|
Salmonsen - Invar
Dokument oprettet: | 26 Aug 2005 | Senest ændret: | 24 Apr 2021 |
Invar kaldes Nikkelstaal med 36 % Ni, fordi dets Volumen kun i meget ringe Grad paavirkes af Temperaturen; medens Kulstofstaal udvider sig 1:100000 af sin Længde ved 1° Opvarmning, er I.'s Udvidelse ved normale Temperaturer kun 0,08-0,02 Gange saa stor. (I høje Temperaturer er Forholdet et andet; mellem 250 og 500° er Udvidelsen saaledes 1,3 à 1,8:100000 pr Grad). I. bruges derfor til nøjagtige Staalmaalebaand, Maalestokke, Urpenduler og Fjervægte. Men Volumnet er ikke konstant, det forandrer sig en lille Smule i Aarenes Løb (sekulære Forandringer), idet de ved Fremstillingen opstaaede Spændinger mellem Smaadelene efterhaanden udligner sig. For at fremskynde Ligevægtstilstandens Indtræden bliver de tynde (c. 1,7 mm) Invartraade, der bruges til Basismaalinger, først kogte i Vand, derpaa belastede i et Døgn med 60 kg og sluttelig gennemrystede; baade Varmebehandlingen og Rystelserne begunstiger Smaadelenes Formændringer, men Traadene forlænger sig dog aarlig en Brøkdel af en Mikron pr m. Nikkelstaal med 42-46 % Ni undergaar ingen sekulære Forandringer og bruges til Hovednormaler for Maalestokke. Det har samme Udvidelseskoefficient som Glas og Platin (c. 0,86:100000).
[Salmonsens Konversationsleksikon, 1922]
Interne links til dette opslag:
Eksterne links til dette opslag:
Home |
| |
Copyright © 2002-2025 Cubus | cubusadsldk@gmail.com |
|