt hvid, men derimod vel saa lyst, at den kan farves, selv med temmelig lyse Farver. Den største Anvendelse af J. er stadig til Sække, f. Eks. til Kaffe. Affald fra Spindingen benyttes en Del til simplere Papir. Udspunden J. benyttes meget, imprægneret med antiseptiske Stoffer, til Forbindstoffer.
[Salmonsens Konversationsleksikon, 1922]
Interne links til dette opslag:
Eksterne links til dette opslag:
Home |
| |
Copyright © 2002-2025 Cubus | cubusadsldk@gmail.com |
|