Home

Artikler
Netværk
Tele
Installationer
Lys
Komponenter
Elektronik
Cases
Håndværk
Elektroteknik
Historien
Af interesse
Diverse
Opslag
Billedopslag
FAQ
Video
Links
Om

Tilpasset søgning

Elinstallationer og gør-det-selv

Dokument oprettet:3 Jan 2006
Senest ændret:26 Mar 2017
Forfatter:Cubus

Udførelse af elektriske installationer kræver autorisation. Det er ikke gør-det-selv arbejde. Den autoriserede elinstallatør må ikke "godkende" gør-det-selv arbejde eller fx blot foretage de sidste elektriske samlinger. Det står i § 10 i Bekendt­gørelse om autori­sation og drift af elinstal­latør­virk­somhed.

Den autoriserede må ikke tilmelde eller overtage ansvaret for arbejde, der er udført af personer, der ikke er ansat i virksomheden.
I "Bekendt­gørelse af lov om autorisation af elinstal­latører m.v." kan det erfares, hvad den almindelige bruger af elektricitet må udføre.
Den enkelte bruger af elinstallationer kan foretage udskiftning af nor­maltætte afbrydere og stikkontakter uden jordforbindelse for højst 250 V samt opsætning og nedtagning af belysningsarmaturer i private boliger, forudsat at det ikke sker erhvervsmæssigt. På samme beting­elser må brugeren foretage arbejder, der er omfattet af § 2, nr. 4. Hvis installationen er beskyttet med HPFI- eller HFI-afbryder, kan bruge­ren desuden udskifte de foran nævnte stikkontakter, der er forsynet med jordforbindelse.
Den refererede § 2, nr 4 rummer følgende sætning:
Ændring og reparation af ikkestærkstrømsmæssige styrings- og reguleringssystemer, som anvendes til styring af stærk­strøms­funktioner.
Den ganske almindelige bruger af elektricitet, der omgiver sig med en moderne intelligent installation, som fx IHC, Comlux eller Smart-house, må med andre ord gerne selv ændre i konfigurationen/programmeringen af systemet.

Årsagen til det begrænsede arbejdsområde for gør-det-selv manden er, at elektricitet er potentielt farligt. Den uindviede er ikke i stand til at gennemskue sammenhænge mellem årsag og virkning når det gælder elektricitet. Sammen­hænge, der måske først udkry­sta­liserer sig i en ulykke efter dage, uger, måneder eller år. Det som umiddelbart synes at virke efter hensigten, der kom lys i lampen, er måske i virkeligheden udført helt hen i vejret og indebærer en sikkerhedsrisiko. Læg­mand­en har ikke den fornødne viden omkring materialevalg, dimensionering, udførelsesmåder, reglement, elektro­tek­niske målinger mv.

Installationer, der ikke indebærer en sikkerhedsrisiko, og som i værste fald bare ikke virker, eller virker dårligt, hvis den ufaglærte udfører tingene forkert, er ikke underlagt autorisation. Det gælder fx netværksinstallationer og teleinstallation udover første stik, hvortil teleselskabet har monopol (monopolskillepunktet, ofte mærket MSP eller NTP).

At spændingen til lamperne kun er 12 volt ved lavvolt halogenbelysning, og således ikke frembyder nogen berøringsfare, betyder ikke, at disse installationer er ufarlige. Også lavvolt halogenbelysning er underlagt autorisation, bortset fra fær­diglavede samlesæt, hvor der følger en udførlig brugsvejledning med. Her har en fagmand på forhånd gennemtænkt systemet og lægmanden kan, såfremt vejledningen følges til punkt og prikke, opsætte et sikkert system.

Billederne nedenfor er fra et installationseftersyn i et hus, hvor en gør-det-selv mand havde været på spil. Den autori­serede elinstallatørs påfølgende udbedring af alle ulovlighederne, hvoraf her kun er vist et udvalg, kom til koste kr 44.000,-. Der skal advares om stærke billeder. Folk med dårlige nerver, svagt hjerte eller en kilden æstetisk sans, bør forlade denne artikel omgående...


Alt for lille en afstand til omgivelserne ved denne halogenlampe.


For tæt afstand til brændbare dele, i forhold til de stærkt varmeudstrålende halogenlamper, indebærer brandfare. For halogenlamper oplyser producenten sædvanligvis, hvilken fri afstand til omgi­vel­serne, der er påkrævet. Det kan fx være 50 mm til siderne og 50 mm over lampen. Ovenstående halogenlampe har endvidere ikke meget med et færdigt samlesæt at gøre. Sammenkoblingen med en kronmuffe af de faste tilledninger på lampen og forsy­nings­led­ningen må være et hjemmelavet design. Elektriske ledningers samlinger skal altid være aflastede.


Bagsiden af en halogenlampe pakket fuldstændig ind i isole­ring. Rockwoolen er fyldt med sodpartik­ler.


Halogenlamper, der kan tåle en tildækning af isoleringsmateriale, er mærket med et F i en trekant med en "streg" over ('F-hat', ikke at for­veksle med lamper, der blot er mærket med et F i en trekant, hvilket betyder, at lampen må sidde på brænd­bart underlag, fx liste­lofter).

F- og 'F-hat' mærket for belysningsarmaturer
F- og 'F-hat' mærket.

Den sortsvedne rock­wool på billedet viser tydeligt, at den pågældende halo­gen­lampe ikke var af typen, der er beregnet til at være helt tildækket. Den firkantede plasticdims krakelerede som tyndt knækbrød, da der blev rørt ved den, som følge af langvarig overdreven varme­påvirk­ning.

Ny mærkning af lysarmaturer med en overgangsperiode til april 2012
Nyeste mærkning af lysarmaturer med en
overgangsperiode frem til april 2012.

Man har i øvrigt hørt om folk, der i god mening har udstyret isola­tions­til­pak­kede halogenlamper med såkaldte koldtlys pærer (cool-beam). Ikke så fikst eftersom cool-beam lyskilder er indrettet, så der sendes ekstra mange infrarøde stråler bagud i stedet for fremad i lyskeglens retning. Halogenreflektorer, der er konstrueret til at sende ekstra meget varme fremad, er udstyret med en reflekterende aluminiumsbelægning og hedder typisk noget med "alu".


Bløde enkeltledere til en lampe muret ind mellem fliserne i køkkenet.



Hmm, disse stikkontakter er vist ikke sat op af en autoriseret elinstallatør...



En brun ledning viklet om det nærmeste vandrør skal her udgøre jordforbindelsen til en vaske­ma­skine.


I tele­foni­ens aller­første år i 1880'erne kunne byg­ning­ers forsynings­rør indgå i de elek­tris­ke for­bind­elser til tele­fonen. Man brugte nem­lig jorden som strøm­vej for at spare den ene ledning væk, lige­som det gennem mange år var prak­tiseret inden for tele­grafi­en.
Ønske to Per­soner - lad os kalde dem Hans og Knud - at bring­es i Tele­fon­for­bind­else med hin­and­en, da maa hver af dem for­syne sig med en Tele­fon­tavle. Denne fæstes til en Væg, og det gal­va­niske Ele­ments ene Pol P2 bliver af­ledet til Jord­en, hvad der i større Byer i Reglen vil sige, at den sæt­tes i ledende For­bindel­se med et Gas- eller Vand­rør. [K. Prytz: Elektriciteten, 1884]
Det er noget af en sejlivet myte, at det nærmeste vandrør fint kan bruges til jord­forbindelse af brugsgenstande som hvidevarer, computere mv. Vandrør med deres usikre samlinger og mulige strækninger af isolationsmateriale, anvend­es ikke som beskyt­tel­ses­ledere. Stærk­strøms­bekendt­gørelsen afsnit 6 næv­ner i § 543.2.4 en række krav, som fremmede ledende dele skal opfylde for at kunne udgøre en beskyttel­ses­leder. Der afsluttes med følgende note:
Metalliske vandrør opfylder normalt ikke disse betingelser.
Vandrørsnet i jorden har tidligere været brugt som effek­tive jordelektroder (ledende del i nær elektrisk kontakt med jorden). Den elektriske forbindelse til vandrørsnettet blev ikke blot etableret et vilkårligt sted, men præcis der, hvor forsy­nings­rørene kom ind i den pågældende bygning.
Som Jordelektrode bør der saa vidt muligt anvendes et Vandrør, som er i For­bindelse med et udstrakt Vandrørsnet, der er beliggende i Jorden. Jord­ledningen skal føres helt ned til Hovedvandrøret og tilsluttes dette foran Hoved­stophanen, og der skal ved Tilslutningen anvendes en til dette Formaal konstrueret Jordforbind­elsesdaase. [E. v. Holstein-Rathlou: Stærk­strøms­elektroteknik, 1940]
Forbindelse af en beskyttelsesleder til et vilkårligt vandrør var dog tilladt i forbindelse med anvendelse af såkald­te jordslutningsrelæer. Dengang i 1940 kaldtes en beskyt­telses­leder i øvrigt for en jordleder, hvilket i dag er en betegnelse for en forbindelses­ledning mellem jordelektrode og hovedjordklemme.

Brugen af vandrørsnet som jordelektrode ophørte i takt med, at disse rør ikke længere nødvendigvis udførtes i elektrisk ledende materialer. Plast- og eternitrør begyndte at finde anvendelse hos vandværkerne i slutningen af 1950'erne. Og så var det i øvrigt, at den såkaldte nulling kom ind i billedet som beskyttelsesmetode. I 1940 var der ikke noget, der hed nulling:

Det er ikke tilladt at jordforbinde til Ledningsnettets jordforbundne Driftsledning (Nulledningen), da denne under visse For­hold (Kortslutning paa Ledningsnettet eller Brud paa Nulledningen) kan antage en ikke ufarlig Spænding. [E. v. Holstein-Rathlou: Stærk­strøms­elektroteknik, 1940]
Hvad mon der kunne ske, hvis der opstod en isolationsfejl på en brugsgenstand, der var jordet til det nærmeste vandrør? Hvis vandrørets forbindelse til jord var illusorisk, eller den var for dårlig, kunne man forstille sig, at der kom til at stå en spænd­ing på 230 V mod jord på det vidtforgrenede system. Alle der kom i nærheden af dette system ville med andre ord risi­kere at få elektrisk chok.


Forkert ledningsfarve anvendt til beskyttelses­led­eren på en udendørs stikkontakt. Stik­kon­takten, der er af schuko-typen, er endvid­ere slet ikke anvendelig til de danske 3-polede stikprop­per.


Schuko stikkontakter er i parentes bemærket blevet tilladt i faste danske elinstallationer fra den 15. november 2011. Den 1. juli 2008 blev et andet system, det fransk/belgiske kontaktsystem med et udstikkende jordben i kontakten, tilladt anvendt.


I haven skulle græsslåmaskinen både slås med græsstrå og kabelkappe.


Udendørs GDS-installationer er også set i en variant, hvor installationskablet helt bevidst og meget pertentligt er udlagt fuldt synligt over jord i skellet mellem fliser og græs.


Endnu en schuko-stikkontakt fastgjort med en god gang silicone.



Denne kroneafbryder er placeret i et panel­under­lag. Underlaget er navngivet sådan, fordi det er beregnet til anvendelse nede ved panelerne.


Materialer skal anvendes i henhold til fabrikantens anvisninger. Ovenstående panel­under­lag må ikke sidde midt på en væg. Den påkrævede kapslingsklasse for materiellet over­holdes ikke ved denne placering. Hvem ved, om et barn en dag skulle få lyst til undersøge de indre dele nærmere med en strikkepind...


En stikkontakt placeret alt for lavt.


Stikkontakter skal ikke sidde så støvsugeren støder ind i dem under brug. Panel­under­laget, der netop er beregnet til at sidde nede ved gulvet, har af samme årsag en fri afstand på mindst 5-6 cm under selve indsatsen.


Utilgængelige samlinger bag et fast monteret skab.


Der skal være fri adgang til alle elektriske samlinger. For fejlsøgning, måling, efter­spænd­ing mv. Klassikeren inden for denne kategori af fejl er det fast nedsænkede loft, hvor der gem­mer sig rosetter oppe i det originale loft.


Interne links til emner i denne artikel: Eksterne links til emner i denne artikel:


Home | Copyright © 2002-2017 Cubus | cubusadsldk@gmail.com