|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Farvemærkning af patchpaneler
Der findes en standard, EIA/TIA 606, der blandt andet angiver sammenhængen mellem patchpanelers farvekodning ved hjælp af montagerammer, labels og lignende, og typen af udtag. I tabellen nedenfor er desuden indføjet en dansk variant, hvor man tit ser grøn og rød farvemarkering anvendt for henholdsvis netværks- og telefonstik, også ude ved arbejdsstationerne. Hensigten med farvemarkeringen er at give overblik over paneludtagene i krydsfelterne. Det er dog langt fra altid, at valgte farver har en dybere mening. Fx ses hvide montagerammer anvendt fordi farven har matchet til øvrige komponentdele, ikke nødvendigvis fordi der er tale om en backbone-forbindelse (forbindelse mellem krydsfelter).
Eksempler på anvendelseHorisontal kabling er kablingen fra krydsfelt ud til dataudtagene ved arbejdsstationerne. For at opnå liv i et ethernetudtag ved en arbejdsstation, og såfremt fx en switch er afsluttet i et farvemarkeret panel, ville man skulle forbinde et patchkabel fra et blåt udtag (horisontal kabling) til et violet udtag (LAN). Princippet med at forbinde fx en switch til bagsiden af et patchpanel er amerikansk. Ofte ses patchkabler i stedet trukket direkte mellem aktivt udstyr og fx patchpaneler for den horisontale kabling. I panelerne for den horisontale kabling ses rød og grøn farvemarkering anvendt for telefon og data i stedet for blå.Skulle samme arbejdsstation også have et telefonudtag kunne der blive tale om at trække et patchkabel fra blåt udtag (den horisontale kabling der ender ude ved arbejdsstationen) til et hvidt udtag (backbone til telefoncentral (PABC) i hovedkrydsfelt). I hovedkrydsfeltet ville der så til gengæld skulle patches fra et hvidt udtag (backbone) til et violet udtag (PABC). Farvemærkningen er ens i begge ender af en kabelforbindelse og der patches i et krydsfelt generelt op mellem udtag af forskellig farve. Ordforklaringer1. lag backbone er en forbindelse mellem et hovedkrydsfelt og et mellem- eller underkrydsfelt.
2. lag backbone er en forbindelse mellem to underordnede krydsfelter, fx mellem et mellemkrydsfelt og et underkrydsfelt.
Eksterne links til emner i dette opslag:
|