Artikler

Robot
Netværk
Tele
Installationer
Lys
Komponenter
Elektronik
Cases
Håndværk
Elektroteknik
Historien
Af interesse

Diverse

Tilpasset søgning

Hvordan laver man et krydsfelt?

Dokument oprettet:	15 Feb 2003
Senest ændret:	24 Apr 2021
Forfatter:	Cubus

Et krydsfelt er et sted, hvor teknikken samles. Den indkommende telefonlinje afsluttes i krydsfeltet (monopolskillepunktet), termineringsenheder til internetforbindelsen placeres der ligeledes (fx skillefilter og ADSL-modem) og der forefindes RJ45-konnektorer (fx i form af et patchpanel), som med netværkskabel har forbindelse til de forskellige rum, hvor der afsluttes i netværksudtag. Det er i krydsfeltet muligt (og ideen i at samle teknikken et enkelt sted), ved hjælp af patchkabler, at fordele en given tjeneste ud på en given location, hvor der befinder sig et RJ45-udtag (tjenester som telefoni, internetadgang, lokalnetværk og ved hjælp af såkaldte baluns også audio- og videosignaler).

Denne artikel tager udgangspunkt i et krydsfelt i et privat hjem og kan virke som inspiration. Der er ikke tale om et færdigt system eller koncept, som fx IHC Net. Krydsfeltet er derimod sammensat af diverse komponenter og stykket sammen efterhånden som behov er opstået.

Et krydsfelt i hjemmet kræver ikke nødvendigvis særlig megen plads, og når først ledningerne er forbundet mellem komponenterne passer det stort set sig selv. Nem adgang til krydsfeltet er ikke afgørende for valg af placering.

Komponenterne og ledningsforbindelserne

For den uindviede kan de mange ledninger og komponenter virke noget uoverskueligt. Her følger en gennemgang af, hvordan dette krydsfelt er sat sammen.

Et krydsfelt placeret på væggen over et skab. 1: KAP-stik, 2: skillefilter, 3: NTab, 4: 5-polet alarmstik, 5: ADSL-modem, 6: router, 7: switch, 8: patchbox, 9: nøgleafbryder, 10: stikkontakt.

1. KAP-stik

KAP-stikket er nutidens monopolskillepunkt (punktet hvorfra man selv må pille og udvide installationen) når telefoninstallationen er kombineret med ADSL eller er af typen ISDN. Dvs, at det indkommende trådpar fra telefoncentralen termineres her uden afgreninger undervejs. I dette hjem forefindes ISDN kombineret med ADSL.

I KAP-stikket afsluttes den indkommende telefonlinje på skæreklemme 3 og 4. Stikket forbindes til skillefiltret med et 4-lederkabel med RJ11-stik til IN/OUT ISDN. Det samlede signal modtages af skillefiltret på 2 af kablets 4 ledninger. Det filtrerede ISDN-signal sendes retur på de to øvrige ledninger og modtages på pin 2 og 5.

Det udskilte ISDN-signal føres i dette tilfælde over i NTab-boksen ved hjælp af et kabel, der går ud af bunden på fuga-underlaget med KAP-stikket, et kabel, hvor to ledninger er forbundet til skæreklemme 2 og 5. Samtidig føres den ene analoge udgang i NTab-boksen (ab1) tilbage i samme kabel på to andre ledninger og ender i det 5-polede stik (ledninger går skjult mellem de to fuga-underlag). Kablets ledere er, i den ende der afsluttes i NTab-boksen, splittet op og samlet med to RJ11 stik - et til U-snittet (det rå og efter skillefiltret filtrerede ISDN-signal fra telefoncentralen) og et til ab1-udgangen (den ene analoge udgang på NTab-boksen). En del af stikkene på NTab-boksen gemmer sig også som terminaler inde i kassen, så man ikke behøver at påsætte RJ-stik.

2. Skillefilter

Stiktilslutninger på et Siemens ISDN-skillefilter

Skillefiltrets funktion er at dele telefon- og ADSL-signalerne op (og samle dem). De to signaler ligger nemlig i hver deres område af frekvensspektret, som sendes gennem telefonlinjen. Filtret har et ADSL-stik, som forbindes til ADSL-modemmet samt i ISDN-varianten OUT ISDN, som tilbyder det filtrerede ISDN-signal. OUT ISDN bliver ikke anvendt her, i stedet anvendes den kombinerede IN/OUT ISDN, som tilbyder to fluer med et smæk. Der er flere måder at sætte tingene sammen på. Skillefiltret skal ikke tilsluttes til lysnettet.

3. NTab

NTab-boksen er nettermineringen for ISDN-linjen, der som bekendt kan håndtere to ting på en gang, fx to telefonsamtaler. En del private dropper ISDN når de går fra ISDN-adgang til internettet til fx ADSL. Det skyldes, at ADSL ikke blokerer telefonforbindelsen. Der er derfor et mindre behov for at have 2 linjer. Motivet er at spare lidt på abonnementet, der er dyrere ved ISDN.

NTab-boksen har to udgange til ISDN-kompatible enheder, samt to analoge udgange, der kan anvendes til almindelige telefoner, fax med mere, og som kan programmeres til bestemte telefonnumre, hvis man har bestilt flere numre.

4. 5-polet alarmstik

denne installation befinder der sig en alarmcentral i skabet under krydsfeltet af typen opkaldsrobot (forskellig fra fx en overvåget alarm med vedholdende polling med sekunders mellemrum, der tjekker, at forbindelsen til vagtcentralen er i orden). Der er derfor sat en 5-polet alarmstikdåse op (laves også med KAP-stik). To af polerne på alarmstikket er monteret til den ene analoge udgang på NTab-boksen (ab1). To andre poler er monteret med ledninger, der fører installationen videre ud i hjemmet, hvor telefoner, fax eller lignende befinder sig. Den sidste pol er beregnet til jord og anvendes ikke. Det store grå 5-polede stik, der ses på billedet, går ned til alarmcentralen.

Ideen i alarmstikket er, at alarmen til enhver tid skal kunne bryde forbindelsen til de to poler, som går videre ud i installationen. Alarmen kan herved til enhver tid tiltvinge sig linjen og kalde op, hvis det bliver nødvendigt. Når det som her sker på en ISDN-linje, og der derfor kan være risiko for, at begge kanaler allerede er optaget på NTab-boksen, kan denne samtidig programmeres (*87# med alm telefon tilsluttet ab1) til at afbryde øvrige forbindelser, såfremt der sker opkaldsforsøg på ab1. Det kan derfor være en god ide at placere alarmcentralen alene på ab1, for ellers vil øvrige telefoner, der forsøger at kalde op, også afbryde, hvis der ikke er en linje ledig.

Omvendt kunne man også påtænke, at hvis linjerne allerede er i brug, så er det sikkert fordi der er nogle hjemme, og så er opkaldsrobotten måske ikke så relevant. Man kunne derfor undlade den nævnte programmering af NTab og dermed ikke risikere, at øvrige telefoner og udstyr blev afbrudt af et opkaldsforsøg på ab1 på en fuldt optaget ISDN-tilslutning.

NTab-boksen udmærker sig ved, i begrænset omfang, at virke ved strømudfald. Sammen med batteribackup i alarmcentralen vil alarmen altså fortsat kunne fungere selvom propperne springer eller elværket går ned.

5. ADSL-modem

ADSL-modemmet anvendes til internetforbindelsen, der som nævnt i dette tilfælde opnås gennem telefonledningerne, men i øvrigt er helt uafhængig af eventuelle telefonopkald. Modemmet behandler det filtrerede ADSL-signal og omformer det til ethernet, noget mange netværksenheder kan spille sammen med. Tidligere blev signalet i nogle tilfælde afleveret som ATM, hvilket krævede et specielt netkort eller en speciel router med manglende fleksibilitet til følge.

ADSL-modemmet er mod telefoncentralen forbundet til skillefiltrets ADSL-udgang med en ledning med RJ11-stik i hver ende. De to midterste pins anvendes til signalet. Mod lokalnetværket kobles der op med almindelige patchkabler med RJ45-stik. I det aktuelle krydsfelt er der ført et patchkabel fra modemmets 10BT-stik (ethernet-stik) til routerens WAN-indgang.

6. Router

Routeren i krydsfeltet muliggør, at praktisk talt et ubegrænset antal computere kan få adgang til internettet, oven i købet helt uafhængigt af hverandre. Routeren har den af internetudbyderen uddelte IP-adresse på WAN-siden (Wide Area Network) og uddeler gladeligt private adresser til alle computere der kobler sig til på LAN-siden (Local Area Network). Denne router, en D-Link 604, har som udgangsinterface en 4 ports switch - der kan med andre ord umiddelbart tilsluttes 4 computere.

7. Switch

For at opnå, at mere end 4 computere kan kobles på netværket, er der yderligere forbundet en 5-ports switch til routerens LAN-interface. Det giver ialt mulighed for at patche 7 stik op med internet/LAN adgang (routerens 4 porte plus switchens 5 porte giver 9 porte, men to porte anvendes til at forbinde router og switch indbyrdes).

Data-enhederne i krydsfeltet

10BT på ADSL-modemmet er forbundet med et lige igennem patchkabel til WAN stikket på routeren. Routerens LAN-interface med potentielt 4 tilkoblede maskiner er forøget til potentielt 7 tilkoblede enheder, ved at forbinde en af portene til uplink på en 5-ports switch, ligeledes med et lige igennem kabel (kunne også forbindes til en alm port på switchen med et krydset kabel). På skitsen er patchboxen i krydsfeltet og netværksudtagene ude ved computerne ikke tegnet med.

8. Patchbox

Patchboxen er koblingspunktet til de forskellige rum, hvor netværksudtagene sidder. Samhørende stik opmærkes i begge ender med enslydende kode, så det er let at forbinde de ønskede signaler til de ønskede udtag.

Er der brug for internet/LAN-adgang til en computer, forbindes et patchkabel fra switchen (eller routeren) til konnektoren i patchboxen, der er forbundet til pågældende lokalitet.

Er det en ISDN-telefon der skal liv i, forbindes et patchkabel fra en af ISDN-udgangene på NTab-boksen. Afhængig af afstanden mellem NTab og vægudtag kan det vise sig nødvendigt med slutmodstande på vægudtaget til ISDN-telefonen (og så skal afslutningsmodstanden på NTab'en sandsynligvis også ændres). Det kunne i praksis ordnes med en ISDN 3-stikdåse med indbyggede 100 ohms modstande tilsluttet vægudtaget og ISDN-telefonen tilsluttet til 3-stikdåsen. Typisk skal der anvendes slutmodstande ved en afstand over 10 meter mellem NT-boks og ISDN-telefon. Læs evt mere om den såkaldte S-bus og terminering.

En patchbox med plads til 8 stik. Hver enkelt RJ45-konnektor er med fast oplagt netværkskabel forbundet til et vægudtag i et rum i huset. De tjenester man tilslutter til konnektorerne i krydsfeltet, som fx telefoni eller internetadgang, kan hives ud i den anden ende.

I den pågældende installation er de analoge udgange på NTab-boksen fast forbundet til husets alm 3-polede stik. Havde man været konsekvent, havde det også været muligt at patche de analoge udgange op. Det havde nok krævet en del flere udtag.

Man kunne fx opsætte endnu en patchbox og gennemsløjfe 4 konnektorer til den ene ab-udgang (med ét telefonnummer) og ligeså med den anden ab-udgang (evt med et andet telefonnummer). Herefter kunne man patche op mellem telefonpatchboxen og patchboxen. I lige netop denne installation med alarmcentral ville man tage det ene sæt telefonpatchstik fra afgangsterminalerne på det 5-polede alarmstik.

En billigere variant ville være at føre en eller begge ab-udgange op i et fuga-underlag og her forbinde ledningerne med fx 2 gange 4 stk bløde ledninger, der med aflastning, mærkning og udføring i et hul i bunden, blev lavet i en længde så de lige akkurat kunne nå til fjerneste konnektor i patchboxen. Samlingerne kunne fx udføres med samlemuffer - analoge telefonsignaler er ikke så sarte. I den modsatte ende af de 8 ledninger påsættes så RJ45-stik og ubenyttede ledninger kunne blot hænge ned af væggen. Husk, at ved analog telefoni anvendes de to midterste pins i RJ-stikket.

9. Nøgleafbryder

En nøgleafbryder anvendes, når man vil forhindre, at der ved et uheld afbrydes for strømmen. Det har også i en del år været tilladt at opsætte stikkontakter uden afbrydere. Her afbryder man simpelt hen ved at tage stikket helt ud. Disse stikkontakter har en 6 mm krave, som skal forhindre, at man kan komme til at røre et stikben, der har fået berøring med fasen i kontakten, mens man isætter eller udtager stikproppen.

Case
Lyset i en udtrækbar emhætte lyste ikke mere og det havde det ikke gjort i et par måneder. Det hjalp ikke at udskifte lysrøret, og ved umiddelbart tilgængelige målepunkter kunne der ikke måles nogen spænding selvom lyset burde være tændt. For at måle på tilgangskablet, der sad helt utilgængeligt og forsynede emhætten med 230 V, var det nødvendigt at skille emhætten fuldstændig ad. Vel nedtaget kunne det konstateres, at der slet ikke var nogen spænding på tilgangskablet. Nu skulle tilgangskablets (blød tilledning) tilkoblingspunkt findes. Tilsyneladende gik det op langs udluftningskanalen, der var omgivet af en trækasse. Alle krydderiglas måtte fjernes for at udtage hylderne af skabet og om muligt få denne dækkasse trukket ud. Der bag alle krydderiglassene gemte sig en stikkontakt med afbryder og en stikprop med blød ledning. Glassene var blevet presset op mod kontakten og havde vippet afbryderen til off.

10. Stikkontakt

Nøgleafbryderen kontrollerer stikkontakten, der forsyner en flerstikdåse helt ude til venstre og i øvrigt mangler en frontplade. I dette krydsfelt er der 4 strømforbrugende enheder (modem, NTab, switch og router), der hver især bruger ca 8-10 watt. Hvad koster det om året i udgifter til elværket?

Der er sammenlagt tale om ca 40 W, det samme som 0,04 kW. Omregnet til kWh om året bliver det ca:

0,04 kW * 24 timer/dag * 365 dage/år = 350,4 kWh pr år .

Med en kWh-pris på kr 4,01 (Bornholms Energi & Forsyning, April 2022) giver det følgende udgift på et år:

350,4 kWh/år * 4,01 kr/kWh = 1.405,10 kr om året.

Interne links til emner i denne artikel:

Eksterne links til emner i denne artikel:

Hvad er IHC Net? [LK]

Home