|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Hvordan regnes kWh om til joule?
Hvis en brugsgenstand, som fx en brødrister, har et effektforbrug på 1 kW, svarende til 1000 W, og den pågældende brugsgenstand er tændt i en time, så er der forbrugt en energimængde på 1 kWh. En given effekt angivet i kW og et tidsrum angivet i timer multipliceres blot sammen og giver som resultat en energimængde i kWh. En joule er også et produkt af et tidsrum og en effekt. Her skal blot grundenhederne i SI-systemet anvendes. Multipliceres et givet tidsrum i sekunder med en given effekt i watt, så erfares energimængden i joule. For at regne om fra kWh til joule skal udtrykket i kWh altså blot omformuleres til grundenhederne i SI-systemet.
Præfikset k er udskiftet med det tal k'et står for (1000) og timen h er udskiftet med det tilsvarende tidsrum angivet i grundenheden sekunder.
Fra kWh til joule: multiplicer antallet af kWh med 3,6 · 106. Fra joule til kWh: del antallet af joule med 3,6 · 106.
Nedenfor en tabel over omregningsfaktorer ved forskellige præfikser foran Wh og J. Fra xWh til xJ skal der multipliceres med den fælles faktor i tabellen. Fra xJ til xWh skal der deles med den fælles faktor i tabellen.
Hvad er 10 kWh omformuleret til MJ? Mængden på 10 skal multipliceres med 3,6 og svaret er 36 MJ.
Hvad er 2 MJ i Wh? Mængden på 2 skal deles med 3,6 · 10-3 og svaret er 555,6 Wh.
Interne links til emner i denne FAQ:
|