|
Et nyt dørtelefonanlæg
Dokument oprettet: | 28 Dec 2002 | Senest ændret: | 24 Apr 2021 | Forfatter: | Cubus |
Føringsvej
Ved nybyggeri er føringsvej mv til diverse elektriske installationer oftest allerede indregnet i projekteringsfasen. Der bliver derfor i det store hele tale om en skjult installation, hvor kun betjeningsenhederne er synlige. Ved efter-installation i bygninger er der måske/måske-ikke nogle føringsveje, der kan bruges. Man kan forestille følgende muligheder:
- Brug af allerede eksisterende ledningsskakter, kanaler mv.
- Udvendig installation af kabler langs paneler mv ved hjælp af bøjler, clips, lim (ved svagstrømskabler) osv. Den hurtigste løsning (bortset fra hvis der allerede er en anvendelig føringsvej).
- Udvendig installation, men ledninger lagt i kanaler. En ganske pæn løsning.
- Skjult installation ved indfræsning i mure osv. Den pæneste løsning, men vil i de fleste tilfælde være at skyde over målet mht til omkostninger. Bruges sjældent ved efter-installation bortset fra fx renovering af stærkstrøm i beboelse.
I dette tilfælde var der ikke nogle anvendelige føringsveje, så der blev anvendt hvid 15x15 kanal i det lodrette plan og boret gennem etage-dækkene. Kanalerne blev placeret langs dørkarmen, hvor telefonerne skulle sidde på den anden side af væggen. På denne måde kunne hullet gennem væggen ind til lejemålet bores i bunden af kanalen og således skjules på gangarealet.
Et hul gennem etagedækket. Man må bore hullet så langt ude at kanalen stadig dækker, eftersom borehammeren ikke kan holdes lodret. Hvis man borede helt inde ved væggen, ville spidsen af boret ikke komme ud gennem loftet på næste etage, men snarere fortsætte ned i væggen pga den lettere skrå stilling borehammeren nu engang må have op af væggen pga sin konstruktion. |
Et sjældent syn i en væg af hård beton: et gennemføringshul uden at en større skal er blevet slået af væggen. Et kraftigt hessian-tapet holdt på hat og briller. Ved mursten kan man prøve at slå hammerslagsfunktionen fra når man nærmer sig gennembrydningen, men i hård beton kommer man ikke rigtig nogen veje uden hammerslag. Dørtelefonen placeres så ledningsindføringen bliver skjult. |
Man bemærker knap, at der langs dørkarmen er monteret en kanal til ledningsføringen. |
Montering
Kablerne er trukket og komponenterne sat op. Ledningerne skal samles i de forskellige knudepunkter. Hvis det ellers kan passe ind i systemet, kan det være fordelagtigt at lave samlingerne eller rettere sløjfningerne i de fælles adgangsveje. Dette af hensyn til evt senere fejlfinding, hvor man på denne måde er mindre afhængig af, at beboere er hjemme. Sløjfningerne kunne befinde sig i kanalen, hvor kablerne blev ført, eller i en dåse på opgangen på hver etage. I dette tilfælde blev samlingerne dog lavet i telefonerne.
Til brug for ledningsmonteringen følger der gerne et diagram med. Der ses et eksempel på sådan et diagram nedenfor.
Eksempel på et diagram til samling af et dørtelefonanlæg. De kraftigere optrukne linjer anviser, hvor ledningens kvadrat bør forøges. Den normale tykkelse på signalkabel er 0,5-0,6 mm. Små ledninger angives ofte ved diameteren, mens større ledninger altid angives ved kvadratet. Ved at parallelkoble to ledere opnås et forøget tværsnit på de kraftigt optrukne linjer. Det bemærkes, at der er 4 ledninger som er fælles for alle telefoner, navngivet 3, 2, 1 og 5. Endvidere går der en ringetrykledning fra gadetableuet til hver enkelt telefon til terminal 6. Derfor benævnes anlægget 4+1, og det er nemt at regne ud, hvor mange ledninger i kablet på stigningen, der er nødvendigt. |
Afprøvning
Til sidst, når alt er samlet, tilsluttes strømforsyningen. Kan der ringes til de forskellige telefoner? Kan døren åbnes når der trykkes på telefonernes lås-op-knap? Er lydindstillingerne for lave eller høje så der er tendens til hyl?
Forrige side | Næste side
Home |
| |
Copyright © 2002-2024 Cubus | cubusadsldk@gmail.com |
|